
Dette skal du være særlig opmærksom på, når du vælger årets solcreme

Foto: Antonio Gabola on Unsplash
Solen skinner og det gode vejr har for alvor indtaget Danmark. På medier bliver der gjort grin af de solhungrende danskere, som strømmer ud til diverse fortovscafeer og badebroer. Forhåbentligt med en solcreme i tasken.
Det er dog ikke ligegyldigt, hvilken solcreme man vælger at pakke ned i tasken. 63 procent af solcremer indeholder nemlig allergifremkaldende stoffer. Det viser en ny stikprøve fra Astma-Allergi Danmark.
Cirka hver 10. dansker har hudallergi som følge af kontakt med kemiske stoffer, og hvis det ikke behandles, kan det ende som en kronisk tilstand. Det skriver Sundhedsstyrelsen.
I Danmark og resten af EU er der tale om et stort problem. Det skriver Miljøstyrelsen.
Det drejer sig nemlig om 14.000 kemikalske stoffer på markedet, der er allergifremkaldende, og det er ikke kun de ramte af allergien, som det berører. Det har også samfundsøkonomiske konsekvenser. Astma-Allergi Danmark skriver, at 1 million danskere udvikler hudallergi i løbet af deres liv, hvilket koster samfundet 6 milliarder kroner om året.
Personer der er ramt af hudallergi kan nemlig udvikle eksem, som er smertefuld, hvor huden bliver rød, kløende og danner knopper eller blærer efter kontakt med et allergifremkaldende stof.
Hvis du vil undgå allergifremkaldende stoffer, kan du benytte ‘AllergiLex’ på www.allergilex.org, for at finde en solcreme uden allergifremkaldende stoffer.

Læs mere om:
Udvalgt indhold

Hannes skjorte var våd af sved, da hun stod foran bestyrelsen. Nu har hun en vigtig dagsorden

Er du i et forhold og har fået et crush på en anden? Det her skal du være opmærksom på, siger parterapeuten
