Vælg de helt rigtige briller
Stil

Guide: Sådan vælger du de rigtige briller

1. maj 2018
af Liv Barfoed, assistent Malou Hansen. Redigeret til web
Foto: Jens Rosenfeldt. Hår og makeup: Barbara Kehlet
Det kan være svært at finde det helt rigtige par briller. Vi ser nærmere på, hvilke ting du med fordel kan tage med i dine overvejelser, og så får du også et stort brille-galleri, som du kan blive inspireret af.

Vælg de helt rigtige briller til dig

For mange af os er der en del overvejelser forbundet med valg af briller. De kan nemlig have stor betydning for vores ansigt. Tidligere var der mange idéer om ansigtsform og brillevalg, og hvordan de to hang ufravigeligt sammen. For eksempel at et rundt ansigt skulle have et firkantet stel og omvendt. Nu er tendensen blot, at du skal gå efter, hvad der klæder dit ansigt og dine øjne. Her ser vi nærmere på, hvordan du vælger de helt rigtige briller.

Brillemode:

Brug dine briller som en accessory – vælg farver, der passer til din garderobe og type. Lige nu er tendenserne: skildpadde/leopard og transparente briller, både stærke farver og pasteller samt metalstel. Ud over farver er der fokus på former – feminine stel, som har cat-eye-facon, runde briller med mindelser til 70’ernes hippietid og briller med et strejf af humor.

Briller skaber personlighed:

Vælg briller, der passer til dit ansigts bredde og helst følger øjenbrynene. Har du brug for glidende overgang, og hvis du vil ”nøjes” med et enkelt par briller, som også skal kunne bruges til at arbejde på computeren med, er det en fordel at vælge store briller, så synsfeltet bliver større, og du ikke belaster dine øjne for meget.

LÆS OGSÅ: 4 myter om øjnoperationer

Køb af briller:

Du kan både købe briller over nettet, hvis du kender din styrke, eller selvfølgelig få en optiker til at hjælpe dig. Mange af de store firmaer har abonnements-ordninger med forskellige opsparingsmuligheder og rabatter, så du kan købe flere briller på én gang til en rimelig pris. Husk at få tjekket din styrke jævnligt. Monkeyglasses bruger i høj grad bæredygtige materialer, hvis du vil vælge miljøbevidst. Og glemmer du ofte, hvor du har lagt dine briller, så er det værd at tjekke Izipizi, som er briller til alle os, der har brug for +briller. De går fra 0 til +3, både i brille- og solbrillestel, og har en superfavorabel pris.

Makeup:

Brug makeup til at fremhæve dine øjne, de kan let forsvinde bag glassene. Et godt tip er at farve den våde linje i øjet med en mørk liner. Husk også at farve dine øjenbryn enten hos frisøren eller med en pen til bryn, det giver en flot afslutning i forhold til brillestellet.

LÆS OGSÅ: 5 tips til brillemakeup

Klik dig igennem det store brillegalleri, hvor vores to læsermodeller Nanna Ørum på 50 år og Ditte Pippick på 48 år viser, hvor meget briller betyder for vores ansigt:

https://imgix.femina.dk/call_to_action/abbo_banner_qlinique_940x200_1.jpg

Læs også