Adventskrans
DIY

DIY adventskrans: 6 smukke kranse, du selv kan lave

af Nadja Wehlitz & Pernille Albers · 24. november 2015
Foto: Pernille Enoch
En adventskrans skal der til! Og knaphed på tid behøver ikke at være undskyldningen for ikke at lave den selv. Her er seks grønne adventskranse, der tager fra 15 minutter til en eftermiddag. Vælg den krans, der passer din stil og dit ambitionsniveau, og husk, at det skal være hyggeligt at være kreativ ...

Lav sel din egen smukke adventskrans

Så varer det ikke længe før det første lys skal tændes i anvendtkransen. Og vi har lavet 6 smukke kranse i forskellige stilarter, der tager fra 15 minutter til en eftermiddag at lave.

  • Den i lysestagen - En lynhurtig adventsløsning er at pynte stagen op og bruge den som årets adventskrans
  • Den på fadet - Et stort fad, fire bloklys, lidt pynt fra gemmerne og smukke malede kogler. Så nemt kan det gøres!
  • Den naturlige - Er du vild med naturen og det rustikke look, er dette adventskransen for dig!
  • Den der lyser i flok - En rigtig hyggespreder med masser af levende lys og snebær, der både kan bruges som adventskrans og som alternativt kalenderlys.
  • Den svævende - En spinkel og enkel krans, der vil hænge flot over et spisebord eller i et vindue. Vælg selv, hvor mange lys du vil have i kransen.
  • Den romatiske - En krans, der tager tid – til gengæld vil den helt sikkert belønne med beundrende kommentarer og blikke

SE DE 6 SMUKKE ADVENTSKRANSE I GALLERIET HERUNDER

BRUG LYSESTAGEN 15 MINUTTERKubusstagen står i rigtig mange hjem, og en lynhurtig adventsløsning er at pynte stagen op og bruge den som årets adventskrans. Du skal brugeKubusstage eller anden lysestage til 4 lysGrønt, f.eks. gran og eukalyptusStåltrådJulepynt, der kan hænge Sådan gør duHæng pynten på stagen, pynt med grønt dér, hvor pynten sidder. Brug ståltråd. Kubusstage i messing fra By Lassen, papirpynt fra Stilleben, keramikpynt fra Liebe og lys fra Asp-HolmbladTip: Du kan også investere i tallene fra 1 til 4 og hænge dem på stagen vha. snor.
ALT PÅ ET FAD - 30 MINUTTEREt stort fad, fire bloklys, lidt pynt fra gemmerne og smukke malede kogler. Så nemt kan det gøres! Du skal brugeFadKoglerHvid spraymalingForskelligt julepyntFadFire bloklysSukkulenter Sådan gør duSpray kogler med hvid maling. Lad det tørre. Klip toppen af sukkulenterne, og arrangér dem tilfældigt på fadet sammen med lys, kogler og pynt. Tip: Skal det gå endnu hurtigere, så køb færdigmalede kogler hos f.eks. House Doctor. Messingpynt, porcelænspynt, glaskugler og fad fra House Doctor. Gennemfarvede bloklys fra Diederich Lys.

 

HELT NATURLIGT - 1 TIMEEr du vild med naturen og det rustikke look, er dette adventskransen for dig! Du skal brugeEt stykke kløvet brænde eller et stykke træ, der er fladt i bunden, så det kan ligge stabiltLysholdereLimpistolKviste af grønt samt kogler1 lille dyrStenbræt eller fad Sådan gør duPlacér brændet på et smukt stenbræt eller en bakke. Klip enderne af lysholderne med en tang, og lim lysholderne på træstykket med limpistol. Sæt lys i lysholderne, og dekorér træstykket omkring lysene med kviste af grønt og kogler. Lim evt. det grønne diskret fast med limpistol. Pynt med grønt og et lille dyr på brættet. Lysholdere og limpistol fra Panduro Hobby, bræt i lavasten fra Stilleben; lignende dyr kan købes i legetøjsbutikker. Tip: Er der nisser i din julekasse, kan du erstatte krondyret med et par nisser.
LYSER I FLOK - 2 TIMEREn rigtig hyggespreder med masser af levende lys og snebær, der både kan bruges som adventskrans og som alternativt kalenderlys. Du skal bruge4 halvkraftige greneGrene med snebærMessingfadJuletræslysPapirlerKrogede greneVindseltråd Sådan gør duKlip 4 grene, så de i længden er lidt længere end fadets sider. Klip små totter af snebær, og vikl snebærtotter omkring grenene med vindseltråd. Lim grenene på hver side af messingbakken, så de danner en firkantet krans. Rul 24 små kugler af papirler, kast dem hårdt ned i bordet, så de bliver flade, og stik et lys i hver lerklump. Lad dem tørre, og sæt dem i fadet. Lysene kan nemt skiftes ud, når de er brændt ned. Fad fra Madam Stoltz, lys fra Diederich Lys og papir-lim fra Panduro HobbyTip: Tænd en fjerdedel af lysene ad gangen, eller sørg for, at der er 24 lys i fadet, og brug fadet som kalenderlys. Få en trin-for-trin guide til, hvordan du laver det fine lysfad her 
SVÆVENDE OG ELEGANT - 3 TIMEREn spinkel og enkel krans, der vil hænge flot over et spisebord eller i et vindue. Vælg selv, hvor mange lys du vil have i kransen. Du skal brugeKraftig, bøjelig ståltrådBlomstertapeBlandede grønne grene, f.eks. ædelgran, eukaluptus og hortensiaGrøn blomsterståltrådGrønne båndLysholdere og juletræslys. Sådan gør duKlip to stykker lige lang ståltråd, lad dem ligge dobbelt, og form en krans i den ønskede størrelse. Vikl grøn blomstertape om ståltrådskransen, så den er helt dækket. Det gør, at blomster og grønt sidder bedre fast på kransen. Klip små kviste af forskelligt grønt, og læg et lille bundt kviste på kransen, og bind fast med grøn blomsterståltråd. Gentag, til kransen er fyldt helt ud med grønt. Slut af, og hæft ståltrådsenden på bagsiden af kransen. Bind bånd i kransen fire steder som ophæng til kransen, saml enderne med en knude i toppen, og hæng kransen op. Bind et par ekstra løse bånd på, der hænger dekorativt fra kransen. Sæt juletræslysholdere på kransen – du bestemmer selv hvor mange. Alle hobbymaterialer og bånd er fra Panduro Hobby. Lysholder fra Akimbo og juletræslys fra Asp-HolmbladTip: Kransen kan også bruges liggende på et fad med klips-juletræslysholdere i stedet. Prøv også at skifte farven på båndet – det giver et helt andet udtryk. Få en trin-for-trin guide til, hvordan du laver den fine krans her  
EVENTYRLIGT BLOMSTERBINDERI - EN EFTERMIDDAGEn krans, der tager tid – til gengæld vil den helt sikkert belønne med beundrende kommentarer og blikke. Du skal bruge4 bloklys i forskellige højderHortensiaRoser (menta)DaddelgreneKristtjørnViburnum – blue muffinsEukalyptus – cinereaGrønne, runde dekorationsbær – Kaaps groen albifloraHalmkransVindseltrådMessingmalingPensel Sådan gør duKransen er bundet af små totter blomster og bær, den er piftet med små sirlige guldmalede kristtjørn blade. Mange af materialerne er trådede, så det tager lang tid blot at klargøre kransen. Mal ca. 50 små kristtjørnsblade med guldmaling. Sæt dem på ståltråd to og to. Læg de forskellige blomster i bunker foran dig. Bind kransen ved at lægge små totter af blomster, bær og guldblade skiftevis på halmkransen, og fæstn med vindseltråd. Fortsæt, til du er hele vejen rundt. Sørg for at komme godt ned i siderne. Placér kransen direkte på bordet eller på et smukt underlag. Placér lysene i midten. Messingtavle brugt som underlag fra Madam Stoltz og lys fra Diederich LysTip: Lad blot kransen tørre op. De fleste materialer vil være smukke tørre. Ønsker du at holde kransen frisk, skal du i stedet for at binde om en halmkrans, stikke blomsterne i en oasiskrans og vande dagligt. Oasiskranse kan bestilles hjem via din lokale blomsterhandler.