Desserter

Mandelkager med jordbær og lakrids

Små lækre kager - bag gerne bundene dagen før, så de kan nå at afkøle helt

TID: 20 MIN.

Ingredienser:

MANDELBUND:

50 g mandler

2 æggehvider

130 g flormelis

Smør til formene

4 forme, diam. 10 cm

LAKRIDSSKUM:

2½ dl piskefløde

2 spsk flormelis

1 spsk lakridspulver

PYNT:

250 g jordbær

Lakridspulver

Fremgangsmåde:

Blend mandlerne. 

Pisk æggehviderne helt stive, tilsæt flormelis og pisk til en marengs. Vend mandelmelet i. 

Fordel massen i smurte forme, og bag gyldne i en 190 grader varm ovn i 10-12 min. Afkøl let, tag dem ud af formen og afkøl helt på en rist. 

Pisk fløden stiv, og vend flormelis og lakridspulver i. 

Skyl og nip jordbærrene, og skær dem i skiver. 

Fordel flødeskummet på kagebundene, pynt med jordbærskiver og drys med lakridspulver inden servering.