
Din kop kaffe holder dig vågen - måske også mens du sover

Foto: Unsplash
Koffein gør ikke bare, at du måske kan holde dig vågen længere - faktisk påvirker det også din hjernes aktivitet, mens du sover.
Det viser en ny undersøgelse fra University of Montreal, skriver Illustreret Videnskab.
- Det tyder på, at hjernen selv under søvn forbliver i en aktiveret tilstand under påvirkning af koffein. Selvom det er nyttigt til koncentrationen i løbet af dagen, kan tilstanden forstyrre søvnen. Hjernen vil hverken slappe af eller komme sig ordentligt, siger Julie Carrier, professor i søvn- og aldringspsykologi, i en pressemeddelelse.
40 unge voksne deltog i undersøgelsen over to nætter. Den ene nat fik de placebo, mens de den anden havde koffein i blodet. Undervejs målte elektroder deres hjerneaktivitet.

Resultaterne viste, at hjernens signaler ændrede sig den nat, de havde koffein i blodet, og ifølge professoren kan det blandt andet betyde, at søvnrytmerne forringes og dermed forringes hjernens restitution.
- De søvnfaser, hvor hjernen bearbejder minder og restituerer, bliver tilsyneladende forstyrret, lyder det i forskernes konklusion.
Det er særligt unge voksne, der påvirkes hårdest af koffeinen, og ifølge forskerne kan det påvirke hukommelse og koncentration.
Lyt til 'Bachelorette'-podcasten ‘EJ EJ EJ!’ hver fredag der, hvor du normalt finder dine podcasts - eller herunder.
Udvalgt indhold

Hun sad ved øjenlægen, da hun indså det: “Jeg havde simpelthen ikke forestillet mig, at det skete”

Anne er god til at spare: "Jeg har ingen skam i livet, når det gælder om at sikre mig store mængder til en fordelagtig pris"

