Desserter

Kokosdrøm med creme og bær

SØNDAG giver dig her et overflødighedshorn af en sommerkage

Opskriften er til ca. 8 pers.

Ingredienser:

Dej :

100 g kokos

4 æg

1 tsk salt

200 g sukker

125 g mel

2 tsk bagepulver

Creme :

2½ dl piskefløde

250 g mascarpone

2 spsk vaniljesukker

Skal af ½ økocitron

2 spsk. flormelis 

Pynt :

500 g blandede bær

Fremgangsmåde:

Tænd ovnen på 175 grader.

Rist kokossen lysebrun på en tør pande, – pas på, det går hurtigt.

Hæld den ud på en tallerken og afkøl.

Del æggene i blommer og hvider.

Pisk hviderne stive med salt og halvdelen af sukkeret.

LÆS OGSÅ: Mandelkager med jordbær og lakrids

Pisk æggeblommerne sammen med resten af sukkeret, til det bliver lysegult.

Sigt mel og bagepulveri og rør kokossen i.

Vend hviderne i dejen lidt ad gangen, og hæld den i en springform eller firkantet form, ca. 18 x 25 cm. Bag kagen i ca. 20 min.

Pisk fløden til skum. Rør mascarpone og flormelis sammen og smag til med vanilje og citronskal.

Vend flødeskummet i cremen.

Del kagen på tværs til tre bunde og fordel creme og bær mellem og ovenpå som en lagkage.

Bag evt. kagen dagen før, og læg den sammen, lige før gæsterne kommer.

15 kager og desserter med sommerbær

Læs mere om: