https://imgix.femina.dk/media/dd636f1cd9dd44a484294bc2af72f381.jpg
Skønhed

10 skønheds myter og råd om makeup, hudpleje, hår og produkter

22. april 2012
af Sandie Winkel og Isabella Hindkær
Q afliver skønheds myter og kommer med råd til optimering af din skønhedspleje

Er din skønhedsrutine fyldt med misforståelser? Q afliver skønhedsmyter og kommer med fifs til hvordan du plejer dig selv, dit hår, din hud og bruger din makeup optimalt

Makeup myter

Din øjenskygge skal matche din øjenfarve - Falsk
Hvor kedeligt ville det ikke være, hvis vi kun skulle bruge én farve øjenskygge hele livet? Desuden er det slet ikke rigtigt, at en blå øjenskygge fremhæver blå øjne, og at en grøn øjenskygge fremhæver grønne øjne. Det er derimod kontrastfarverne, der virkelig fremhæver øjenfarven. Prøv f.eks. lilla og bordeux toner til grønne øjne (pst.. bordeaux er en af de hotteste farver denne sæson).


Mascara giver knækkede øjenvipper - Sandt og falsk
De fleste af os bruger dagligt mascara, så heldigvis er det bare et rygte, at vipperne knækker af ved brug af vidunderproduktet. Faktisk er mange af de mascaraer, der er på markedet i dag, fyldt med plejende proteiner, som beskytter dine vipper. Husk dog at rense mascaraen af om aftenen, da de tørre vipper ellers godt kan knække, hvis du gnider for meget rundt iøjnene i nattens løb.

Læs: Gode råd til smukke øjenvipper

Du skal teste farven på din foundation på bagsiden af hånden - Falsk
Bagsiden af hånden er langt fra det optimale sted at se om farven matcher din hudtone i ansigtet. Strukturen på dine hænder og den solmængde, de er udsat for, er ikke det samme som din ansigtshud. Test i stedet farven på din foundation på den nederste del af kinden, og prøv også at se farven i både kunstigt og naturligt lys.

Læs artiklen : Makeup do's and dont's - sådan lægger du den flotteste makeup

Myter om hudpleje

Tandpaste kan fjerne bumser - Falsk
Man tyr gerne til desperate midler, når en bums først dukker frem, men at smøre tandpasta på er ikke vejen frem. Den vil måske tørre din bums og huden omkring ud, men fjerne bumser - det kan en klat tandpasta desværre ikke klare. Den efterhånden noget sejlivede myte opstod, da supermodellen Cindy Crawford fortalte, at hun brugte tandpasta til at fjerne bumser med. Der findes efterhånden et stort udvalg af målrettede produkter til uren hud, herunder spotbehandlere, der gør jobbet meget bedre. Læs blandt andet artiklen med Sådan undgår du bumser


Kun overvægtige kvinder får appelsinhud - Falsk
Desværre er cellulitis temmelig ligeglad med, hvad der står på din badevægt - det ikke er vægten, der afgør om du får månelandskab på lårene, det er derimod hudens bindevæv, der volder problemer her. Masser af vand og hyppig motion kan dog afhjælpe på problemerne, og samtidig hjælpe med at udskille affaldsstofferne i huden. Prøv f.eks. den gode serum fra Tromborg der fjerner appelsinhud.

Fedtet hud behøver ikke fugt - Falsk
Alle hudtyper har behov for fugt, men det er essentielt at finde en fugtighedscreme, der giver din hud den optimale balance mellem fedt og fugt. For få fedtstoffer eller for lidt fugt, og huden bliver udtørret, svækket og sensitiv. For mange fedtstoffer, og den kan blive fedtet og få tendens til urenheder.
FALSK

Læs med når Q tester dagcremer - find den rette til din hud her

Myter om hår

Håret vokser hurtigere, hvis du klipper spidserne ofte - Falsk
Desværre fungerer det ikke helt sådan - for så ville landets frisører ellers have kronede dage. Selv om du klipper dit hår hver dag, vil det heller ikke blive tykkere, så vi må beklageligvis alle leve med den hårtype, vi nu engang har. Dog vil et hyppigt klippet hår uden triste spidser altid virke sundere og mere levende. Kast dig i stedet ud i at prøve nogle af de mange volumen- produkter, der pumper mere fylde ind i håret.

Læs artiklen: 5 tips til at få smukt hår

Myter om hudpleje produkter


Økocremer er ebdre end almindelige cremer - Falsk
Den grønne bølge er for længst rullet ind over os, men blot fordi et produkt er økologisk eller naturligt, følger der ikke en effektivitets-garanti med. Derfor er det nødvendigt, hvis du har fokus på effektivitet, at bruge lige så meget tid på at finde ud af, hvad der rent faktisk er i dine produkter, som på, hvad der ikke er i.


Solcreme er kun nødvendigt om sommeren - Falsk
Alle hudeksperter er enige om, at det er en rigtig god idé at bruge solcreme hver dag - året rundt. Også når det er overskyet om vinteren. For selvom det tager mange flere timer at blive solskoldet om vinteren, så påvirker UVA strålerne stadig din hud og gør den slap og gammel før tid. Dog rækker en dagcreme med indbygget beskyttelsesfaktor i vinterhalvåret.


Dyre produkter er bedre end billige - falsk
Er La Mer cremen virkelig alle pengene værd og er supermarkedets bedste fra hylden virkelig så nytteløs? Vi er vist efterhånden alle opmærksomme på, at en del af prisen, når du køber dyre produkter, er brugt på emballage, reklamer og image. Dog får du typisk også en større procentdel af de aktive ingredienser med, når prisen er lidt højere. Når det er sagt, er det ikke givet, at dyre skønhedsprodukter er bedre eller yder mere for din hud. Der findes mere og mindre effektive produkter i alle prisklasser. Spørg dig frem, og find så det produkt, der passer bedst til din hud.

Læs også