Brev til Nikoline Werdelin
Nikolines brevkasse

Brev til Nikoline Werdelin: Min veninde gentager sine fejl med mænd

Hvor meget må man blande sig, når venindens ægteskab halter – og man måske kan se et mønster, som går igen? Læs, hvad Nikoline svarer denne læser.

Kære Nikoline Werdelin

Forleden var jeg ude at spise med en veninde, og jeg gik helt mismodig derfra. Jeg vidste godt, at hun og hendes mand havde nogle problemer, men det viste sig, at hun overvejede at forlade ham. Naturligvis burde jeg ubetinget bakke min veninde op, uanset hvad hun vælger, og støtte hende i den kommende tid. Det er jo det, man har veninder til! Problemet er, at det er den tredje mand, hun kasserer på nogenlunde samme vis i løbet af 10 år. Som ved de to foregående skilsmisser bliver hun mere og mere utilfreds med manden: Han forstår hende ikke, er ikke nærværende, deltager ikke i opgaver i hjemmet og så videre. Samtidig har hun mødt en ny, hvor hun omsider føler sig set, elsket, forstået...

Jeg må indrømme, at det er svært for mig at være lige så deltagende denne gang, og jeg har nærmest ondt af hendes mand, som jeg i øvrigt holder af. Bør jeg fortælle hende, hvad jeg mener om hendes valg, eller skal jeg blande mig udenom og støtte hende igennem skilsmissen?

Bedste hilsner, Nete

 

LÆS OGSÅ: Brev til Nikoline Werdelin: Jeg er skuffet over min søn og svigerdatters afbud

Kære Nete

Jeg synes bestemt, du skal fortælle din veninde, hvordan du oplever hendes mønster – det er dét, man har gamle venner til! Jeg har ikke følt mig mere tæt på en veninde, end efter hun har gjort mig opmærksom på noget, jeg gør, som jeg ikke selv kan se. Det føles, som om nogen VIRKELIG kender mig – og tror på mig. Og jeg har sjældent følt mig mere nyttig, end når jeg har kunnet sige noget til en veninde, der har gjort hende tænksom. Sommetider kan vi først selv se, hvad en god ven mener efter at have tygget på det i lang tid – andre gange falder 10-øren med et velklingende pling lige med det samme.

Veninder, der kender hinandens historie, har denne særlige mulighed, som næsten ingen andre har. Jeg ved godt, at tidens dogme er at lytte og rumme og forstå og favne til bevidstløshed – men personligt synes jeg også, et solidt venskab skal kunne holde til en velanbragt holdning. Du kan selvfølgelig risikere, at din veninde bliver vred... men det kan jo være, fordi du rammer plet.

Mange hilsener, Nikoline

LÆS OGSÅ: Brev til Nikoline Werdelin: Er vi for gamle til ægteskab?

LÆS OGSÅ: Brev til Nikoline Werdelin: Min mand er blevet kedelig

Vil du skrive til Nikoline Werdelin?

Skriv til SØNDAG, Postboks 420,
0900 København C, og mærk kuverten
»Nikoline Werdelin«. Eller send en email til [email protected]

Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte brevene, og kun spørgsmål, der bringes i bladet, kan forvente svar.