kvinde med langt hår
Skønhed

7 frisurer, der især klæder dig, der har et aflangt ansigt

8. oktober 2019
af Maria Morell
Foto: Panthermedia og Pinterest
Er du kørt træt i din frisure, men i tvivl om, hvad der så skal ske? Her er 7 forslag til frisurer, der er ekstra velegnede til dig med en aflang ansigtsform.

Den bedste frisure til dig med et langt ansigt - det er selvfølgelig den, du føler dig mest tilpas med! Men indimellem kører vi fast i det samme look, som måske kommer til at føles kedeligt. Så, hvis du er på udkig efter lidt ny inspiration og idéer, kan du med fordel have din ansigtsform med i overvejelserne – og dermed finde det look, der vil komplimentere dine træk på bedste vis.

Vi har samlet syv inspirerende looks, der er ekstra velegnede til dig, der er kendetegnet ved et langt ansigt:

1. Knivskarpt pandehår

Flere hårstylister er fortalere for, at et langt ansigt i høj grad kan bære et helt skarpt eller afrundet pandehår. Andre ansigtsformer vil måske føle, at de forsvinder helt bag det karakteristiske pandehår, men netop med dine træk kan du tillade dig at bære sådan et look.

2. Pixie-look med tekstur

Har du mod på et helt nyt præg bør du kaste dig ud i en teksturfyldt, tilfældig, men kort en af slagsen. Gør det som Kate Hudson og udlev det kendte pixie look, tilsat masser tekstur. Dine vinkler vil komme til synes på en ny måde, mens du stadig indrammer dit ansigt på smuk vis.

3. Indram ansigtet med tilfældige lokker

Fremfor at redde dit hår tilbage og sætte det hele op bør du gå efter en teksturfyldt opsætning – eventuelt en hestehale – i stedet skal du lade nogle tilfældige lokker hænge løst foran. På den måde får du en skødesløs og blød frisure, som vil give balance til dit ansigt.

LÆS OGSÅ: 5 frisurer, der er gode til dig, der har et rundt ansigt

4. Pandehår i etager

Du har måske allerede kastet dig ud i pandehår – og ellers er etage-versionen et godt udgangspunkt for at prøve det af. Et samspil mellem forskellige længder i pandehåret og en overgang af lokker, der går lige til kindbenet er en super-kombi til lange ansigtstræk, det vil bidrage med definition til dit ansigt.

5. Sidesat pandehår

Foretrækker du et lidt mere ”sat” look kan du forsøge dig med et sidesat pandehår, ligesom Jessica Garner bærer det med stil her. Denne type frisure vil komplementere dine træk ved at drage fokus til dine øjne og læber og vil bryde en smule op så dit ansigt ikke synes længere.

6. Indram ansigtet med striber

En frisure uden pandehår klæder heldigvis også den aflange ansigtsform, så det ikke lige er for dig kan du gå efter et look med striber – gerne lavet ved balayage-metoden, hvor striberne arbejdes ind i håret med en fejende bevægelse. Dette gør det muligt at skabe farvespil med forskellig intensitet, hvilket giver lokkerne mere liv. Farven påføres primært i længderne – især spidserne og de sektioner, der indrammer ansigtet. Metoden giver en helt utrolig effekt, og ansigtets konturer fremhæves. Sarah Jessica Parker er kendt for at sværge til denne hårfarvningstrend.

7. Teksturfyldt page

En lang page vil klæde dig. Her må du gerne give den maks gas med volumen – det gælder det om, at style frisuren så håret får en masse fylde på siderne – det vil flytte fokus på dine kindben, mens de korte etager i håret vil hjælpe med at ”afrunde” ansigtet en smule.

https://imgix.femina.dk/call_to_action/fe_abo_web_8nr_1138x370_3.png

Læs også