Bobbi Brown - makeuptips til moden hud
Skønhed

Millioner har set videoen: Her deler skønhedsstjerne makeuptips til moden hud

8. juli 2022
Af Aino Oxblod
Foto: Screenshot fra TikTok, Ritzau Scanpix
Hun har længe været en af branchens største makeupartister og arbejdet for en række verdensstjerner. Her får du Bobbi Browns bedste tips til at lægge makeup, når du har moden hud.

Makeup-ikonet Bobbi Brown, 64, har længe været et af skønhedsbranchens største ikoner.

Hun grundlagde makeupmærket Bobbi Brown og har for også lanceret et nyt makeupmærke med navnet Jones Road.

Bobbi Brown har også udgivet en række bøger og arbejdet med verdensstjerner som Katie Holmes.

Hun har desuden lagt makeup på modellerne ved de store modeshows til New York Fashion Week i mange år.

Nu deler skønhedsstjernen ud af sine bedste tips til at lægge makeup, når du har passeret de 50 år.

Med årene ændres huden og dens struktur, og det er en god idé at tilpasse din makeup-stil for fortsat at få det resultat, du ønsker.

I en video, der er blevet delt på TikTok, deler Bobbi Brown nu sine bedste tips.

Makeup-tips til +50 år

Den første ting, du skal huske på, er at fugte huden.

– Først skal du bare påføre din fugtighedscreme. Påfør cremen, ikke kun i ansigtet, men også ned langs halsen og på dine hænder.

– Det føles bedre, og det ser bedre ud, siger hun i videoen, mens hun smører sig ind med sin fugtighedscreme.

Næste trin er at slippe af med alle tegn på rødme i ansigtet ved hjælp af en farvekorrektion (eksempelvis en grøn creme) eller en concealer.

– Fjern al rødme omkring næsen, omkring munden og under øjnene, siger Bobbi Brown.

Sidst men ikke mindst skal du ikke undervurdere, at huden ser fugtet ud og har glød.

Noget du kan få med en highlighter i flydende form eller som creme.

Makeupartisten foreslår en variant fra sit eget mærke.

– Jeg elsker at have glød i ansigtet. Ser du? Hurtigt, nemt – jeg synes, det ser bedre ud, siger Bobbi Brown.

Du kan se videoen med Bobbi Browns tips nedenfor

Artiklen blev første gang udgivet på femina.se. Dette er en redigeret version.

Læs også