Selvudvikling

"Jeg eksploderede indeni og måtte bare væk"

Som barn fik hun fortalt, at hun ikke måtte være bange. Som ung var hun ekspert i at undertrykke sin egen frygt - så meget, at hun blev i et voldeligt forhold og et job, hun mistrivedes i. Indtil hun en dag løb fra det hele midt under et familiearrangement. Nu arbejder Anja Vintov professionelt med frygt og mener, at den skal forløses frem for undertrykkes.

- Pludselig kunne jeg mærke, at der ikke var mere plads i min krop. Jeg eksploderede indeni og måtte bare væk. Det skete midt i noget familie-tamtam med min daværende kærestes familie.

Anja Vintov knytter hænderne og skyder et splitsekund efter fingrene i alle retninger for at illustrere den eksplosion, hun mærkede i kroppen for 20 år siden. Hun stod med det ene ben i et voldeligt forhold og med det andet i en branche, hvor hun havde arbejdet i 10 år uden nogensinde at trives.

Inden for kort tid forlod hun begge dele. Det skulle hun have gjort flere år inden, siger hun.

– Jeg var bare så bange for, hvordan folk ville reagere, hvis jeg fortalte, at min kæreste var voldelig, eller at jeg ville forlade mit godt betalte job. Så jeg ignorerede alle fysiske signaler, lige indtil det ikke var muligt længere, fortæller Anja.

Forløs frygtenergien

Frygtmekanismen slår automatisk til, når vi bliver bange. Den motiverer os til at kæmpe, når det virkelig gælder, men den kan samtidig fylde os med unødig bekymring.

Den frygt, som aldrig bliver indfriet, skal forløses, hvis nervesystemet ikke skal ende med at blive overbelastet. Det lærte Anja på den hårde måde. Siden har hun brugt mange år på at studere frygtens væsen, og nu underviser hun i mod, flow og frygtbevidsthed.

– Vores frygt- og forsvarssystem er hele tiden på vagt, selv om der ikke er meget at være bange for i vores del af verden i dag. Men hjernen stopper ikke med at søge, og hvis den ikke støder på fare, skaber den det selv.

- Størstedelen af vores bekymringer bliver aldrig indfriet, så al den frygtenergi, der hober sig op, skal forløses, og det kan vi bruge kroppen til. Hvis vi ikke forstår mekanismen i frygt, risikerer vi at blive syge med angst, stress eller depression, siger Anja. 

Det er hun selv et eksempel på. Da frygten havde hobet sig op i hende, sov hun dårligt om natten, havde tankemylder, følte sig udbrændt og havde svært ved at få luft

Flere gange om ugen måtte hun liste ud på toilettet og tage en lur i arbejdstiden, fordi hun var så drænet af at lade, som om alting var okay.

Men i stedet for at rydde op i sit liv undervejs og se sin frygt i øjnene brugte Anja al sin energi på det modsatte.

– Jeg lullede mig selv ind i nogle livsløgne om, at alt var okay, fordi jeg ikke kunne rumme uvisheden, der ville opstå, hvis jeg skulle stå uden kæreste og arbejde.

- I dag ved jeg, at frygten for ikke at vide, hvad der sker, ofte gør, at vi kommer til at hænge fast i noget, der på ingen måde er sundt for os, siger hun.

LÆS OGSÅ: Hvilken frygtstrategi har du?

Fik ikke lov at være bange

Siden dengang har hun ryddet op efter 'frygteksplosionen', og Anja sidder i sin højloftede stue med grønne vægge, der matcher naturen på den anden side af terrassedøren. Det naturlige er blevet et tema, der omslutter både Anjas hjem og nuværende arbejdsliv.

– Frygten er det mest naturlige, der findes, selv om det ikke er en rar følelse. Jeg fik ikke lov til at være bange som barn, fordi min mor ikke kunne rumme sin egen angst og dermed heller ikke min. Jeg tror, det er meget almindeligt, at det går i arv.

- Men i længden er der ingen, der kan undslippe frygten, fordi den sidder i hele kroppen, og vi kan jo ikke flygte fra os selv, siger Anja.

I stedet for at forsøge at undslippe den kan vi lige så godt lære frygtens væsen at kende og få den vendt til noget positivt. Det er budskabet, som Anja ønsker at nå ud med igennem sine bøger og foredrag.

Frygten bor i kroppen

Da hun selv skulle gentænke sit liv, begyndte hun at trevle nettet og diverse bøger igennem for at blive klogere på, hvad der havde holdt hende tilbage fra at lytte til sine følelser så længe.

Svaret, hun fandt, var mere simpelt end forventet. 

– Frygten bor i kroppen. Hver gang vi bliver bange, går vores krop i kampposition og spænder op. Den spænding skal forløses igennem lyde og afspændingsøvelser, men fordi vi har så meget fokus på intellekt i vores del af verden, glemmer vi at være krop, siger hun.

- Små børn bruger deres krop på en anden måde. De græder, når de er bange, og de føler sig trygge, når man holder om dem. Når vi som voksne ikke har den intuitive kontakt til vores krop, bliver det sværere at navigere i vores følelser.

- Hvis vi bare lærte at tage hånd om vores bekymringer og forstå, hvorfor de opstår, og hvordan vi håndterer dem, ville vi være bedre rustede til at håndtere tilværelsen, siger Anja.

– Og det med at være krop er i virkeligheden meget banalt. Det er faktisk så simpelt, at vores komplicerede sind glemmer det, tilføjer hun.

Når den indviklede hjerne overtager og skaber fare alle vegne, kan man lave nogle fysiske øvelser, som er med til at forløse frygten. Anja mener, at de kan være brugbare, men hun understreger samtidig, at øvelserne ikke kan fjerne frygten, fordi det er et livsvilkår aldrig at kunne vide sig sikker på fremtiden.

Få 8 numre af femina fra kun 229 kr - ingen binding! Få vores tilbud her

Alt har en risiko

– Der er en risiko forbundet med at være menneske, og helt grundlæggende tror jeg, at vi luller os ind i en fortælling om, at det er enormt sikkert. Men det er det bare ikke.

- Så det handler om at blive bevidst om, hvad man i virkeligheden er bange for, og derefter gøre op med sig selv, om man er villig til at risikere noget og trodse frygten, siger hun.

Et eksempel, som mange muligvis har kunnet relatere til i år, kunne være frygten for ikke at kunne kramme sine kære så ofte, som man før har været vant til.

- Det er ikke til at sige, om coronavirussen er den sidste pandemi, der vil medføre isolation og mindre fysisk kontakt, og derfor kan det være godt at gøre op med sig selv, hvilken risiko man er villig til at løbe, mener Anja.

– Frygten for manglende kram er bundet op på sorg, og frygt og sorg er en farlig cocktail, hvis ikke man er bevidst om den.

Frygt er naturligt

– Hvis man vurderer, at det er vigtigt at se sine kære - eksempelvis voksne børn og børnebørn - må man samtidig tage stilling til, om man er villig til at løbe risikoen for at blive smittet. Det er en kalkule, man ikke kan undgå. Hvis man omvendt vurderer, at man ikke vil løbe risikoen, men mærker sorgen i hjertet, kan man begynde at forløse noget af den frygt, som ellers vokser og vokser, fortæller hun.

Anja Vintov fastslår, at frygtmekanismen i det store og hele er en positiv kraft, fordi den gør os kampklare.

– Men den kan blive ødelæggende, når vi ikke ved, hvordan vi håndterer den. Det er naturligt at blive bange for fremtiden, men hvis vi ikke kan slappe af i uvisheden, kan vi heller ikke forløse frygten. Uvisheden har altid været der, men vi kan godt have tendens til at glemme det i dag, hvor frygten fylder godt i mediebilledet. 

LÆS OGSÅ: 7 tips til at lære at tackle din frygt

Forløs frygten

Anja anbefaler seks øvelser, som kan skabe ro i tankemylderet. De kan gentages punkt for punkt hver dag, hvis man oplever, at frygten har fat.

1: Forløs gennem ord

– Selv om det kan virke simpelt, kan det have en forløsende effekt at få sat ord på det, man er bange for, siger Anja Vintov.

2: Forløs gennem skrig

– Vi griner, når vi er glade, fordi det er en måde at forløse glæden på, og tilsvarende har frygten sin egen lyd; skriget. Hvis man ikke vil larme for meget eller synes, det er akavet, kan man skrige ned i en pude.

3: Forløs gennem flugt

– Men ikke bogstaveligt talt. Man kan i stedet lægge sig ned på ryggen og lade fødderne løbe i gulvet. På den måde giver man efter for frygtenergien, der skriger ”flygt”, uden at løbe væk fra sig selv.

4: Forløs gennem kamp

– Kampen er en sikker strategi til at udkonkurrere frygten, og den kan aktiveres ved enten at slå ud i luften eller ned i en pude.

5: Forløs ved at ryste

– Når dyr er blevet bange, ryster de sig for at få nervesystemet til at falde til ro igen. De gør det helt instinktivt, og det samme gjorde mennesker engang. Det hedder ”at ryste det af sig” af en grund, og den er meget bogstavelig, men i dag betyder ”at ryste det af sig” at tage et glas rødvin eller spise en kage.

Men ordsproget er opstået, fordi det er vigtigt at ryste hele muskulaturen, så alt det, der er ved at sætte sig fast, ruskes op.

6: Forløs igennem ro

– Det er vigtigt at falde til ro igen, når man har været igennem punkterne. Det kan man gøre ved at trykke sig selv rundt på kroppen, for når vi påvirker vores hud, påvirker vi følesansen, og det får os til at falde til ro.

Når vi ligger som fostre, er vi helt omsluttede, og det gør os trygge. Så det kan hjælpe os med at falde til ro at mærke kroppen igennem kærlige tryk, siger Anja.

Læs mere om: