https://imgix.femina.dk/media/sondag/2012/12/52/madsag-nytaar/3-nytaar612x325.jpg
Mad

Torsk på sort pasta med hummersauce

28. december 2012
af Julie Hey
foto: Bjørn Jakobsen
Opskrift: Nytårstorsken ser fortryllende ud med den sorte pasta og er tilmed nem at lave

Torsk på sort pasta med hummersauce (Tid: 40 min.)

Ingredienser
1 kg torskefilet
Olivenolie
Salt, peber
400 g sort pasta
1 kogt hummer, fra frost
4-6 pastinakker
1 skalotteløg
1½ dl hvidvin
3 dl piskefløde
Evt. trøffel

LÆS MERE: Lav en elegant nytårsmiddag med 5 retter, uden at stå i køkkenet hele dagen - se alle opskrifterne her

Fremgangsmåde
Tænd ovnen på 180 grader.

Skær torsken i seks stykker, smør dem med olivenolie og drys med salt og peber.

Steg fisken i ovnen i 15-18 min., til kødet er fast.

Kog pastaen efter anvisning på pakken.

Tø hummeren op, flæk den og pil kødet ud.

Skræl pastinakkerne og riv/skær dem i julienne.

Pil og hak skalotteløget fint og rist det i en gryde med olivenolie, uden at det tager farve. Tilsæt hvidvinen og lad det bruse op. Tilsæt fløde, hummerkød samt pastinak og lad det koge ind i et par min. Smag til med salt og peber.

Sno pastaen om en gaffel og anret den på seks tallerkener med torsk og hummer-pastinaksauce. Riv evt. lidt trøffel over og servér straks med kværnet peber.

Læs også