Sundhed

Han banker hovedet ind i ting

af Ulla Nielsen 2. december 2008
Vi har en dreng på 13 måneder, der, inden han lægger sig til at sove, har for vane at banke hovedet ind i tremmerne på sengen. Vi har prøvet at sætte

Vi har en dreng på 13 måneder, der, inden han lægger sig til at sove, har for vane at banke hovedet ind i tremmerne på sengen. Vi har prøvet at sætte en hånd mellem hovedet og sengen for at mærke, hvor hårdt han banker, og det gør ondt på vores hånd, og vi går derfor ud fra, at det også må gøre ondt i hans hoved. Somme tider gør han det også i løbet af natten - i søvne! Han har gjort det, siden han var otte måneder, og i perioder har det også fundet sted om dagen, hvor han fx banker hovedet ind i væggen eller vores skinneben. Generelt rokker han meget, når han sidder eller står på alle fire i kravlestilling. Han siger 'ah ah' i takt med, at han rokker.Han er en meget glad og nysgerrig dreng. I vuggestuen elsker han at kravle rundt i hele huset og er meget interesseret i, hvad der sker omkring ham. Pædagogerne fortæller, at han stort set aldrig græder og generelt er meget nem. Når de lægger ham ud i krybben, sover han, og når de sætter ham til bordet, spiser han. Han virker som om, han bare synes det hele er sjovt og spændende. Derhjemme kan han godt vise temperament og blive utilfreds, hvis der er noget han ikke må, eller hvis han ikke vil ligge på puslebordet og bliver skiftet osv. Men generelt er han glad og griner meget. Jeg kan derfor ikke forstå, at han har brug for at banke hovedet ind i nogle hårde ting, når han ellers virker glad og tilfreds. Kan han være frustreret over noget, eller er der nogle følelser, han ikke kan finde ud af at komme ud med på andre måder?TvillingenKære TvillingAlle små børn har brug for meget fysisk og psykisk kontakt. For de urolige eller meget aktive børns vedkommende går det ganske automatisk, for deres adfærd gør, at der bliver taget sig meget af dem. Det er noget anderledes med de stille børn, der sjældent gør særlig opmærksom på sig selv. De virker tilfredse blot ved at være til stede og gør ikke krav på så meget kontakt. De tilpasser sig deres omgivelser ud fra deres egen lille verden. I daginstitutionerne hedder det sig, at de er nemme børn, der ikke optager pædagogernes sparsomme tid.I virkeligheden er det netop disse stille børn, både forældre og pædagoger burde bruge tid på, for de har brug for akkurat lige så meget fysisk og psykisk kontakt, som de urolige børn. Får de ikke deres kontaktbehov dækket, så kompenserer de selv ved fx at rokke eller banke krop eller hoved ind i ting.Ved fysisk kontakt med en anden person kommer barnet til at mærke sig selv og sine grænser, og når det suppleres med psykisk kontakt, skabes der relationer. Ved at bevæge sin krop i ryk eller støde kroppen ind i ting mærker barnet sig selv og sin krop, men her mangler muligheden for den følelsesmæssige udveksling mellem to personer og relationsdannelsen, som er så vigtig for os alle.Så når børn rokker eller gør sig selv ondt, så kan det være tegn på manglende kontakt. Selvom du beskriver din søn som en meget glad og nysgerrig dreng, der sjældent græder, så kan han alligevel godt have et større kontaktbehov, end I tror. Prøv at give ham ekstra meget fysisk og psykisk kontakt i en måneds tid og se, om hans adfærd ændrer sig. Hjælper det ikke, vil det være en god ide at kontakte egen læge med henblik på undersøgelse af barnets evne til at have kontakt.Benedikte Hertel, sundhedsplejerskeLæs også:Myter om børns søvnBabys mentale udvikling