hormoner
Krop & velvære

Hold dine hormoner sunde – hele livet

27. juni 2017
af Vivvi Ahlström
foto: Panthermedia
Hormoner påvirker dit liv, uden du tænker på det. Men når de ikke er i balance, så kan du tydeligt mærke det på din energi, styrke og generelle velvære. Her er dine vigtigste hormoner – og gode råd til, hvordan du holder dem i topform.

De vigtigste hormoner - og hvordan du holder dem sunde

Har du styr på vores vigtigste hormoner - og hvordan de påvirker os, og hvad vi selv kan gøre for at holde dem sunde? Få læge Gunilla Hasselgrens bud her:

Skjoldbruskkirtelhormon påvirker hele kroppen

Påvirker: Forbrændingen.

Symptomer på ubalance: Har man for lidt skjoldbruskkirtelhormon, går kroppen på spareblus. Man hæver op, bliver træt og fryser, taber håret og orker ingenting. Hvis man har for meget, bliver man i stedet speedy, rastløs, sveder, ryster og bliver urolig uden grund.

– Det er det hormon, vi oftest tester, fortæller læge Gunilla Hasselgren. Ubalance er meget almindeligt blandt kvinder. Det mest almindelige er, at man har for lidt skjoldbruskkirtelhormon. Det er svært at påvirke ved livsstilsforandringer. Derimod er det let at behandle med medicin. Har man bare tålmodighed, får man det ofte bedre. Men af og til kan det tage måneder, inden man mærker en forbedring.

Det kan du gøre: Hvis du har mistanke om, at du er ramt, så henvend dig til din læge for at få taget en blodprøve.

Serotonin styrer dit sind

Påvirker: Sindsstemning, søvn, appetit og afføring.

Symptomer på ubalance: Angst, panikanfald og depression. Serotonin samarbejder med flere hormoner, bl.a. østrogen. Serotonin er, foruden et hormon, et signalstof. Det er derfor, at en ubalance påvirker alt fra appetit til sexlyst.

Det kan du gøre: For at kroppen skal kunne danne serotonin, har den brug for et stof, der hedder tryptofan. Det findes bl.a. i bananer, kød, valnødder og ost. Ved at spise velbalanceret og varieret sørger man for, at kroppen får de byggesten, den har brug for for at kunne danne serotonin. Men har man store problemer med angst og depression, kan man af og til have brug for antidepressiv medicin.

– Mange tror, at man kan blive afhængig af det serotoninstyrkende lægemiddel SSRI. Jeg plejer at forklare det således: Vi fødes med en skål, der skal holde på vores serotonin. Hos nogen er skålen mere et dørslag, der lækker serotonin, når vi rammes af modgang. Så kan man blive deprimeret. SSRI fungerer som et plaster. Det lapper hullerne i dørslaget og gør, at man har mere serotonin tilbage.

D-vitamin giver stærke knogler

Påvirker: Skelettets opbygning og knoglesundhed. Mangel kan også gøre os trætte og nedstemte. Vitaminet er også et "for-hormon", som andre hormoner har brug for for at kunne dannes.

Symptomer på ubalance: Skøre knogler, brud, kramper og voldsom træthed.

– D-vitamin er blevet et stort samtaleemne i medierne, siger Gunilla Hasselgren. Mange tror, at et tilskud D-vitamin er løsningen på al usundhed. Hvis det bare var så enkelt, var forskerne kommet på det for lang tid siden. Indtil videre ved vi ikke, om et tilskud har nogen virkning, og hvem der i givet fald har brug for det, og i hvilken dosis. Visse udvalgte personer har muligvis brug for ekstra D-vitamin, men det er ikke noget, som alle bare skal spise.

Det kan du gøre: D-vitamin dannes i huden, når den udsættes for sol – særligt i sommermånederne. At opholde sig i solen et kvarter om dagen er nok til at dække dagsbehovet. D-vitamin lagres i kroppen og bruges senere i vintermånederne.

– For at booste dit D-vitaminniveau kan du spise mad med D-vitamin, f.eks. fed fisk.

LÆS OGSÅ: Så vigtig er D-vitamin

Insulin har betydning for vægten

Påvirker: Hvordan sukkeret optages og omdannes til energi, efter vi har spist. Påvirker også hvor meget fedt, vi lagrer – altså vores vægt.

Symptomer på ubalance: Man kan føle øget sult og tørst og tage på i vægt. Man kan også have ekstra svært ved at tabe sig. Men det er ikke altid, at man har nogen symptomer. Når vi ikke danner nok insulin, får vi for højt blodsukker. På sigt fører det til, at vi ikke længere kan tåle sukker, og vi kan udvikle type 2 diabetes.

Det kan du gøre: Hvis du spiser regelmæssigt og sundt, så holder blodsukkeret sig på et godt niveau, og så fungerer dit insulin, som det skal.

– Egentlig synes jeg at alle, også raske, bør spise som diabetikere. Hurtige kulhydrater er ekstra anstrengende for vores insulin, vælg derfor hellere langsomme kulhydrater, som findes i fuldkornsprodukter, siger Gunilla Hasselgren.

Kortisol gør dig kvik

Påvirker: Det er kortisol, der gør, at du kommer ud af sengen om morgenen. Kaldes også for stresshormon. Samarbejder med insulin.

Symptomer på ubalance: Kortisolniveauet varierer helt naturligt i løbet af døgnet. Det er sjældent, at man ser mangel på kortisol.

– Kortisolmangel kan hænge sammen med, at man har problemer med biskjoldbruskkirtlen (parathyroidea) eller skjoldbruskkirtlen. Men det er som sagt sjældent. Har man en mistanke, skal man bede sin læge om at få taget en prøve.

Det kan du gøre: Lev regelmæssigt, spis varieret, og forsøg at finde en god balance mellem familie, arbejde og restitution. Glem ikke at tage en kaffepause, og und dig selv en gåtur af og til.

– Husk, at stresshormonet ikke kun er af det onde, men at vi har brug for det for at kunne yde en hurtig indsats, siger Gunilla Hasselgren.

Østrogen-mangel mindsker sexlysten

Påvirker: Fertilitet, overgangsalder, humør og sexlyst.

Symptomer på ubalance:

– Østrogen påvirker os på mange forskellige måder, men vi ved ikke nøjagtig, hvorfor manglen giver hedeture, dårligt humør og et svagere skelet. Østrogen er også knyttet til serotonin, et andet hormon, der også påvirker sindsstemning og sexlyst. Hvordan de to hormoner spiller sammen, ved vi ikke. Derimod har man set, at medicin, der påvirker serotonin, også hjælper på pms.

Det kan du gøre: Mad og motion kan afbøde generne, problemet er, at man ikke ved, hvilke ”doser” der kræves.

– Sojabønner indeholder et stof, der minder om østrogen. Har man østrogenmangel, skulle soja kunne hjælpe. Spørgsmålet er, hvor meget soja man i givet fald behøver. Det er kompliceret, eftersom man ikke kan ordinere en sojabønne morgen og aften, siger Gunilla Hasselgren.

Man ved heller ikke, om for meget soja kan påvirke hormonet og sundheden i forkert retning.

– Jeg synes ikke, man skal eksperimentere med hormoner, hverken via mad eller kosttilskud. Derimod kan man forsøge af øge mængden af motion ved pms og overgangsproblemer. Det skulle lindre. Man skal heller ikke være bange for østrogen i form af medicin, hvis man virkelig lider med overgangsproblemer.

https://imgix.femina.dk/call_to_action/abbo_banner_qlinique_940x200.jpg

Læs også