suppekur
Træning og kost

Charlotte på suppekur: Den holder, hvad den lover

19. januar 2018
af Jo Brand & Christina Bølling
Foto: Line Falck
Charlotte Østerby Kirkegaard hopper normalt ikke på slankekure, men spiser generelt sundt og prøver at leve fornuftigt. Se, hvordan det gik Charlotte efter 7 dage på suppekur

CHARLOTTES 7 DAGE PÅ SUPPEKUR

Jeg hopper ikke på slankekure, men spiser generelt sundt og prøver at leve fornuftigt. Det betyder, at jeg ikke fokuserer på min vægt, men mere på at have det generelt godt, blandt andet fordi jeg træner meget. Jeg træner crossfit tre gange om ugen og løber 10 kilometer et par gange om ugen. Men for første gang i mit liv oplever jeg, at mit stofskifte har mistet hørelsen. Udsigten til, at kålkuren kan sætte forbrændingen i vejret har vakt min interesse. Jeg ved godt, at ingen kan tabe 5 kilo fedt på en uge. Men et par kilo ville også være fint.
Torsdag - Vægt: 75,4 kilo Jeg køber økologiske grøntsager ind i Netto. Når jeg ikke må få ret meget andet end suppe, så skal det, jeg får i den, være grund-i orden. Jeg roder i skabet for at finde den største gryde, men jeg har ingen 10-liters. I stedet halverer jeg opskriften. Det er fint, for så kan jeg hele tiden få frisk suppe. Og når man er vant til at bruge tid i køkkenet på madlavning, får man meget tid tilovers på kålkuren. Du skal jo nærmest ikke kokkere i en hel uge. Kollegerne var nysgerrige på min Tupperware-boks. Ud over suppen må jeg få al den frugt, jeg har lyst til i dag, hvad jeg er ret vild med, for det har jeg ikke tilladt mig selv i mange år. Om morgenen til træning har jeg præcis de samme kræfter, som jeg plejer. Som om jeg ikke er på kur. SE OGSÅ: Renées suppekur: Tab 5 kilo på 7 dage Fredag - Vægt: 75,2 kilo 200 gram på en dag. Vægten går nedad, selv om der er langt til 5 tabte kilo (4,8) lige nu. I går aftes lavede jeg et fad grøntsager til mig selv, så jeg var klar til dagen i dag, hvor jeg kun må få suppe og grøntsager. Det var virkelig fedt at kunne starte med at snacke rød peber, så jeg nåede ikke at tænke på brød, grød eller andet, man kan starte dagen med. Jeg gik over for ”grønt” med det samme. Igen var det nemt med suppen på jobbet. Om aftenen, som var en fredag, spiste jeg et stort fad grøntsager og en masse suppe. Åbenbart taber man sig mere, jo mere suppe man spiser. Idéen er, at man forbrænder flere kalorier på at spise og omsætte den, end den indeholder. Så jeg holdt mig ikke tilbage. LÆS OGSÅ: Renée Toft Simonsen: 9 ting, du bør vide, før du går i gang med suppekuren Lørdag - Vægt: 74,8 kilo Jeg føler mig sløv, og vi skal ud i aften. Jeg har skrevet en advarende sms til værtsparret, at vi kommer, men at jeg ikke skal have andet end den suppe, jeg har med hjemmefra. Havde jeg lyst til at spise nogle af de østers og den kaviar og tatar, som de andre svælgede i senere? Ja, men jeg gjorde det ikke. Til gengæld holdt jeg mig for en gangs skyld vågen hele aftenen, for som det A-menneske jeg er, er jeg nemlig normalt ved at falde i søvn efter et par glas vin, men jeg var ikke spor træt og kørte bilen hjem til min mands store glæde.
Søndag - Vægt: 73,7 kilo Jeg skal træne med min veninde kl. 9.00 i det lokale fitnesscenter. Vi tager først en hård træningstime – og jeg kører supergodt på bananen, som jeg må få tre af i dag. Efter timen har jeg stadig overskud, så vi bliver enige om at snuppe en time mere. Jeg konverterer dagens skummetmæk til en stor latte på skummet på Espresso House bagefter. Om aftenen tømte jeg suppegryden helt: Der var nok til en kop kold suppe, som i øvrigt også smager rigtig godt. Om aftenen snitter jeg grøntsager til en ny portion suppe, som skal få mig igennem resten af ugen. PS: Jeg løb en tur om eftermiddagen, efter at jeg havde haft en ret konfronterende snak om et familiemedlem. Jeg opdager på turen, at jeg er klar både i hovedet og kroppen på en måde, som jeg ikke har været i lang, lang tid. Mandag - Vægt: 71,9 kilo What the ... Jeg er flyvende. Ikke alene har jeg det bedre, end jeg har haft længe, jeg føler mig fuld af håb og overskud, jeg taber mig simpelt hen også i rekordfart eller rettere i præcis det tempo, som kuren lover. Jeg har aldrig prøvet en kur før, der virkelig holdt, hvad den lovede. Ikke engang da jeg gik i folkeskolen, og man testede alle mulige mærkelige ting, har jeg haft sådan en vægttabssucces. I dag må jeg få kød. Jeg tager på Mash med min veninde og spiser 300 gram New York Strip med tomater uden balsamico og alt det andet hejs, de putter på. LÆS OGSÅ: Læs, hvordan det gik Dorte efter 4 dages suppekur Tirsdag - Vægt: 71,5 kilo Kød igen i dag, og jeg tager skindet af de kyllingelår, min mand har tilberedt til madpakkerne. Der står ganske vist oksekød i planen, men kylling må man også godt. Suppen smager mig stadig. Til middag spiser jeg også kylling, til jeg nærmest ikke kan rokke med ørerne. Jeg er mæt, tilfreds og tynd. Onsdag - Vægt: 70,9 kilo Sidste kurdag. Jeg er i mål på alle måder og virkelig imponeret. Jeg kan godt nok ikke helt forstå matematikken i det her. Hvordan kan jeg tabe 5 kilo, når jeg har spist og drukket mindst 15 kilo i form af grøntsager, frugt, suppe og væske. De kogte brune ris, jeg må spise løs af i dag, bruger jeg til at lave en rissalat med masser af hakkede grøntsager, avocado og løg, så jeg ikke skal spise ”bare” tørre ris. Nem dag, men jeg synes, kulhydraterne virker anderledes tunge i kroppen end proteiner. LÆS OGSÅ: Suppekur - Fup eller fakta Torsdag - 70,4 kilo! 14 dage efter Vægten viser 72,6 kilo efter to heftige weekender, hvor der ikke er sparet på noget. Så reelt er vægttabet på 2 kilo, men det ”fede” er ifølge Charlotte Østerby Kirkegaard ”energien og øget forbrænding”-følelsen: ”Jeg kan styre min vægt igen, og det har været skønt at holde en vinpause”.
https://imgix.femina.dk/call_to_action/fe_abo_web_8nr_1138x370_2.png

Læs også