Nikolines brevkasse

Brev til Nikoline Werdelin: Min mor forlanger for meget

Hvor meget må forældre kræve af deres børn? Denne læser føler, at hendes 74-årige mor forventer mere af hende, end hun hverken kan eller vil leve op til. Men hvordan får man sagt fra – og må man overhovedet det? Læs, hvad Nikoline Werdelin svarer.

Kære Nikoline Werdelin

Jeg er næsten flov over at skrive til dig om dette problem, for jeg er simpelthen så træt af min mor. Hun er 74 år og blev enke for fem år siden, men bor stadig i mit barndomshjem og er rask og rørig. Problemet er, at hun forventer, at jeg besøger hende mindst et par gange om ugen samt ringer dagligt. Hun regner også med, at min mand og jeg hjælper med vedligeholdelse af huset og står for hendes større indkøb. Jeg har forsigtigt forsøgt at foreslå, at hun flytter i noget mindre, men det vil hun ikke høre tale om. Hun vil heller ikke købe sig til hjælp, for det er spild af penge efter hendes mening. Hendes holdning er, at man bør hjælpe hinanden i en familie.

Det er jeg for så vidt enig i. Men min mand er selvstændig og har meget travlt, og jeg har også en del at se til på mit arbejde. Samtidig har vi tre store børn samt hus og have. Jeg vil gerne hjælpe min mor, men jeg synes, hun forlanger for meget af os. Ikke mindst fordi hun jo kunne betale for hjælp eller flytte. Jeg bliver efterhånden i dårligt humør, så snart hun ringer. Hvordan får jeg sagt fra uden at såre hende? Jeg er enebarn, så der er ingen hjælp at hente fra søskende. Min mand har stadig sine forældre. De klarer sig selv, men dem vil vi jo også gerne have tid til.

Mange hilsner, Den trætte datter

 

LÆS OGSÅ: Brev til Nikoline Werdelin: Jeg magter ikke min syge veninde

Kære Trætte datter

Igen: vi kan ikke altid sige fra uden at såre nogen. Men hvad er der i vejen med at såre din mor? Hun sårer jo hele tiden dig ved at forvente ting, du ikke kan leve op til – ved at pålægge dig opgaver, hun nemt kunne udlicitere, og ved at overskride dine grænser og presse dig til at bruge tid og kræfter, du ikke har.

Jeg synes, det lyder, som om din mor har gode ressourcer. Hvis man har økonomi til at bo alene i et stort hus, har man også råd til hjælp. Og ellers må man downsize. Selvfølgelig skal man hjælpe de gamle i familien en gang imellem, men det kan ikke være voksne børns opgave at vedligeholde deres forældres huse og haver. I har travlt nok med at arbejde, med at passe jeres eget hus, egen matrikel og få næste generation i vej.

LÆS OGSÅ: Brev til Nikoline Werdelin: Min svigermor herser og regerer - hvordan tackler jeg hende? 

Det lyder også, som om din mor er ensom og forventer, at du skal være hendes selskabsdame. Men 74 er jo ingen alder, hvis man er rask og rørig – din mor må selv tage ansvaret for sit sociale liv. Hun kunne jo sælge sit hus og flytte ind i et bofællesskab, hvor man både hjælpes ad med det praktiske – og har nogen at tale med i hverdagen. Dette behov har stort set alle mennesker. Hvis din mor hellere vil sidde alene i et stort hus, hvor opgaverne vokser hende over hovedet… ja, hun er et frit menneske.

Skal du fortsat såres, eller skal din mor for en gangs skyld såres?

Mange hilsner, Nikoline

Forkæl dig selv og få SØNDAG leveret hver uge. Køb et abonnement her

Vil du skrive til Nikoline Werdelin?

Skriv til SØNDAG, Postboks 420,
0900 København C, og mærk kuverten
»Nikoline Werdelin«. Eller send en email til [email protected]

Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte brevene, og kun spørgsmål, der bringes i bladet, kan forvente svar.