Papaya-mango-frugtsalat med lime og kokos
Desserter

Papaya-mango-frugtsalat med lime og kokos

Drøm dig til varmere himmelstrøg med fremmedartede frugter, knasende kokos og skønne krydderier. Her får du en opskrift på en sund dessert, der kun tager 15 minutter at lave. Værsgo og velbekomme.

Tid i alt: 15 min
Antal personer: 2

DET SKAL DU BRUGE

150 g mango, skrællet vægt
125 g papaya, skrællet vægt
100 g sharonfrugt
½ lime
25 g kokoschips
Frisk mynte

Opskrift - sådan laver du papaya-mango-frugtsalat med lime og kokos

 
1. Skræl papayaen, fjern kernerne og skær den i skiver. Skær mangoen fri af stenen og skær frugtkødet i skiver. Skyl sharonfrugten og skær den i skiver.
 
2. Fordel frugterne på to tallerkener, dryp limesaft på og pynt med kokoschips og mynte. 
 
Energi pr. person:
195 kcal. Fordelt på: 25 % fedt, 4 % protein, 71 % kulhydrat