Kost & motion
6. december: Chokoladekugler
LCHF opskrift - chokoladekugler: Dadler er som bekendt ikke tilladt, når man lever efter low carb eller LCHF-principperne. Selv holder jeg dog af at lave mine lækkerier af naturlige ingredienser – og så sørger jeg for, at børnene spiser det meste.
Lørdag, 6. december 2014 - 0:00 - af Tatjana Albinus
Chokoladekugler (12 stk.)
Ingredienser
150 gram mørk chokolade
2 spsk. kakao
2 dl hasselnødder
150 gram dadler
Dadlerne udstenes og chokoladen brækkes i små stykker.
Derefter køres alle ingredienserne i foodprocessor eller blender med hasselnødder og kakao. Formes til kugler og trilles i kakao.
De lækre chokoladekugler opbevares i fryseren og serveres iskolde.