Moden eftertænksom kvinde udenfor
Kost og helbred

Hormoner kan skabe kaos – sådan finder du balancen

Hormoner kan medføre stress, manglende søvn og vægttab – og øget appetit og overvægt. Men med enkle midler kan du finde balancen, tabe kilo og kontrollere sulten.

Sådan skaber du balance i dine hormoner

Alle hormoner i kroppens system påvirker hele vores liv – og kan have stor indflydelse på både sundhed og dårligt helbred. En hormonbalance er derfor alfa og omega for, at vi føler os godt tilpas. Blandt kroppens hormoner er der nogle, der styrer vores appetit, vores mæthedsfølelse, og hvordan stofskiftet virker.

– Nogle signalerer sult og andre mæthed. Hvis den balance forstyrres, især i lang tid, bliver det svært for kroppen at finde tilbage. Det kan blandt andet lede til konstant sult, siger Erik Hemmingsson, en af Sveriges fremtrædende fedmeforskere.

De vigtigste hormoner er ghrelin, der er ansvarligt for den sultfølelse, som opstår, når mavesækken er tom, og leptin, som er et mæthedshormon. Niveauerne af disse påvirkes af forskellige faktorer.

– Man kan sige, at kroppens hormonniveauer er en konsekvens af, hvordan du lever dit liv. For eksempel kan ghrelin forhøjes ved for meget stress. Der er undersøgelser, der viser, at børn, der har oplevet traumer som små, risikerer at udvikle fedme tidligt i livet på grund af forhøjet ghrelinniveau, forklarer Erik Hemmingsson.

Ved stress øges også hormonet kortison – som er forbundet med mavefedme.

– Stress skaber faktisk kaos på alle måder i kroppen. Ligeledes er det vigtigt med søvn, for ellers får kroppen ikke mulighed for at restituere sig, nulstille systemet og genoplade ny energi.

En anden grund til, at niveauerne af sulthormonet ghrelin kan øges, er vægttab. Hvis du for eksempel forsøger at tabe dig ved at gå ned i kalorier, vil kroppen forsvare sig mod sulten ved at sende en masse sultsignaler. Derfor øges appetitten, i takt med at du taber kilo.

– Kroppen forsøger at forsvare sine kilo. Ud over den øgede appetit kan de, der forsøger at tabe sig – eller er gået ned i vægt – havne i en nødsituation, hvor kroppen ikke forbrænder lige så mange kalorier som tidligere. Stofskiftet er simpelthen reduceret, siger Erik Hemmingsson.

 

LÆS OGSÅ: Hold dine hormoner sunde - hele livet 

Hormoner og følelser

Hvis man skal opsummere det, kan man sige, at kroppens balance mellem sult- og mæthedshormoner er vigtig – men mindst lige så vigtigt er det at lytte til sin krop, mener Erik Hemmingsson.

– Her har vi et ganske stort problem, tror jeg.  Vi standser ikke op og tolker signalerne. Din krop signalerer måske mæthed, men du fortsætter med at spise alligevel. Hvis du hele tiden ignorerer dette, lukker systemet ned. En årsag kan være vane-adfærd.

– Nogle kan have vaner med fra barndommen, der handler om, at man altid skal spise op. Andre spiser af vane, fordi man har vænnet sig til altid at have brug for noget lækkert om aftenen. Det har intet med sult at gøre. Så prøv at stoppe op og lytte til, hvad din krop forsøger at sige til dig. Signalerne er ikke altid stærke, men de er der.

Og når nu vi er ved sult- og mæthedshormoner, så er en af de allerstørste skurke i denne sammenhæng ifølge Erik Hemmingsson vores belønningshormoner. Dem, der gør, at vi bliver glade af at spise noget godt, som fortæller os, at vi skal spise mere og mere.

– Det handler om dopamin, et vanedannende hormon, der næsten kan skabe afhængighed. En stor del af fødevareindustrien er bygget op omkring smagsoplevelser, aromaer og følelser, som bevidst får os til at overspise. Kroppen er næsten chanceløs mod appetitstimulerende fødevarer med  for eksempel meget sukker og fedt.

KØB et abonnement på SØNDAG – lige nu kan du vælge imellem velkomstgaverne: 2 x Södahl sengesæt eller Clarins skønhedspleje

Det, der sker i kroppen, er, at dopamin skaber et kick i hjernen, der lindrer ubehag – og det er præcis der, vi vil hen, når vi får det dårligt.

– Maden giver os et kick og gør, at vi får det bedre. Det tror jeg, mange kan nikke genkendende til. De fleste har en form for følelsesmæssig spisning. Og det er der ikke noget mærkeligt ved. Det bliver en slags selvmedicinering med mad, der skyldes meget andet end din egen vilje, siger Erik Hemmingsson.

Hvad skal vi gøre for at få styr på alle disse hormoner, som påvirker, hvad vi putter i munden? En nem måde er at være fysisk aktiv, mener han.

– Kroppen har brug for at bevæge sig, for at den fungerer, som den skal. Motion er på alle måder den bedste vaccine mod dårligt helbred. Det hjælper dig med at afbalancere systemerne, det er afstressende, opkvikkende og giver bedre koncentration.

LÆS OGSÅ: Hormoner i overgangsalderen

Oversigt over hormoner, der 
påvirker din appetit:

Der findes en del hormoner, der påvirker vores appetit, stofskifte og vægt. Her er nogle af dem.

Ghrelin

Ved sult produceres hormonet ghrelin i mave-tarmsystemet, og det sender signaler til hjernen om, at det er tid til at spise. Niveauet af ghrelin i blodet kan stige med 80 procent før et måltid. Efter måltidet mindskes niveauerne. I en undersøgelse foretaget på mus på Sahlgrenska Akademiet ved Göteborgs Universitet viste hormonet sig at påvirke både beslutningsevnen og impulskontrol.

Leptin

Leptin har stor indflydelse på appetitreguleringen. Det produceres af fedtvævet og transporteres via blodet til hjernen, hvor det afgiver signaler om, at det er tid til at stoppe med at spise. En genetisk mangel på leptin-funktion fører til fedme.

CCK

Colecystokinin, CCK, udskilles, når du spiser, og giver en tydelig mæthed.

NPY

Neuropeptid Y, NPY, er et af de mest kraftfulde stoffer, når det kommer til sult og spisning. Det giver meget stærke sultsignaler og øger frem for alt trangen til kulhydrater.

Insulin

Insulin samarbejder med mæthedshormonet leptin. Insulin blokerer leptins effekt, hvilket indebærer, at jo mere insulin du udskiller, desto færre mæthedssignaler sendes der til hjernen. Det kan fremme fedtlagring og gøre dig mere sulten. Insulin udskilles, når vi spiser kulhydrater, især sukker.

Dopamin

Dopamin er nøglespilleren i hjernens belønningssystem. Når du spiser noget godt – primært sød og fed mad, helst kombineret – frigives dopamin, og du føler dig tilfreds og glad. Det gør, at du længes efter ”det gode” igen og igen.

Kortisol

Forhøjede niveauer af stresshormonet kortisol kan øge vores sultfølelse og appetit. En øget andel af kortisol i blodet er også forbundet med en større oplagring af fedt omkring taljen.

Østrogen

I overgangsalderen falder produktionen af østrogen, hvilket kan føre til en omfordeling af fedtet i kroppen, hvor en større andel havner omkring taljen i stedet for omkring hofterne og numsen. Undersøgelser har vist, at østrogen kan forcere det såkaldte metaboliske syndrom, dvs. fedme, højt blodtryk, insulinresistens og diabetes.

T4 og T3

Skjoldbruskkirtlens vigtigste funktion er at kontrollere kroppens stofskifte. Dette sker ved, at vi danner hormonerne T4 og T3. I tilfælde af at skjoldbruskkirtlen producerer for lidt hormoner, sænkes stofskiftet, og kroppen går på ”spareblus”. Det kan føre til vægtforøgelse. På samme måde kan overproduktion give for højt stofskifte.

Læs mere om: