motion
Motion og øvelser

Motion vinder over sofaen

Er motion sjovt og godt også i en sen alder? Ja, i høj grad. Og derfor er der i ældreklubber, på aftenskoler og i foreningslivet et stort fokus på at aktivere og fastholde seniorer i et aktivt liv med motion og bevægelse. Men hvad skal du gøre, hvis du gerne vil i gang? Og hvordan fastholder du motivationen, hvis du ikke længere kan helt det samme, som da du spillede badminton eller håndbold på eliteniveau?

Motion er vigtigt, ikke mindst når man kommer op i alderen. Befolkningstallet i Danmark stiger, og det samme gør antallet af seniorer, som fylder stadig mere i gadebilledet. Især de allerældste over 80 år, men også gruppen fra 65 til 80 bliver der betragtelig flere af de kommende årtier. Desværre har vi endnu ikke fundet kilden til evig ungdom, men måske behøver vi den heller ikke, for nutidens seniorer er blevet bedre til at hive sig op af sofaen og ud i nogle aktive fritidsinteresser. På den måde kan vi holde fast i en sund sjæl i et sundt legeme langt op i årene.

Den tendens er også tydelig for Laila Ottesen fra Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet. Hun slår således en pæl igennem myten om, at kvindelige seniorer rører sig for lidt.

- Det er rigtigt, at tilbage i tiden var især de ældre kvinder svære at aktivere i idrætslivet. Men i dag er kvinderne ligeså aktive som mændene, og der er især høj aktivitet hos gruppen på 60 år og derover. Denne øgede interesse for sundhed og motion betyder, at man er begyndt at opdage, at seniorer ikke blot er gode kunder indenfor teater, restauranter, ugeblade og tøj, men i høj grad også indenfor træning. Det skaber et bredere udvalg af træningsmuligheder, så der er rig mulighed for at shoppe rundt blandt motionsformerne.

Motion som frirum

- Tilbage i tiden var det den klassiske gymnastik i gymnastiksalen eller på den trimmede grønne græsplæne, der tog kegler. I dag prøver vi gerne kræfter med alt fra motionsfodbold over stavgang til styrketræning i fitnesscentre. Derudover kan man rent faktisk også tale om ældre supermotionister, som bider sig fast i haserne på superidrætter som cykling, løb og triatlon. Idrætsformer i den hårde ende af skalaen, som man tidligere ville tiltænke den yngre del af befolkningen, vurderer Laila Ottesen.

Og netop supermotionister, som har været aktive hele deres liv, kan have godt af at foretage en ændring i deres træningsrutiner.

Lidt er bedre end ingenting

- Det, der kan være svært, er at holde fast, hvis der er noget, man ikke længere kan. Her er det vigtigt at finde nye aktiviteter fremfor at give op. Og kunsten er ofte at gøre noget, der ligner, så du kan føre nogle kompetencer med over i din nye træningsform. Hvis du ikke kan løbe længere, så må du gå og gerne gå sammen med andre. Motionsbadminton, tennis og fodboldfitness kan være alternativer til hårdere fysiske former for holdsport og kontaktsport, som du har dyrket i en yngre alder. Og hvis du holder fast i fysisk krævende idrætsgrene, så er det måske en god ide at styrketræne en gang om ugen, så du står stærkere.

Hun understreger, at det naturligvis er en spændende udvikling, at ingen sport er for stor eller for lille til, at vi kvinder tør og vil kaste os ud i den. Men at sidegevinsten er endnu større fordi den øgede bevægelighed i kroppen også bonner ud på bevægeligheden i samfundet.

- Det betyder meget, at vi får sunde borgere i en tid, hvor vi lever længere. Jo længere, vi kan holde os selv i gang, jo længere kan vi klare os selv og dermed udskyde at være afhængig af nogen. Det er en klar bonus for såvel individet som for samfundet, at vi hver især er raske og rørige nok til at kunne klare os uden hjælp, forklarer Laila Ottesen, som fortæller, at det for de fleste af os i øvrigt er mere fornøjelse end pligt at dyrke motion. Det giver mulighed for at få lov at pjatte og være fjollede og eksempelvis opbygge en spænding om, hvem der scorer det sidste mål eller flest point, hvis du har kastet dig over en holdsport.

Motion er vigtigt for gigtpatienter

Kroppen ændrer sig med alderen

Men hvorfor er det så vigtigt, at vi holder os i gang, når vi kommer lidt op i årene? Det har Lis Puggaard et velkvalificeret svar på. Hun er uddannet idrætsfysiolog og i mange har arbejdet på Syddansk Universitet med forskning indenfor ældretræning. Nu er hun som selvstændig fortrinsvis ude i det virkelig liv for at omsætte forskningsresultater til praksis i kommuner, organisationer og ældresagen.

Hun fortæller, at der rent fysiologisk sker noget i kroppen, som vi er nødt til at tage hånd om.

- Kroppen ændrer sig med alderen. Det kræver, at du gør en indsats, for ellers kan du ikke gøre alt det, du gerne vil som at gå lange ture i bjergene elle spille badminton med børnebørnene. Vi er med andre ord nødt til at vedligeholde den fysiske funktionsevne, så vi kan blive ved med at leve det liv, vi ønsker.

Helt konkret sker der det i kroppen, at eksempelvis muskelmassen bliver mindre. Hvor du tidligere måske kunne løfte 25 kilo, kan du kun løfte 10 kilo, når du er 85 år – og det er oven i købet højt sat. Den naturlige aldring går således ud over både muskelmasse og muskelstyrke, så du får sværere ved at løfte noget tungt, gå på trapper og grave i haven, hvis du ikke sørger for at fastholde den fysiske funktionsevne.

- Jeg siger altid, at det er meget værre at gøre ingenting end at bevæge sig. Den vigtigste tommelfingerregel er, at du skal stoppe, hvis det gør ondt. Hvis du eksempelvis har gigt i dine fingre, så sørg for at bruge dine hænder og få strukket dine led, så de ikke bliver så krogede, at du til sidst ikke kan gøre noget. Og hvis du har svært ved at følge med på søndagsturen med familien, så sørg for at få pulsen op i din træning, så din kondition igen kommer på rette køl. Det er de små ting, der gør den store forskel, understreger fysiologen.

 

Kender du en, der elsker SØNDAG? Giv hende et abonnement på SØNDAG i julegave - fra 150 kr. >

Husk også at træne hjernen

Træning og ikke mindst balancen aktiverer også nogle vigtige områder i hjernen, som er vigtige for vores samlede velvære. Kroppen fungerer nemlig som en samlet mekanisme, og det er således vigtigt at træne hele kroppen. Inklusive hjernen.

- Det er enormt vigtigt for os, at vi ikke blot vedligeholder den fysiske, men også den mentale funktionsevne. At vi træner vores hjerne. Hjernen er i princippet som en muskel, der skal trænes ligesom resten af kroppen og skal trænes ligeså varieret som resten af kroppen. Mange har prøvet at brække en arm eller et ben og oplevet, hvor svag musklen er, når gipsen bliver taget af. Et meget godt billede på, hvad der sker, hvis man ikke bruger sin krop eller sin hjerne, forklarer Lis Puggaard.

 

Læs mere om: