Få styr på arv og testemante
Selvudvikling

Få styr på arv og testamente

Den nye arvelov, der trådte i kraft ved årsskiftet 2008, styrker ægtefællens stilling på bekostning af børnenes. Også ugifte samboende kan tilgodese hinanden via testamente. Så tjek din egen situation her, og find ud af om dine arveforhold er, som du gerne vil have dem.

Få styr på arv og testamente

Ugifte samboende
Arver som udgangspunkt ikke hinanden, men den nye arvelov giver netop ugifte samboende mulighed for at sidestilles som gifte ved hjælp af et såkaldt »samlevertestamente«. Hvis der ikke er livsarvinger (børn), kan ugifte samboende arve alt efter hinanden på samme måde som ægtepar. Børn eller særbørns arv kan ved testamente begrænses til en tvangsarv på 1/8 af arven til deling. Derudover er ugifte samlevende også omfattet af 600.000 kroners-reglen, hvis der er oprettet »samlever-
testamente«.

Særbørn men ingen fællesbørn
Som udgangspunkt arver særbørnene halvdelen og ægtefællen halvdelen, hvis der ikke er skrevet testamente. Ægtefællen skal altså udrede halvdelen af arven til særbørnene, men ved testamente er der mulighed for at reducere særbørnenes andel til 1/8 til deling af afdødes arv. Hvis der ikke er skrevet testamente, og længstlevende ikke kan udrede 1/2 af arven uden at gå fra hus og hjem, kan vedkommende få henstand med arveudbetalingerne i fem-ti år - også selv om særbørnene er over 18 år (tidligere kun op til 18 år). Kirsten Reimers-Lund anbefaler dog de fleste at få udbetalt arven, altså at sidde i skiftet bo, hvis man har mulighed for det, fordi der under alle omstændigheder skal stilles sikkerhed og betales renter af arven.

Ét særbarn og ét fællesbarn
Ægtefællen skal udbetale arv til særbarnet (skifte med særbarnet), men kan vælge at sidde i uskiftet bo med fællesbarnet. Uden testamente skal særbarn og fællesbarn have 1/2 af arven - altså hver 1/4 del - men med et testamente kan man reducerer børnenes arv til 1/16 til hver.

Kun fællesbarn
Fællesbarnet arver, medmindre andet er aftalt, halvdelen af arven, men den længstlevende ægtefælle kan altid sidde i uskiftet bo, når der er tale om et fællesbarn (ved formuefælleskab).
Der er to betingelser for at kunne sidde i uskiftet bo: fælles formue og fællesbørn.
 

LÆS OGSÅ: Sådan kan du forebygge arvestridigheder

Værd at vide

600.000 kroners-reglen
Den såkaldte »600.000 kroners-regel« afløser »150.000 kroners-reglen« i den gamle lov. Det betyder, at både ugifte samboende med testamente og almindelige ægtefæller har ret til at supplere arven efter hinanden op til 600.000 kroner. Den nye lov medregner dog pensioner og forsikringer efter afdøde i det beløb.

Ægtefælle og livsarvinger
Den vigtigste opdeling i arvespørgsmål er mellem ægtefælle og livsarvinger (børn - eller børnebørn såfremt ens egne børn er døde). Ægtefælle og børn arver ALTID, da de er såkaldte tvangsarvinger, og de kan ikke gøres arveløse - heller ikke ved testamente. Men ved brug af testamente kan tvangsarven til ægtefælle og livsarvinger begrænses til 1/4 af den samlede arv - til deling, altså 1/8 til ægtefællen og 1/8 til børnene. Er der både ægtefælle og børn, deler de lige (1/2 til ægtefællen og 1/2 til børnene). Er der kun en ægtefælle arver denne det hele på samme måde som børnene gør, hvis der ikke er nogen ægtefælle.

Få 13 numre af SØNDAG leveret med posten - kun 400 kr.

Tvangsarv
Den nye lov giver mulighed for ved testamente at begrænse ægtefællens og livsarvingernes andel af arven til 1/4 - til deling. Resten af arven, altså 3/4 kaldes friarv, og den kan der frit testamenteres over. Loven åbner altså mulighed for i praksis at tilgodese ægtefællen med 7/8 af arven, da eventuelle livsarvinger har krav på halvdelen af tvangsarven - 1/8. Er der tale om to børn får de hver 1/16 - uanset om de er særbørn eller fællesbørn. Men man kan i princippet også tilgodese ét af børnene med 7/8 af arven. Man har endvidere mulighed for at begrænse børnenes tvangsarv til maksimalt en million kroner, selv om tvangsarven overstiger dette beløb. Det er den regel, der har lettet et »generationsskifte«.

LÆS OGSÅ: Brev til Nikoline Werdelin: Er vi for gamle til ægteskab

Den gamle lov

  • 1/2 af arven var tvangsarv
  • Hvis der både var livsarvinger og ægtefælle, arvede livsarvinger 2/3 til deling
  • og ægtefællen 1/3 (uden testamente)
  • Suppleringsarv for ægtefæller var
  • 150.000 kroner.
  • I visse tilfælde kunne man undlade at
  • skifte boet, selv om man giftede sig på ny
  • En tvangsarv var en tvangsarv

Den nye lov

  • 1/4 af arven er tvangsarv
  • Hvis der både er livsarvinger og ægtefælle, arver livsarvinger 1/2 og ægtefællen 1/2 (uden testamente)
  • Suppleringsarv for ægtefæller er 600.000 kroner.
  • Man kan ikke undgå at skifte boet, hvis man gifter sig påny
  • Tvangsarv kan for børnenes vedkommende begrænses til en million pr. barn