Test din blodsukkertype

TEST DIN BLODSUKKERTYPE

De tre typer er

• Type A, normalt blodsukker
• Type B, forhøjet blodsukker
• Type C, diabetes-blodsukker

LÆS OGSÅ: Spis efter din blodsukkertype. Få fem sunde opskrifter her

Sådan måler du dit blodsukkerDu måler bedst dit blodsukker, når du er fastende om morgenen. Du må ikke have spist, drukket eller røget i otte timer, inden du tager testen. Kun vand, te og kaffe uden sukker og mælk er tilladt. Du må heller ikke have udført intens fysisk aktivitet i de otte timer, og hvis det skal være helt rigtigt, skal du helst have spist og drukket nogenlunde normalt de sidste tre dage op til testen. Det nemmeste og billigste er at få målt fasteblodsukkeret hos din praktiserende læge, hvis måleudstyr kan give dig et øjeblikkeligt svar. Man kan dog også selv købe et lille apparat til at måle blodsukker eller plasma-glukose. Det er den slags, diabetikere bruger til løbende at kontrollere deres blodsukker, så de kan dosere deres insulin rigtigt.Du får typisk et sæt, der indeholder en dims til at stikke et lille hul på siden af din finger, nogle strimler, der kan opsuge den bloddråbe, der pibler frem efter stikket, og en måler, du skal sætte strimlerne med bloddråben ind i. Et komplet sæt kan fås for ca. 150 kr.Da dit blodsukker er påvirkeligt af mange faktorer såsom træning, søvn, stress og udsving i, hvordan du spiser og drikker de enkelte dage – skal du have målt fasteblodsukkeret på to forskellige dage. Er der stor forskel på dine måleresultater, kan det være nødvendigt med en tredje måling til at afgøre, hvilken gruppe du hører til. Tag gennemsnittet af dine målinger. Herefter er du klar til at finde ud af, om du er Type A, B eller C. Husk! Mål blodsukkeret igen, når du har tabt dig – du kan nemlig skifte type undervejs. De fleste af os fødes som Type A, men som årene går, vil mange udvikle sig til Type B eller C, f.eks. hvis vi bliver tykkere og motionerer mindre. I dag regner man med, at 750.000 danskere er prædiabetikere (Type B), og at 350.000 har type 2-diabetes (Type C). Omkring 90 procent af Type B og C er overvægtige eller svært overvægtige. Blandt overvægtige vil vi skønne, at 60 procent er Type A, 25 procent er Type B, og 15 procent er Type C. Type A: normalt blodsukkerFasteblodsukker lavere end 5,6 mmol/LHos Type A virker insulinet i kroppen rigtig godt ude i vævene. Sukkeret fra kostens kulhydrater, f.eks. stivelse, suser hurtigt og ubesværet ind i kroppens celler. Omgående sender de en melding videre til hjernen om, at man er ved at være mæt, og det mærker man bekvemt nok allerede midt i måltidet. Herved bliver man tilbøjelig til at stoppe med at spise ret hurtigt – også selv om der måske stadig ligger mad på tallerkenen. Hos Type A giver sukkeret god mæthed, inden madens protein og fedt når ned i tyndtarmen og stimulerer GLP-1 (mæthedshormon). Type A bliver altså primært hurtigt mæt af kulhydrat, og mætheden fra protein og fedt kommer først senere, når måltidet som regel er afsluttet. Mætheden fra protein og fedt er dog vigtig alligevel, for den sikrer, at man føler sig mæt i længere tid og ikke alt for hurtigt får trang til at småspise. Type A har det bedst med en kost med mange kulhydrater, pæne mængder protein og mindre fedt end Type B og Type C. Hvis måltidet kun indeholder små mængder kulhydrater og mere fedt, forsinkes mætheden hos Type A, som derfor når at spise større mængder mad og kalorier, før krop og hjerne siger stop. Type A er derfor mest følsom over for, hvor meget fedt der er i kosten. For meget fedt får Type A til at indtage for mange kalorier og tage på, og når Type A skal tabe sig, er det derfor primært fedtet i kosten, der skal skæres ned på. Signalement af Type A Er typisk ikke særlig overvægtig, men kan godt være det. Bliver især mæt af kulhydrat og tager på af for meget fedt i kosten. Kan være én, der motionerer meget og har rigtig god kondition. Kan nemt gå sukkerkold, hvis man har glemt at spise. Har typisk ingen type 2-diabetikere i familien og har lav risiko for selv at udvikle diabetes. Lider sjældent af forhøjet blodtryk, forhøjet kolesterol og hjerte-kar-sygdomme. En fedtfattig kost, mange kulhydrater, mere protein og mindre portionsstørrelser er løsningen for Type A. Forslag til dagens måltider til Type A

• Morgenmad: mager A-38 med mysli (uden tilsat
• sukker), groft knækbrød med mager ost og et æble
• Formiddag: fuldkornsknækbrød med hummus
• Frokost: fuldkornsrugbrød med magert kød- eller kyllingepålæg, makrel i tomat og diverse grønt
• Eftermiddag: 1 æble og 2 gulerødder
• Aften: Torsk dampet med kål og gulerødder i små pakker, hertil brune ris og grøn salat
• Drik vand eller mager mælk til måltiderne

Type B: forhøjet blodsukkerFasteblodsukker mellem 5,6 og 6,9 mmol/LHos Type B virker stofskifteinsulinet ikke lige så effektivt som hos Type A. Hos mange skyldes det en arvelig tilbøjelighed, som forstærkes af livsstilsfaktorer og andre omstændigheder.

Når Type B spiser kulhydrater, bliver de på helt normal vis nedbrudt til sukker i mavetarmkanalen og sendt ud i blodet. Men herefter bliver det hele lidt op ad bakke. Insulin, som er ansvarlig for, at sukkeret kommer fra blodet og ind i cellerne, virker nemlig ikke så godt, så sukkeret bliver i blodbanen og trænger kun meget langsomt ind i cellerne. Tilstanden kaldes insulinresistens. Det betyder, at cellerne ikke nær så hurtigt som hos Type A registrerer, at der er kommet kulhydrat ind i kroppen, og derfor bliver der ikke sendt mæthedssignaler til hjernen så hurtigt, som der burde. Hjernen er også påvirket af, at insulinet ikke fungerer så effektivt, så den er længere tid om at registrere, at der er kommet sukkerbrændstof ind i kroppen.

Og det er lige her, appetitreguleringen kører af sporet: Kroppens mæthedssignaler aktiveres alt for sløvt og langsomt, og imens sidder du intetanende og spiser videre. Meget ofte kulhydrater, som er alt for lang tid om at gøre dig mæt. Derfor opdager du først, at du skal holde op med at spise, når du har indtaget flere kalorier, end du har brug for. Værst forholder det sig med de kulhydrater, der har højt GI, og kulhydrater med lavt fiber- og fuldkornsindhold. De optages så hurtigt i blodbanen, at de næs-ten ikke kan aktivere din mæthed gennem mave-tarm-hormoner som GLP-1 og PYY. De kraftige blodsukkersvingninger, de giver, kan også gøre Type B sultne. Ofte mærker du først, at du er mæt, når protein og fedt kommer ned i din tyndtarm. Men du kan også hjælpe mætheden på vej ved at vælge dine kulhydrater med omhu. Fiber og fuldkorn kan modvirke insulinresistensen ved at fodre dine gode tarmbakterier, så de dels danner stoffer, der strømmer ud i blodet og virker som mæthedshormoner, dels forbedrer insulinvirkningen ude i cellerne. Mad med mange kostfibre og fuldkorn kan ligesom kulhydrater med lavt GI dæmpe blodsukkersvingningerne. Så Type B skal enten skære ned på mængden af kulhydrater, primært vælge kulhydrater med lavt GI eller kun spise meget fiber- og fuldkornsrige kulhydrater. Signalement af Type B Er typisk moderat til svært overvægtig, men behøver ikke være det. Motionerer typisk ikke så meget. Kan lide af stress eller sove for lidt (begge dele svækker insulinfølsomheden). Tager især på af kulhydrater med højt GI og for meget kulhydrat i kosten med lavt indhold af fiber og fuldkorn. Taber sig ved at holde igen med især de hurtige, stivelsesrige kulhydrater og sukkersøde drikkevarer, men bliver godt mæt af protein og fedt. Kan have prædiabetes (et forstadie til type 2-diabetes) og evt. have nære familiemedlemmer med type2- diabetes, forhøjet blodtryk, hjerte- kar-sygdomme, psoriasis eller PCOS (polycystisk ovariesyndrom). Kan være i behandling med medicin, der giver insulinresistens. Forslag til dagens måltider til Type B

• Morgenmad: skyr med bær, groft knækbrød med mager ost og en appelsin
• Formiddag: grøntsagsstænger dyppet i lidt hummus
• Frokost: fuldkornsrugbrød med magert kød- eller kyllingepålæg, makrel i tomat og diverse grønt
• Eftermiddag: 15 mandler og et æble
• Aften: Kylling med ovnbagte rodfrugter, hertil avocadosalat med fetaost og sukkerarter

LÆS OGSÅ: Sådan påvirker din sukkertrang dig

Type C: diabetesblodsukker Fasteblodsukker på 7 mmol/L eller derover Hvis du er Type C, har du type 2-diabetes eller er meget tæt på. Du skal tale med din læge, og derfor er der heller ikke kostplaner til dig i dette tillæg. For at være Type C skal du have et fast plasma-glukose på 7,0 mmol/L. I en Type C-krop virker insulinet endnu dårligere end hos Type B, og du er ikke længere i stand til at producere mere insulin til at kompensere for, at det virker så langsomt og ineffektivt. Man er Type B, før man bliver Type C. Skiftet kan ske som følge af, at man bliver ældre. Det kan også ske, fordi man har taget på, ikke er så fysisk aktiv mere eller på grund af tobaksrygning, for lidt og dårlig søvn, lægemidler eller måske blot nogle arveanlæg. Typisk vil der være andre i familien, som lider af type 2-diabetes. Normalt får man stillet diagnosen type 2-diabetes hos lægen. Det kræver andre målemetoder end blot at tjekke fasteblodsukkeret. Signalement af Type C Er typisk moderat til svært overvægtig, men behøver ikke være det. Har ofte æbleform med fedtet samlet på maven. Lider muligvis af forhøjet blodtryk, forhøjet kolesterol og blodfedt eller en kendt hjerte-kar-sygdom. Har typisk nære familiemedlemmer med type 2-diabetes, forhøjet blodtryk, hjerte-kar-sygdom, psoriasis elle PCOS (polycystisk ovariesyndrom). Motionerer typisk ikke så meget. Kan lide af stress eller sover for lidt. Begge dele svækker insulinfølsomheden. Tager især på af kulhydrater med højt GI og for meget kulhydrat i kosten med lavt indhold af fiber og fuldkorn. Taber sig ved at skære ned på alle kulhydrater, især ved at spise færre hurtige, stivelsesrige kulhydrater og sukkersøde drikkevarer. Bliver rigtig godt mæt af protein og fedt. Kan være i behandling med medicin, der giver insulinresistens.