Det gør kræftbehandlinger ved din hud

Strålebehandling

Halvdelen af alle kræftpatienter vil på et tidspunkt i deres sygdomsforløb få brug for strålebehandling.

Behandlingen er en effektiv metode til at slå kræftceller ihjel på, og det er muligt at ramme dem meget præcist, samtidig med at man skåner så meget af det sunde væv som muligt.

– I løbet af den første måned efter strålebehandlingen kan man opleve rødme, irriteret hud og kløe, i nogle tilfælde kommer der sårdannelse. Huden kan være rød, stram og sart over for stød i flere måneder efter.

Det fortæller Katrine Elisabeth Karmisholt, der er overlæge, klinisk lektor og ph.d. på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital.

Hun forklarer, at forandringerne i huden mindskes med tiden, men at de ikke altid forsvinder.

De fleste vil få lette forandringer i hudens farve – pigmentforandringer, og efter noget tid kan der opstå blodkarsprængninger i det bestrålede område.

– De kan fjernes med laserbehandling, der lukker de små kar under huden. Mange får i forbindelse med strålebehandlingen lavet en eller flere tatoveringer i huden for at rette strålerne til eksakt samme sted hver gang. Også disse kan fjernes med laser bagefter, siger hun..

Man kan ikke mærke strålebehandlingen, når den gives, men efter nogle dage kan der komme, hvad der føles som en svær solskoldning.

Plejen

Læge og forsker i dermatologi, Cæcilie Bachdal Johansen, anbefaler en simpel pleje med rens, fugt og beskyttelse.

– Rens for at forebygge infektion og med mild, parfumefri sæbe – gerne Astma Allergi Danmark-mærket. Plej det bestrålede område med fed, parfumefri fugtighedscreme, og beskyt huden mod solen ved at bruge uv-beskyttende tøj (hun anbefaler uv-fashions.com) og solcreme, der beskytter både mod uva- og uvb-stråler

Kemoterapi

– Kemoterapi er cellegift, der hæmmer cellernes deling og gives for at bremse kræftens spredning i kroppen. Kemoterapien rammer først og fremmest cancercellerne, fordi de deler sig hyppigt, men normale celler, der deler sig relativt hyppigt, bliver desværre også ramt.

– Det gælder de normale celler i knoglemarv, tarm, slimhinder, hud og hår, siger Katrine Elisabeth Karmisholt.

– De mest almindelige hudforandringer er tør og revnet hud, vedvarende rødme eller forbigående rødme i form af flushing, hyperpigmentering (farveforskelle i huden), negleforandringer og øget følsomhed for sollys. Nogle kemostoffer kan også hos enkelte personer give hududslæt og akneudbrud.

Plejen

– Fugt og solbeskyttelse er det allervigtigste under og efter kemo. Find en god bodylotion, jo federe desto bedre, og en fed ansigtscreme, lyder rådet fra Cæcilie Bachdal Johansen.

– De er med til at styrke hudens barrierefunktion og kan bidrage til hurtigere forbedring af symptomerne på den ultrafølsomme hud som rødme og tørhed.

Efter operation

– Mange cancerformer kræver kræftoperation som led i den samlede kræftbehandlingsplan. Alt efter hvor stort indgrebet er, vil der komme et større eller mindre kirurgisk ar i huden, siger Katrine Elisabeth Karmisholt.

– Heldigvis heler de allerfleste med mindre og uproblematisk ardannelse, men hos nogen kan der komme strammende, kløende, ømt eller udbulende ar.

– Der er muligheder for at behandle de problematiske ar med steroidinjektioner og forskellige typer lasere, siger hun og uddyber:

– Lige efter operationen skal man forholde sig i ro. Blødning og hævelse kan forsinke helingsprocessen og øge risiko for infektion, der yderligere komplicerer helingen.

– Hudområder uden hudsygdomme heler overordnet set bedre, og et operationsplaster, der dækker arret i uger til måneder efter operationen, kan forhindre, at arret buler udad, og beskytte mod solpåvirkning, hvis arret er lysudsat.”

Plejen

– Solbeskyttende tøj og solcreme samt mild, parfumefri sæbe, som efter kemo gælder også efter operation – og undgå at skrubbe med svampe og klude! siger Cæcilie Bachdal Johansen.

–B rug fed creme på arret, som forhindrer fugttab. Når såret er helet, og et rødt ar er tilbage på huden, kan man (hvis arrets størrelse og placering tillader det) beskytte det mod solen ved at bruge plaster.

– Man kan med fordel fortsætte arplejen med et produkt som A-Dermas gele-olie.

Antihormonbehandling

– Antihormon-behandling kan være en del af behandlingsplanen, hvis kræftcellerne er fundet hormon-sensitive.

– Ved behandlingen kan de hormonfølsomme kræftceller forhindres i at komme tilbage efter f.eks. kemo, operation og strålebehandling samt nedsætte risikoen for cancerspredning, siger Katrine Elisabeth Karmisholt.

– Antihormonbehandling gør også, at man går i overgangsalder midlertidig eller vedvarende. Jo tættere man er på overgangsalderen, jo mindre sandsynligt er det, at antihormonbehandlingen giver midlertidig overgangsalder.

– I overgangsalderen bliver huden typisk mere tør og tynd, og huden har lettere ved at krakelere. Antihormonbehandlingen i sig selv kan give hududslæt og flushing i huden.

Plejen

Pleje af huden under og efter antihormonbehandling er den samme som ved kemo – fugt og solbeskyttelse – “tænk fede cremer og høj faktor”.