Brev til Nikoline Werdelin
Annas brevkasse

Brev til Nikoline Werdelin: Jeg magter ikke min syge veninde

8. august 2018
tekst og illustration af Nikoline Werdelin
Denne læser har en veninde, som efter en hjerneblødning er fuldkommen forandret. Men kan læseren tillade sig at lade venskabet glide ud? Hør, hvad Nikoline Werdelin svarer hende.

Kære Nikoline Werdelin

Jeg spekulerer på, om jeg er et dårligt menneske og vil gerne høre din mening. Jeg har en veninde, som jeg har kendt i flere år. Vi lærte hinanden at kende som kolleger, men blev senere teaterveninder, og vi har også rejst sammen et par gange. For et halvt år siden blev hun ramt af en hjerneblødning og mistede blandt andet sit sprog. Det var ganske forfærdeligt, og hendes travle liv som 62-årig udearbejdende var med ét forvandlet.

I begyndelsen besøgte jeg hende jævnligt på hospitalet. Nu bor hun på et genoptræningscenter, og hun skal formentlig på plejehjem. Jeg besøger hende stadig, men jeg må indrømme, at jeg skal overvinde mig selv hver gang. Hun har fået noget af sit sprog tilbage, men virker apatisk, og tiden hos hende slæber sig af sted, for jeg ved simpelthen ikke, hvad jeg skal tale med hende om. Andre gange sover hun under det meste af besøget, og jeg er i tvivl om, hvorvidt hun i det hele taget har glæde af mine besøg. Kan jeg være bekendt at lade venskabet glide ud?

Bedste hilsener, Jette

LÆS OGSÅ: Brev til Nikoline Werdelin: Jeg orker ikke de ekstra børnebørn

Kære Jette

Det er rigtig svært, når mennesker, vi kender, bliver syge og forandrer sig mentalt. Man skal bygge en bro inden i sig selv, fra det menneske, man kendte, til denne nye person, der ligner lidt, men føles som en fremmed. Jeg synes alligevel, at du skal holde fast – fordi du er et ordentligt menneske. Det kan godt være, at du ikke kan ”bruge” dette venskab – men sommetider må man strække sig. Og håbe, at nogen vil gøre det samme for én selv. Medbring noget læsning: en sjov artikel, en klumme eller en novelle, du holder af – og læs højt for din veninde. Hold hende i hånden og lad hende være, hvor hun nu er… Hun lider måske af en depression oven i hjerneblødningen. Tag hende med ud. Hvis plejehjemmet har rickshaws, så kør hende en tur og del, at I får vind i håret og kigger på det samme. Besøgene behøver ikke at vare så længe hver gang.

Mange hilsner, Nikoline

LÆS OGSÅ: Brev til Nikoline Werdelin: Er det rimeligt, at gæsterne betaler festen?

Vil du skrive til Nikoline Werdelin og bede om et råd?

Skriv til SØNDAG, Postboks 420,
0900 København C, og mærk kuverten
»Nikoline Werdelin«. Eller send en email til nikoline@soendag.dk

Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte brevene, og kun spørgsmål, der bringes i bladet, kan forvente svar.

https://imgix.femina.dk/call_to_action/abbo_banner_qlinique_940x200_0.jpg

Læs også