https://imgix.femina.dk/media/dafdfcb58d104d11a14b4832d9901532.jpg
Stil

Julie Zangenberg er nyt ansigt for The Baand

6. januar 2012
af Charlotte Hallbæck
Hun er kun 24 år, men alligevel er hun ét af de hotteste navne i Danmark i øjeblikket. Nu kan den smukke skuespiller Julie Zangenberg også skrive ”ambassadør” på visitkortet – hun er nemlig nyt ansigt for det eksklusive danske mærke ”The Baand”

Julie Zangenberg kan allerede skrive 10 års erfaring på CV'et som skuespiller og har medvirket i produktioner som "Live fra Bremen", TV2's julekalender "Ludvig og Julemanden" og er til foråret er hun aktuel i Zentropas spillefilm "Viceværten."

Blandt hendes favoritmærker findes danske The Baand, som leverer tøj i alpaca-uld og økologisk bomuld produceret under social ansvarlighed i Peru. Nu har skuespillerinden også indgået et samarbejde med mærket - og allerede nu kan du se den smukke skuespiller på The Baands kampagnebilleder.

https://imgix.femina.dk/legacy/media/152d60acdb3d418d98e72913db29530a.jpg
https://imgix.femina.dk/legacy/media/3ab2bd3aadf34c619dce11702a188588.jpg

Læs her, hvad Julies favoritmærker er, og hvad hun helst hopper i om morgenen:

Når du ikke er på scenen, på det store lærred eller på den røde løber, hvad er så dit yndlings outfit?
- Jeg kan godt lide at være lidt fransk inspireret i mit outfit. Enkel beklædning, men med lækre detaljer og helst i gode materialer. Det kan være en lækker tætsiddende kjole, strømpebukser i god kvalitet, høje hæle eller ankelstøvler og en figursyet jakke.

Hvad hopper du helst i om morgenen?
- Det afhænger af dagens program. Når jeg skal på optagelser, skal det være blødt stof i god kvalitet. Det skal være godt design, der er behageligt at have på en hel dag. Der er jeg eksempelvis glad for The Baand. I forretningshenseende og møder er det vigtigt at jeg fremstår skarp, feminin og stærk. Der giver en hæl en flot og rank holdning og noget kropsnært tøj i lækre materialer tilføjer det feminine touch.

Guide: Find det rigtige tøj til din kropstype

Foretrækker du kvalitet eller kvantitet?
- Kvalitet. Jeg sparer hellere op til et par dyre sko i god kvalitet, som jeg kan bruge igennem flere sæsoner end 10 par plastiksko. Det er også vigtigt for mig, at det tøj, der sidder ind til kroppen, er behageligt og af god kvalitet. Heldigvis kan man ofte finde lækre kvaliteter, der er til at betale. Derfor er jeg glad for at være ambassadør for The Baand, som har et genialt udvalg af materialer og til fornuftige priser.

Hvilke mærker kan man finde i din garderobe?
- Isabel Marant, Alexander Wang, Acne, The Baand, Won Hundred og Zara er bland de fortrukne mærker.

Andrea Elisabeth Rudolphs poesibog

Hvor shopper du helst?
- Primært i Another Nué, Acne, Rue Verte, Suite i Illum, H&M, Zara og Gossip.

Se forhandlerliste og info på www.thebaand.com

Læs også