https://imgix.femina.dk/media/c8377fabc6a54653aa5f613f23166051.jpg
Træning og kost

6 tips til at leve sundt og spare penge

23. august 2010
af Redaktionen
Hvis du er strategisk, når du laver mad, kan du spare mange penge og også lettere leve sundt

Det behøver ikke koste kassen at leve nemt og super sundt. Birgitte Escherich, der er professionel gastronom og kogebogsforfatter, hjælper dig i gang med at spare penge og besvær på dine madvaner.

1: Overblik
Skab dig overblik over indholdet i skuffer, skabe og køleskab. Sortér og arrangér, så det er nemt at se, hvad du har. Idé: Kom ris, gryn m.m. i flade bokse, de er nemme at stable og rykke rundt på. Fordel: Du undgår rod og spildplads og ting, der har overskredet sidste salgsdato. Når du skriver huskeseddel, er det nemt at se, hvad der mangler.

2: Planlægning
Lav en madplan for en hel uge. Kan noget fra aftensmaden også bruges i madpakken? Skriv en huskeseddel, og hold dig til den. Så undgår du impulskøb, og det er hurtigere at købe ind. Køb kun de mængder, der er brug for ifølge din madplan..

3: Køb lidt, men godt
Nok er økologiske grøntsager dyrere, men de mætter mere (i mindre portioner), da smagsoplevelsen og næringsstofferne er mere koncentrerede.

4: Spar på kødet
Køb f.eks. hakket oksekød med maks. 10 % fedt, og forøg madmængden med ca. 1/3 fintrevne grove grøntsager og/eller kogte blendede bælgfrugter. Du føler dig mæt hurtigere, og du skærer samtidig ned på både fedt og de dyre kødmængder.

5: Lav dobbelt portion
Når du alligevel er i gang, så lav dobbelt portion. Det tager næsten samme tid, og du kan fryse en portion ned til en anden dag.

6: Samme ingredienser på forskellige måder
Når du køber en pose grønt i supermarkedet, så tænk over, hvilke af ugens retter den kan bruges til. Jo flere, jo bedre. Idé: Tjek altid årstidens grøntsager. De er som regel de mest friske og ofte også dem, der sælges til den bedste pris.

RELATEREDE ARTIKLER:

https://imgix.femina.dk/legacy/media/18abf2bfede348ce84a1f32d1b1e2b62.jpg

Læs også