Nikolines brevkasse

Brev til Nikoline Werdelin: Mine veninder synes, jeg "jamrer" over økonomien

"De andre er ret godt polstrede økonomisk. Det gælder desværre ikke mig. Jeg siger derfor ligeud, at det har jeg ikke råd til. Hvorefter alle pludselig himler op og siger en masse om, at jeg ”altid er negativ”. Jeg føler pludselig, vi er for ulige." Læs ugens brev til Nikoline Werdelin.

Kære Nikoline,

Jeg læser dine kloge, nuancerede svar hver uge, men har aldrig tænkt på at skrive selv. Indtil forleden, hvor jeg pludselig havnede i en akavet situation blandt ellers gode veninder. Vi var samlet om lidt god mad og vin. Snakken går om løst og fast. Så er det, at én foreslår en fælles forlænget weekendtur til Paris. 
 
 
De andre er ret godt polstrede økonomisk. Det gælder desværre ikke mig. Jeg siger derfor ligeud, at det har jeg ikke råd til. Hvorefter alle pludselig himler op og siger en masse om, at jeg ”altid er negativ”, og ”så skidt kan det heller ikke stå til” og sødest: ”Du kan låne af mig”. Snakken udvikler sig, og jeg forstår, at jeg er i et selskab, hvor penge ikke er noget, man taler om, for dem HAR man bare. Det viser sig også, at jeg uden at være bevidst om det allerede tidligere har spændt ben for diverse planer med min ”evige jammer over økonomien”. 
 
Om jeg blev såret? Ja, dét blev jeg. Jeg ved ikke engang, om jeg passer ind i selskabet mere. Lige børn leger bedst, siger et ordsprog. Jeg føler pludselig, vi er for ulige. Men det er sært, og jeg er trist over det. Hvad stiller jeg op?
 
Kirsten fra København
 
LÆS OGSÅ: Brev til Nikoline Werdelin: Tyngdekraften trækker i mig
 

Kære Kirsten, 

Tak for dit brev. Det lyder nu, som om der tales en del om penge i din bekendtskabskreds … penge nævnes i flere af de kommentarer, du har fået. Om man ikke har råd eller ikke har lyst eller hellere vil bruge sine få eller mange penge på noget andet end en fælles rejse, synes jeg ikke rigtigt vedkommer andre. Måske du allerede selv var for åben til at begynde med. 
 
Det, der lyder sværest i mine ører, er, at du ligesom bliver udnævnt til at være et problembarn. Det er ikke så rart at høre, at man ”evigt jamrer”, og at der har været mere eller mindre uudtalte planer, som man på en eller anden måde har forhindret.
 
Forkæl dig selv og få femina leveret hver uge. Køb et abonnement her
 
Og: Det kan ikke være nogen nyhed, at det har katastrofale konsekvenser, hvis vi ikke begrænser vores CO2-udledning. Som læser af brevkassen ved du måske, at jeg mener, vi i det mindste kan være meget bevidste omkring vores flyrejser. Når elever på skoler og højskoler kan rejse bæredygtigt, kan en gruppe modne kvinder (der formentlig har set en del af verden allerede) også. Weekendture til Paris med veninderne hører efter min mening til kategorien ”bevidstløs flyvning” og er, synes jeg, hul i hovedet. 
 
LÆS OGSÅ: Brev til Nikoline Werdelin: Jeg kæmper for børnebørnenes klima
 
Lad veninderne forstå, at de bare skal tage af sted uden dig – og næste gang I ses, synes jeg du skal sige, at du har behov for at vide, om du blev udnævnt til dagens partyspoiler – eller om der er mere i det. Hvis der er, lyt til dem, og tænk dig om. Så tror jeg, du vågner dagen efter og ved, hvad du vil.
 
Mange hilsner, Nikoline 
 
Læs mere om: