Han vil ikke sove alene

Vores søn på to år sover næsten ikke om natten mere. Han har ellers altid sovet igennem og været nem at lægge i seng om aftenen. Men nu i snart tre måneder har han haft svært ved at sove.
I begyndelsen var det ikke hver nat, og det var også kun en enkelt gang om natten, han vågnede og skreg. Nogle gange nåede vi ikke ned til ham, før han sprang ud over kanten på sin tremmeseng og kom op til os. Det overraskede os, at det overhovedet kunne lade sig gøre. Hvad enten vi nåede ned, eller han kom op til os, lagde vi ham i seng og holdt ham i hånden, til han sov igen. Det kunne tage en til to timer.
Vi købte en juniorseng til ham, fordi vi frygtede, at han skulle lande så forkert en dag, at han kunne kommer alvorligt til skade.
I begyndelsen var vi enige om, at det nok var utryghed, der fik ham til at vågne, men efterhånden tænkte vi, at det måtte være blevet en dårlig vane, at vi skulle sidde et par timer ad gangen hver nat og holde i hånd. Han græd heller ikke mere, når han vågnede, han kom bare beslutsomt op og hentede os. Så i stedet satte vi os uden for hans dør og fulgte ham så i seng, hver gang han kom ud. Det blev hurtigt til hvert tredje minut hele natten, og det holdt vi kun til i to dage.
Vi kontaktede en sundhedsplejerske og fik at vide, at han har en alder, hvor han drømmer og ikke kan skelne mellem fantasi og virkelighed, så han skal have tryghed, også selv om det måske bliver en dårlig vane.
Så gik vi tilbage til at holde i hånden, til han sov igen. Det har så gjort det hele meget værre, for nu er det hele natten. Også når han skal i seng. Så snart vi forsøger at gå, vågner han. Vi holdt så op med at holde i hånden og sad der bare, men det gjorde ingen forskel. Nu er vi begyndt at gå derfra, når han bliver puttet, fortælle ham, at vi sover lige over ham, og at storesøster på 12 år ligger i værelset ved siden af, og at vi passer på ham. Vi kysser og krammer ham, og så går vi. Men vi når kun lige ud, så kan vi gå ind og starte forfra.
Vi er efterhånden helt desperate, for ingen af os får noget søvn. Lunten er kort om dagen, da alle ressourcer bliver brugt om natten. Vi er løbet tør for ideer og håber inderligt på et godt råd - eller en bekræftelse af, at vi gør det rigtige.
Vi ved godt, at vi nok ville løse problemet ved at lade ham få sin vilje og tage ham med i seng. Men vi er standhaftige.
For det første tror vi, at han så finder på noget andet og fx vil lege, for det andet venter vi vores fjerde barn til december, så der bliver altså lidt overbefolket i vores seng, hvis alle får samme gode ide. For det tredje vil vi have lidt privatliv.
Det er så svært, for det er også synd for ham, og vi vil jo ikke have, at han mangler tryghed, men omvendt skal han heller ikke styre det hele.
Claus og Janne

Kære Claus og Janne
Det er sjældent en god ide at holde et barn i hånden, indtil det sover for derefter at gå. Som i jeres tilfælde kan han finde på at holde sig vågen eller vågne mange gange simpelthen for at finde ud af, hvad der får far eller mor til at forsvinde.
Jeg tror, den bedste løsning på jeres problem er, at jeres søn i en periode får lov til at sove i jeres soveværelse. Det behøver ikke at være i jeres seng, det kan også være på en madras på gulvet. Han skal bare føle, at I er lige ved siden af ham.
Trygheden, som han åbenbart har behov for i øjeblikket, vil få ham til at sove bedre, og derved bryder I den onde cirkel.Når han har sovet igennem over en periode, så kan I starte forfra med at øve med ham, så han sover på sit eget værelse.
Forældre kan komme ind i en ond cirkel, når de vil indøve gode natterutiner. Min erfaring er, at den bedste løsning er at tage hensyn til børnenes behov frem for at gennemtrumfe nogle principper.
Når man siger goddag til børn, så siger man også farvel til en sikker nattesøvn i nogle år
Benedikte Hertel, sundhedsplejerske

Læs også:
Få nattesøvnen tilbage
10 tricks til at få baby til at sove
Vil kun falde i søvn hos os