Brød

Varme hveder med rørt ahornsmør

Bag de lækreste varme hveder, så du kan nyde dem aftenen før Store Bededag. Denne gang serverer vi dem med rørt ahornssmør. Få opskriften her!

Tilberedelsestid: 30 t
Antal personer: 15 stk

20 g gær
3½ dl sødmælk
50 g blødt smør
1 æg
50 g sukker
½ tsk. kanel
2 tsk. stødt kardemomme
½ tsk. salt
700 g hvedemel

RØRT AHORNSSMØR:

100 g blødt smør
2 spsk. ahornsirup
1 tsk. stødt kanel
½ tsk. vaniljepulver
1 knsp. flagesalt

SÅDAN GØR DU:

  1. Opløs gæren i mælken. Rør smør, æg, sukker, kanel, kardemomme, salt og det meste af melet i.
  2. Ælt dejen grundigt i ca. 10 minutter, til den er glat og blank. Tilsæt evt. mere mel, hvis dejen er meget klistret.
  3. Dæk skålen med et fugtigt viskestykke, og lad dejen hæve et lunt sted i 1 time.
  4. Hæld dejen ud på køkkenbordet, og vej den af i 15 stykker a 80 g. Form dejstykkerne til 15 ensartede, runde boller.
  5. Fordel bollerne i en bradepande med bagepapir, så der er plads til, at de kan hæve sammen.
  6. Dæk bradepanden med et viskestykke, og lad bollerne hæve lunt i 2 timer.
  7. Varm ovnen op til 200°. Bag bollerne i 15-20 minutter, til de er gyldne, og afkøl dem på en rist.

Rørt ahornsmør:

  1. Pisk smørret luftigt. Vend ahornsirup, kanel, vaniljepulver og flagesalt i smørret.
  2. Anret ahornsmørret, og sæt det på køl.

Servering:

  1. Flæk bollerne, og rist dem gyldne.
  2. Servér dem med det kolde ahornsmør.

Læs mere om: