https://imgix.femina.dk/media/websites/qmag-dot-dk/website/engangsbilleder-2014/april/raavarer-p.jpg
Skønhed

5 nemme opskrifter til gør-det-selv hudpleje

24. april 2014
af Pernille lewinsky kofoed - shutterstock
Du behøver faktisk ikke at købe alle de dyre cremer, du kan i stedet lave dem selv. Her får du en håndfuld opskrifter på nem, billig og naturlig hudpleje.

For at sikre dig mod eventuelle allergiske reaktioner er det en god idé at teste produkterne på et lille hudområde på underarmen eller ved albuen. Hvis der ikke fremkommer en allergisk reaktion inden 24 timer, kan du trygt bruge dem.

> Guide - Giv dig selv den perfekte fodpleje og få baby bløde fødder

Om eksperten

Charlotte Rachlin er ekspert i naturlig skønhedspleje og forfatter til bogen "Smuk med naturens produkter". Hun afholder desuden workshops og foredrag om, hvordan du laver dine egne skønhedsprodukter.

> Køb bogen her


1. Marens rensemælk

Havregrynene virker let rensende og blødgørende, syren i mælken har en peelende effekt, og honningen virker helende.

2 dl mælk
1 håndfuld havregryn
2 tsk. honning

Bland havregryn og mælk i en gryde. Opvarm og lad det simre ved svag varme i 7-10 min. Si havregrynene fra og tilsæt honning. Hældes herefter på flaske og afkøles (holdbarhed ca. en uge i køleskab). Rensemælken påføres våd hud. Lad den sidde i 4-5 min og skyl godt efter.

2. Kartoffel-ansigtsmaske - virker rensende og opstrammende

1 kogt kartoffel
2 tsk. solsikkeolie
2 tsk. anansjuice

Mos kartoflen og tilsæt olie og ananasjuice. Massér blandingen ind i ansigtet, og lad den sidde i 15 min. Skyl godt efter.

> Sådan lægger du den perfekte selvbruner

3. Tomatpeeling - til krop og ansigt

Tomater betragtes som superfood på grund af deres indhold af forskellige vitaminer og mineraler.

1 tomat
½ dl havregryn
2 tsk. honning
2 spsk. yoghurt naturel

Blend tomaten og hæld saften fra. Tilsæt herefter de øvrige ingredienser og bland. Massér blandingen ind i huden. Lad den sidde i 5-7 min. og skyl godt efter.

Slip af med hudorme

Er du også træt af hudorme? Så er JorgÓbe Peel off mask perfekt til at komme dem til livs. Smør masken på og lad den sidde til den stivner. Derefter kan du bare pille den af og ud kommer alle urenhederne. Den kan bruges af både mænd og kvinder. Pris 198,-

4. Tropical ansigtstoner

Denne skintonic indeholder masser af vitaminer og frugtsyre, der virker opstrammende på huden.

½ appelsin
½ mango
½ papaya
½ grapefrugt
½ tsk. honning
3 dl blomstervand

Skræl frugterne og blend dem til saft. Si saften fra og hæld 1 dl saft, 2-3 dl vand og honning i en beholder med låg. Husk at ryste toneren godt inden brug. Holdbarhed ca. 1 uge i køleskab.

> Guide: Sådan spiser du dig til en yngre hud

5. Peeling til hælene

Citron og grapefrugt indeholder frugtsyre, som fjerner det bindestof, der binder døde hudceller sammen, og opløser derved hård hud effektivt. Saltet sliber huden, og honningen virker helende på eventuelle småridser.

½ citron eller grape
1 håndfuld havsalt
1 tsk. honning
2 tsk. blomstervand

Pres saften ud af frugten og tilsæt havsalt, blomstervand og honning. Gnid og massér hælene. Skyl godt efter.

Prøv også: 10 ansigtsmaske opskrifter du kan lave selv

Læs også