
Bolig
Bolig: Klø på med farverne
2. oktober 2013af Niels & Iben Ahlberg
Farvede vægge, ryddede gulve og frem med det gamle nips. Sådan lød indretningskonsulent Alice Saras råd, da hun skulle hjælpe veninden Pia med at få nyt liv i hendes lejlighed på Nørrebro i København.
Hvem? Pia Kjærbye, sales manager hos JayWay Danmark.
Hvad? Andelslejlighed på 100 m².
Hvor? Nørrebro i København.
Alices bedste indretningstips
• Vær ikke bange for at bruge farver. Prøv kun at male én væg i hvert rum, og oplev, hvordan farven påvirker hele rummet. En farve kan give dybde, spænding og kontrast.
• I små rum bør du holde detaljer og dekorationer på gulvet på et minimum. Ryddede gulve gør et rum større visuelt.
• Saml dine dekorationer i få grupper.
• Brug spejle i indretningen.
• Find indimellem nogle af de ting frem, du har gemt lidt væk, og prøv at bruge dem i andre sammenhænge, end du plejer. En god øvelse i at bryde kendte mønstre i indretningen.