Brev til Nikoline Werdelin
Nikolines brevkasse

Brev til Nikoline Werdelin: Min svigerinde brokker sig konstant – kan jeg sige, at jeg ikke vil rejse med hende?

Denne brevskriver har en svigerinde, som altid er i dårligt humør, og som vil styre alt og alle. Derfor spørger brevskriveren nu Nikoline Werdelin til råds, for kan hun tillade sig at sige, at hun simpelthen ikke orker at rejse med svigerinden og broren dette år?

Kære Nikoline Werdelin

Min mand og jeg har i mange år rejst med min storebror og hans kone. Hun har som de fleste af os kvinder i den alder været ramt af klimakteriet og er stadig påvirket – tror jeg.

Sagen er, at hun for det meste er i virkeligt dårligt humør, vrissen, kontrolsyg – men skjuler det bag en facade af omsorg, så det ser ud, som om hun gør det i den bedste mening. Hun blander sig i alt, har en mening om alt, vil helst styre alt – og er generelt med til at hive stemningen ned på et lunkent, livstræt niveau. Hun styrer min brors gøren og laden med sin hovedpine og sin søvnmangel – hvis hun har det skidt, skal han følge trop. Ren Maude-stil, men på den kontrolsyge måde.

Nu skal vi ud at rejse med dem igen, og jeg orker det ikke. Min bror har vist givet op, men jeg nægter at få min ferie ødelagt endnu en gang. Kan man planlægge sig ud af det? Kan man sige fra på forhånd?

Kærlig hilsen, Marlene

 

LÆS OGSÅ: Brev til Nikoline Werdelin: Jeg har ikke lyst til, at min mands datter skal låne campingvognen 

Kære Marlene

Ja, for Guds skyld: Sig fra på forhånd! At rejse sammen er en tillidserklæring... Det er sårbart, og man skal vælge sine ledsagere med omhu. Desuden tror jeg, din svigerinde har godt af at få at vide, hvordan hun påvirker sine omgivelser. Måske er det i virkeligheden det, hun længes efter: Har jeg betydning? Og får jeg snart en grænse?

Få 13 numre af SØNDAG leveret med posten - kun 400 kr.

Man påtager sig et ansvar ved at gøre ting sammen med andre. Jeg selv (som ofte delt i disse spalter) har ikke så meget energi til selskabelighed og må tage ansvaret for det. Hvis jeg er ved at blive overfyldt og nervøs – og kan mærke mine indre dæmoner – trækker jeg mig. Får vejret, finder min rolighed og får lidt hud på kroppen.

På rejser spiser jeg morgenmad alene på værelset, så jeg kan vågne i mit eget tempo. Hvis vi er på tennistur, går jeg ikke med til en ”sjov, lille by” og spiser frokost – jeg spæner op på værelset og får noget alenetid, inden vi skal på den igen. Hvis ikke jeg orker en restaurant fuld af fremmede om aftenen... larm og snak og klirren... smutter jeg før middagsmaden og ligger på værelset med en bog og gnasker æbler og Toblerone. Jeg har en lille hurtigkoger med mig, så jeg kan få te og kaffe. Alt dette for ikke at blive en pestilens... og for at være i godt humør, når jeg er til stede.

Jeg synes, du skal sige nej tak til fællesrejser, så længe denne dame ikke har lært at lægge en dæmper på sig selv. Livet er kort. De få ferier, der er på din tidslinje, skal ikke bruges i et psykisk rum fuldt af gammelt skrald.

Mange hilsner, Nikoline

LÆS OGSÅ: Brev til Nikoline Werdelin: Jeg orker ikke de ekstra børnebørn

LÆS OGSÅ: Brev til Nikoline Werdelin: Jeg magter ikke min syge veninde

Vil du skrive til Nikoline Werdelin og bede om et råd?

Skriv til SØNDAG, Postboks 420,
0900 København C, og mærk kuverten
»Nikoline Werdelin«. Eller send en email til [email protected]

Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte brevene, og kun spørgsmål, der bringes i bladet, kan forvente svar.