Hudpleje

10 tips til smukke fødder

af Marlene Kronborg 22. april 2015
Foto: Pantherstock, Martin Tanggaard, m.fl.
Sommeren nærmer sig og det er snart tid til at lufte fødderne og hoppe i sandalerne. Her får du 10 tips der gør dine fødder smukke og klar til sommeren

Galleri: 10 tips til smukke fødder

Hælrevner Har du meget hård hud og revner på hælene, kan det skyldes forkert fodtøj. Det optimale er flade, brede sko. Men du kan holde det nede ved at bruge ekstra plejende produkter som en hælstift eller creme.

Cosborg Hælcreme 50 ml, 129 kr.

Blødgørende bad Tag et plejende fodbad med fodsalt eller olie en-to gange om ugen. Det er dejligt afstressende, og holder også den hårde hud væk. Hård hud har lettere ved at opstå, hvis dine fødder er tørre. Ilse by Ilse Jacobsen Peppermint Foot Salts, 200 ml, 195 kr.

Hold fødderne bløde Brug en nærende fodcreme, så fødderne holder sig pæne og bløde – og helst hver dag. Brug den eventuelt om aftenen lige inden du går i seng. Det er lettere at overskue. Decubal Foot Cream, 100 ml, 89 kr.

Slip af med hård hud Brug en pimpsten til at slibe den hårde hud af, så du ikke overbehandler med en for grov fil. Det sætter blodcirkulationen i gang og forfiner hudens struktur. Sephora Ergonomic Pumice Stone, 65 kr.

Væk med ru hud Fjern de døde hudceller og ru hud med en scrub på både våde og tørre fødder. Det gør dem glatte og dejlig bløde. Matas Fodscrub, 100g, 50 kr.

Effektiv peeling-kur Start sandalsæsonen med en effektiv peeling fra naturens egen ressourcekammer. Plastiksokkerne fra Baby Foot indeholder en gel, der fjerner alle de døde hudceller. Behold dem på en time, og efter tre-syv dage kan du nulre den hårde hud af. Fødderne er helt klar efter 14 dage. Baby Foot-sokker, 179 kr.

Allround pleje Du kan få elektronisk hjælp til at holde dine fødder sunde og smukke. Den nye børste fra Clarisonic har to børstehoveder, som klarer eksfolieringen, og de medfølgende 3 plejeprodukter Buff, Balm og Boost hjælper med at gøre fødderne ekstra bløde. Clarisonic Pedi med to børstehoveder og tre produkter, 1.450 kr.

Smukke sunde negle Glem ikke neglene, når fødderne plejes. Brug gerne en gel eller olie til at pleje og holde dine neglebånd nede. Det giver et meget flottere og mere velsoigneret look. CND Solaroil Nail & Cuticle Conditioner, 7,3 ml, 129 kr.

De ”rigtige” negle For at undgå nedgroede negle, skal de klippes lige over, og du kan eventuelt fjerne de skarpe hjørner med en neglesaks eller negleklipper. Runde negle kan fremprovokere nedgroede negle. Apotekets negleklipper lille, 49 kr.

Pleje uden fedteri Er cremer ikke din favorit, fordi de fedter, og det tager tid, før de trænger ind i huden, kan du stadig få pleje til dine fødder via mikrofibre. Hop i et par sokker fra Julie P, som har indbyggede mikrofibre, så du stadig kan rende rundt uden at sætte mærker. Julie P Copenhagen Microfiber Moisturizing Gel Care 1 sæt, 399 kr.