Desserter

Krydret kanelkage med flødeostecreme

Kanel, nelliker og vanilje giver kagen en dejlig smag af jul. Perfekt som ledsager til en kop julete.

TID: 25 minutter. 

BAGETID: 25 minutter

Opskriften er til 12 personer

DU SKAL BRUGE

120 g smør

200 g brun farin

4 spsk. stærk færdigbrygget kaffe

2 æg

150 g hvedemel

Korn fra ½ vaniljestang

1½ spsk kanel

½ tsk stødte nelliker

½ tsk bagepulver

1 lille bageform, ca. 20 x 20 cm

FLØDEOSTCREME

200 g flødeost

1 æg

50 g sukker

SÅDAN GØR DU

1. Tænd ovnen på 180 grader og lad den forvarme. Beklæd bageformen med bagepapir.

2. Smelt smør, brun farin og kaffe i en gryde over svag varme, til sukkeret er opløst. Tag gryden af varmen og lad blandingen køle let af.

3. Rør æggene i blandingen. Bland mel, vaniljekorn, kanel, nelliker og bagepulver sammen og rør det i dejen. Hæld dejen i formen og lad den stå, mens du rører cremen sammen.

4. Rør flødeosten blød med en elpisker og tilsæt æg og sukker. Pisk ganske kort, til cremen akkurat har samlet sig. Fordel cremen jævnt oven på kagedejen.

5. Bag kagen i ovnen i 25 minutter. Køl den af på en rist og skær den i 12 ensartede firkanter.

 
Læs mere om: