Kost & motion

Grønne ingefærshots

Skøn og styrkende drik, hvor alene farven får dit humør til at stige. Du kan bruge alle former for grøn te og selv smage til med ingefær. Vil du helst undgå sukker, kan det undværes, da ananassen også giver drikken sødme










(ca. 3 glas)
3 dl kogende vand, let afkølet (ca. 80°)
2 tsk. Kusmi Green Tea med ingefær og citron
2 tsk. friskrevet ingefær
1 spsk. rørsukker
2-3 modne kiwier
200 g friskskrællet ananas
2 håndfulde små friske
spinatblade
evt. lidt citronsaft
evt. lidt knuste isterninger

Kom te, ingefær og rørsukker i en kande, og hæld ca. 80° varmt vand over (endelig ikke spilkogende til grøn te). Lad det trække i mindst ½ time, eller til det er koldt. Si teen. Skræl kiwi og ananas, og skær dem i mindre stykker. Kom dem i en blender sammen med teen, og blend det cremet. Kom skyllet spinat i, og kør igen. Smag drikken til, evt. med mere ingefær og citronsaft. Lidt knuste isterninger kan blendes med til sidst. Drik den af flotte glas med det samme.

Tab dig med en kostplan

Tænk dig sund, slank og super rask

Læs mere om: