Venskab

Carina og Mette blev venner sent i livet : "Vi går lige til kernen af det, der gør ondt"

Carina Schou Nielsen og Mette Albreckt Falther blev venner på grund af en stor, fælles sorg. Det betyder, at de har nemt ved at åbne op over for hinanden om det, der gør allermest ondt. I dag er de hinandens sparringspartnere og går også til styrketræning og bodymindness sammen.

Det var en psykolog, der for 15 år siden foreslog Carina Schou Nielsen, 48, og Mette Albreckt Falther, 52, at de skulle mødes. Begge havde de mistet en datter på cirka halvandet år, og begge forsøgte de dengang at finde en mening med det ubærlige. 
Den betænksomme psykolog mente, at de derfor ville få udbytte af at tale med hinanden. 
 
– Og vi fik virkelig meget stort udbytte af det. Sådan en sorg er svær at tackle, især fordi jeg ikke kunne finde andre end min mand at spejle mig i. Jeg havde mange venner, men manglede nogen, der forstod de spørgsmål og følelser, jeg tumlede med, uden at jeg hele tiden behøvede at forklare baggrunden for dem. Jeg ville også gerne kunne dele min bekymring over, om livet nogensinde blev godt igen, fortæller Carina. 
 
 
På den måde opstod et venskab, der, som Mette siger, begyndte derinde, hvor det gør allermest ondt, men med tiden handlede mere og mere om at finde tilbage til glæden ved livet igen. 
 
– I begyndelsen, når jeg var sammen med Carina, følte jeg bare en stor lettelse over, at vi befandt os på samme frekvens. Da vi så bevægede os væk fra at være i krise hele tiden, kunne vores venskab godt være løbet ud i sandet. Der var andre, jeg mødte i blandt andet sorggrupper, som jeg gled væk fra igen, da vi havde brugt hinanden til det, vi skulle. Men venskabet med Carina holdt. 
 
En af grundene er, mener Mette, at de begge ville udvikle sig og blive klogere.
 
Et andet fællestræk var, at de begge ville have børn igen. 
 
– Det snakkede vi selvfølgelig også meget om. Og så ville skæbnen, at vi blev gravide nogenlunde samtidig for 14 år siden. Vi var sat til at føde med nogle ugers mellemrum, men jeg fik en moderkageløsning, og vi endte med at føde med få dages mellemrum. Derefter fik jeg det arrangeret sådan, at vi lå på samme stue på Rigshospitalet efter vores fødsler, siger Mette. 
 
– Det betød, at vi kunne støtte op om hinanden, også i den periode. Når man har prøvet at miste et barn, er der mange vanskelige følelser og bekymringer forbundet med at få et nyt. Vi havde brug for at snakke om alt det, der væltede op i os, siger Carina.
 
LÆS OGSÅ: To kvinder i midten af 40'erne: Derfor ser vi flest fordele ved at blive mor i en sen alder
 

Ingen panik

I dag går de til styrketræning og body­mindness sammen hver uge og ses indimellem med hinandens mænd og børn.
 
Mette sætter ikke mindst pris på Carinas ærlighed, når de er sammen.
 
– Mange af mine veninder kan være nervøse for at stille kritiske spørgsmål. For ikke at såre siger de, at de forstår alt, hvad jeg siger. Men sådan er Carina ikke, og hun har nok også et større spillerum til at tale lige ud af posen, end de andre har. Carina udfordrer mig tit ved at gøre mig opmærksom på nye vinkler, jeg kan se mig selv og en vanskelig situation fra. Dengang mine ældste børn blev så store, at de ville på Roskilde Festival, var hun for eksempel med til at forhindre, at jeg blev for pylret og ville forbyde det.
 
Sparring er i det hele taget en vigtig del af deres venskab. 
 
Sidste år, da Carina fik stress i forbindelse med sit arbejde, blev Mette ved med at sige, at Carina skulle reagere på sin udmattelse, inden det blev for slemt. 
 
– Mette fik overbevist mig om, at det ikke var verdens ende, at jeg meldte mig syg, og at jeg nok skulle komme tilbage til arbejdsmarkedet. Og hun havde jo ret. Siden har jeg endda fået et nyt og bedre job. Undervejs var hun også god til at sende opmuntrende sms’er og ringe. 
 
Forkæl dig selv og få SØNDAG leveret hver uge. Køb et abonnement her
 
Det er et godt eksempel på, hvordan Mettes handlekraft tit har inspireret Carina.
 
– Når Mette får lyst til forandringer, rykker hun på det. Der er jeg langsommere og ikke særlig impulsiv, men jeg får mere mod til at være det, når hun er det. 
 
LÆS OGSÅ: Dorthe og Susanne er tvillinger: Det var nok for os at have hinanden
 
De er enige om, at deres venskab stadig er præget af den sorg, de oplevede for efterhånden mange år siden.  
 
– Der er en særlig dybde og omsorg i vores samvær. Vi åbner hurtigere op over for hinanden og når ind til kernen af det, der gør ondt eller går os på. Nok fordi vi har en stor forståelse for hinandens følelsesliv og kender hinandens reaktioner. Der er ikke meget, vi ikke kan tale om.
Og så kan vi i øvrigt også grine sammen og have det sjovt. Især har vi nemt ved at grine ad os selv, siger Carina. 
 
Begge er de med alderen blevet mere bevidste om at omgive sig med mennesker, der har noget at give, og som er villige til at give noget tilbage.
 
 – Jeg holder ikke bare ved mine venskaber for enhver pris længere, kan jeg mærke. Men Carina vil jeg blive ved med at se. Noget af det, vi er fælles om, er, at vi nægter at gå i panik over småting. Vi har begge den holdning, at hvis der ikke er nogen døde eller alvorligt syge, så går det hele nok, siger Mette.
 
Læs mere om: