https://imgix.femina.dk/media/websites/qmag-dot-dk/website/egangsbilleder-2013/juni/2013-23-makeup-p.jpg
Skønhed

Sådan lægger du makeup der passer til din øjenfarve

6. juni 2013
af Redaktionen
Foto: PR
Der findes mannge metoder for hvordan du bedst fremhæver dine øjne. Det kan blandt andet gøres ved at bruge den øjenskygge der passer perfekt til din øjenfarve. Læs hvilke farver du kan bruge her.

Hvordan laver man Smokey Eyes?

1. Læg en streg med Kajal eyeliner langs vippekanten og op til globelinjen. Enhver farve kan bruges. Brug Dr. Hauschka blender brush til at tone farven ud. Læg en streg langs den nederste vippekant og blend farven ud.

2. Vælg to favoritter øjenskygger i lys og mørk. Alle farver kan bruges. Den yderste del af af øjenlåget og den nederste vippekant farves med den mørke farve - brug en pensel som blender brush. Applikatorpennen, der følger med øjenskyggerne, er ikke beregnet til at lægge makeup med, men til at opfriske med.

Bonusinfo:

Mange tror fejlagtigt, at smokey eyes laves med mørke farver. Smokey eyes handler om lys og skygge. Der skal derfor både en lys og en mørk farve til for at skabe smokey eyes.

3. Læg den lyse farve i den inderste del af øjet - både på den nederste vippekant og på øjenlåget.

4. På midten af øjenlåget blendes den mørke og lyse farve sammen.

5. Marker øjenbrynene

6. Læg to lag mascara

7. Frivilligt: læg en flydende eyeliner langs vippekanten for endnu mere effekt.

Den store guide til perfekte smukke øjenbryn

Hvilke farver passer til min øjenfarve?

Øjenskygger skal understrege øjenfarven. Det er vigtigt, at øjenskyggen giver kontrast. Bruger du samme øjenskyggefarve som din øjenfarve flyder det hele ud, og din øjenfarve vil ikke blive fremhævet.

• Blå øjne: Vælg farver med orange, gyldne eller bronze pigmenter. Det trækker den blå farve frem. Vi anbefaler Dr. Hauschka eye shadow 01, 02, 03, 04 og 09. Den nye øjenskyggepalette Dear Eyes (Limited Edition) er perfekt til blå øjne.

• Grønne øjne: Vælg farver, der har rød-lilla pigmenter for at få den grønne farve helt frem. Dr. Hauschka eyeshadow 01,02,03 og specielt 07 og 08 er perfekte til grønne øjne.

• Brune øjne: Alle farver fungerer. Man skal ikke vælge en brun farve, der matcher præcis ens øjenfarve, men ellers kan alle farver bruges.

• Grå øjne: Samme som grønne øjne

Læs også