20 toiletbesøg om dagen. Betina kunne ikke leve et almindeligt liv, efter hun overlevede tarmkræft

Betina Thomsen var bare 43 år, da hun fik kræft og måtte have fjernet 30 cm af tarmen. Indgrebet var vellykket, og Betina, som i dag er 49, kom videre med sit liv.

Hun bor med en datter på 17 år, kæresten plus hans to børn hver anden uge og har job som socialpædagog på en skole i hjembyen Kolding.

Men efter halvandet år begyndte tingene at gå skævt med 20 daglige toiletbesøg og jævnlige uheld i form af pludselig afføring:

– På Vejle Sygehus prøvede man forgæves at hjælpe mig, da tarmen efter operationen var blevet inaktiv uden evne til at regulere sig selv.

– Uheldene skete tit i arbejdstiden, når jeg stod med en masse børn i en gymnastiksal og over hals og hoved måtte styrte ud til et toilet, forklarer Betina.

Hun var konstant på mentalt overarbejde, måtte have skiftetøj med og hele tiden være et skridt foran for at undgå katastrofer.

Hendes frihed var kraftigt indskrænket, og tankerne kredsede om at undgå den næste truende ”eksplosion”:

– ”Hvor blev du af?”, har en ven spurgt, når jeg i huj og hast forsvandt fra en koncert for at styrte rundt efter et toilet. Jeg har været nødt til at fortælle omverdenen om mit problem, selv om det er grænseoverskridende.

– Måske især, fordi jeg ikke var så gammel, da jeg blev syg, og fordi tarmkræft og ufrivillig afføring forbindes med gamle mennesker.

– Mine kolleger ved, hvorfor jeg sommetider må løbe ud og finde et toilet, fortæller Betina, som tidligt valgte at være åben om sin kræftsygdom og senere inkontinens.

Kan ikke være spontan

Da Vejle Sygehus ikke kunne gøre mere for at forhindre Betinas hyppige toiletbesøg, blev hun sendt til eksperter på Skejby Sygehus.

Her kom hjælpen hurtigt, da hun blev del af et forskningsprojekt og fik opereret en stimulator ind i ballen til at styre afføringen.

Det hjalp, så to tredjedele af toiletbesøgene kunne undgås. Hun kan nu leve et mere normalt liv, men med begrænsninger.

Det skyldes senskade efter operationen, hvor tarm og nerver er skåret over:

– Jeg er hæmmet seksuelt, da jeg trods renlighed føler mig ulækker og ikke kan være spontan af frygt for pludselig at skulle på toilettet.

– Desuden bliver jeg meget træt af at gå derud syv-otte gange om dagen. Det slider på kroppen. Rygsækrejser til fjerne lande med vandring i naturen uden toiletadgang bliver erstattet af korte storbyferier, ligesom flyrejser maksimalt må vare et par timer, erkender Betina.

Bortset fra svømning holder hun fast ved sine fitness-, bokse- og zumbahold med indlæg i trusserne for at undgå uheld.

– Jeg forsøger altid at få det bedste ud af situationen. Sådan havde jeg det også, da jeg blev syg og handlede mig ud af det, jeg ikke kunne ændre.

– I dag foreslår jeg derfor hellere mine veninder fælles aktiviteter, jeg kan deltage i, end slet ikke at gå uden for en dør. Det er mere i min ånd.