yoga
Kost & motion

3 slags yoga, du skal prøve i sommer

Vi testede tre nye slags yoga på tre dage – og opdagede, at hundestræk og krigerstilling er gammeldags. Svaroopa, kropsterapi-yoga og kundalini giver dig en velfortjent pause fra din evige to do-liste ...

3 SLAGS YOGA, DU SKAL PRØVE

1. SVAROOPA

Dit haleben skal kunne bevæge sig frit og have det godt, for halebenet er den del af dig, der blev skabt først! Ordene er yogalærer Piyanna Pommers. Hun underviser på Skodsborg Spas Yoga Suite i en yogaform, der hedder svaroopa, og som bygger på fire grundstillinger kaldet the magic four. Den ”magiske” kvartet løsner og afspænder rygsøjlen helt nede fra det, man kalder for rodchakraet. Rodchakraet er sæde for kreativitet og jordforbindelse og hjælper os i overført betydning med at føre ting ud i livet i stedet for, at det forbliver idéer og luftkasteller.
 
Rent fysiologisk er halebenet et rudiment af, hvad der engang i tidernes morgen var en rigtig ”hale”, som vores forfædre engang gik rundt og svansede med på savannen. Svaroopa er sanskrit og betyder noget i retning af ”at finde sit sande jeg”. Lige nu prøver vi bare at finde ud af, hvordan man får kontakt til det stakkels glemte haleben ved hjælp af en række forskellige yogastillinger. Siddende, stående og liggende. Det er blide og bittesmå justeringer, der skal til for at slippe spændinger omkring rygsøjlen og ned i balderne. Det gode ved svaroopa er, at øvelserne kan laves på mange niveauer. Nogle af de ældre elever og dem, der har problemer med ryggen, vælger at sidde på klapstole i stedet for at ligge på gulvet. Alle øvelser udføres med støtte fra ting som som tæpper, pøller og klodser til at aflaste fødder, knæ og ryg, for det skal ikke gøre ondt at dyrke yoga, siger vores lærer. Vi trækker vejret dybt ind og så … pludselig sker der så meget i talje-twistet, at jeg kommer rundt og kan se mig selv i spejlet i modsatte ende af salen. Min ryg har simpelthen overgivet sig til svaroopa.
 
Hvad: Svaroopayoga er en blid, meditativ og terapeutisk form for yoga, som går dybere, jo mere du praktiserer. Derfor kan alle som udgangspunkt deltage på alle hold uden specielle forudsætninger.
YogaLife.dk
 
 
2. KUNDALINI
Du kan ikke sige kundalini uden at sige chanting. Kundalini er en rigtig nørdeyoga forstået på den positive måde, fordi det er en ret speciel form for yoga med øvelser, der er helt anderledes end skulderstand og hundestræk, som de fleste kender. Yogaformen er både hårdere end anden yoga og langt blidere, fordi den indeholder et spirituelt element. Alle yogatimer indledes med tre gange ”Ong Namo Guru Dev Namo” og afsluttes eksempelvis med, at man synger ”Sat Nam” tre gange. Det betyder: Jeg er sandhed!, og så er man i gang ligesom.
 
I kundalini udfører man såkaldte kriyas, som er øvelsesserier, der er sat sammen af fysiske øvelser kombineret med åndedrætstræning, lyd og meditation. En kriya har typisk et bestemt formål – at øge energien eller forbedre immunforsvaret eller styrke hjertet. Nogle gange laver du høje knæløft på stedet og bokser med armene, mens du siger et mantra, andre gange ligger du pakket ind i tæpper på gulvet og lytter til læreren, der slår på en kæmpe gong. Det er virkelig anderledes og føles som at få et indvendigt styrtebad.
 
Hvis man er bange for sekter, kan det godt virke lidt skræmmende at se læreren sidde klædt i hvidt fra top til tå. Men det hvide look handler om at udstråle så ”ren energi” som muligt, og dresscode er der altså overhovedet ingen af.
 
En del af øvelserne udføres med lukkede øjne, hvilket er et stort plus, fordi man ser så sjov ud, mens man laver dem, og også skal trække vejret på nogle ret grænseoverskridende måder. Blandt andet ”breath of fire”, hvor du skal gispe som en hund, eller løveåndedrættet, hvor du rækker tungen så langt ud af halsen som muligt og siger ”ahhh” voldsomt og kraftfuldt.
 
Men hvad er det særlige så? Kundaliniyoga virker som en lykkepille. Kriya’erne er netop bygget op om at ændre tilstande, fysisk og psykisk, og påvirker nervesystemet. Der er f.eks. én kriya for rygsøjle, nakke og skuldre, en anden for immunforsvar, kirtler og binyrer, og mod stress, angst og depression. Du kan være nok så stresset og trist, når du lander på måtten, men det bliver altid forløst i kombinationen af åndedræts- øvelser og de hårde fysiske øvelser. Kundalinitimer er typisk 90 minutter lange med en struktur af kriya, afspænding og meditation. Formålet med kundaliniyoga er at gøre krop og sind klar til meditation. What’s not to like?
 
Hvad: Kundaliniyoga er en kraftfuld, rytmisk, dynamisk, meditativ yogaform med en blanding af meditation, chanting, fysisk træning og åndedrætsøvelser.
 
Få 13 nr. af femina + 3 Kähler Hammershøi vaser for kun 348 kr.
 
3. KROPSTERAPI-YOGA
Hvis du foretrækker Bob Marley frem for indisk pling-pling-musik og har brug for at detoxe lever, nyrer, mave, galde, lunger og blære og trække vejret helt ned i maven, er kropsterapi-yoga et godt valg. Med reggae i højttaleren står man på tykke yogamåtter og varmer kroppen op, så den er klar, når træningen går i gang. Det handler om at skabe gennemstrømning i lyskeporten, fortæller yogalærer Mikael Tzunami Hvarre. Lyskeporten er betegnelsen for de lymfeknuder, der sidder i lysken, og som sørger for at skabe flow af lymfe i underkrop og ben.
– Vi har tre gange så meget lymfevæske i kroppen som blod, men hvor blodet har sin egen pumpe, nemlig hjertet, skal lymfen holdes ”i gang”, ved at vi bevæger os aktivt, forklarer han. Kropsterapi-yoga tager udgangspunkt i kroppens meridianbaner og går ud på at stimulere kroppens muskler og organer via meridianerne. I en yogastilling, der trykker på galdemeridianen på ydersiden af den store lårmuskel, kan man f.eks. få kontakt med galdeblæren. Og ifølge Mikael Hvarre får de fleste, selv øvede yogaelever, en ahaoplevelse, når de mærker, hvor dybt øvelserne går.
 
– Mange har ikke  kontakt til deres krop. Jeg går ikke op i, hvad stillingerne hedder, eller om de ser godt ud, men om de virker, og hvilke organer og muskler de stimulerer, siger han. Der er typisk 10-12 elever på et kropsterapi-yogahold, så der er mulighed for, at man kan blive individuelt guidet ind i de rigtige stillinger.
 
Ifølge Mikael Tzunami Hvarre er stillingerne med til at ”hærde” kroppen på en sund måde, inspireret af kampsport. 
– Vi har alle sammen en ubevidst angst for, at kroppen skal gå i stykker, når det gør ondt, det kalder man glas-mentalitet. Det er noget, vi er født med, men når du så opdager, at du rent faktisk kan stå på anklen i en stilling, som jeg kalder Masten, uden at gå i stykker, bliver du stærk, forklarer Mikael Tzunami Hvarre.
 
Øvelserne går ud på at gøre sindet stærkt, samtidig med at kroppen bliver tunet. En af hård øvelse, man ender med at elske, går ud på at ligge med maven direkte på en foamrulle og slappe 100 procent af i mavemusklerne. Det påvirker kroppen vildt. siger Mikael Tzunami Hvarre og forklarer om meridianerne i maven, lever, galde, blære og nyrer. Også håndroden er vigtig at arbejde med, når man vil påvirke lunger og tyktarm, hjerte og tyndtarm. Og også hormonbalance og kredsløb bliver stimuleret, så træningen er effektiv for både unge og ældre.
Åndedrættet er, akkurat som i al anden yoga, kernen i kropsterapi-yoga. Ved at trække vejret bevidst tændes det parasympatiske nervesystem, som er vores anti-stressreserve, og det påvirker lymfesystemet. 
 
Hvad: Kropsterapi-yoga styrker organerne og kroppens funktioner. Ideel til lymfødempatienter og andre med tendens til væskeproblemer. Samtidig er det en awakening for folk, der er ”slappe” og har dårlig kropskontakt. 
 
 
Læs mere om: