Småkager med salte mandler og karamel
Mad

Småkager med salte mandler og karamel

12. november 2018
af Camilla Zarah Lawes
Foto: Betina Hastoft
Mandler og karamel i skøn forening med en småkage. Så bliver det altså ikke meget bedre. Her får du opskriften på den lækreste småkager med salte mandler og karamel
25 personer

DET SKAL DU BRUGE

  • 250 g hvedemel
  • ½ tsk. bagepulver
  • 60 g saltede mandler
  • 3 spsk. peanutbutter
  • 190 g koldt smør
  • 250 g sukker
  • 1 æg

BLØD KARAMEL

  • 100 g sukker
  • 3 dl fløde

Opskrift - sådan laver du småkager med salte mandler og karamel

20 min. + hvile- og bagetid 1. Rør hvedemel og bagepulver sammen. Hak mandlerne og vend dem i dejen sammen med peanutbutter. Skær smør i tern og ælt dem i melet. Tilsæt sukker og æg og rør det hurtigt sammen til en ensartet masse. 2. Karamel: Smelt sukkeret på en pande, tilsæt fløde og kog det sammen til en karamel. Lad det køle lidt af i køleskabet. Vend karamellen i dejen. 3. Rul dejen til en pølse, rul den ind i bagepapir og lad den hvile i 1 time i fryseren. 4. Varm ovnen op til 200°. 5. Skær pølsen i 1 cm tykke skiver og fordel skiverne på en bageplade beklædt med bagepapir. Bag kagerne i 8-10 min. Lad dem køle af på en bagerist. PRØV OGSÅ: Mette Blomsterbergs brunkager
https://imgix.femina.dk/call_to_action/abbo_banner_qlinique_940x200_1.jpg

Læs også