Brev til Nikoline Werdelin
Nikolines brevkasse

Brev til Nikoline Werdelin: "Jeg har fået knust mit hjerte"

"Jeg har aldrig oplevet noget komme så naturligt med en mand. Jeg skulle ikke engang kæmpe for det, og det var dejligt endelig at prøve det. Nu er han pludselig kommet i tvivl om, han overhovedet er klar til et forhold". Læs ugens brev til Nikolien Werdelin her.

Hej Nikoline Werdelin

Jeg har fået knust mit hjerte, fordi jeg endnu en gang er blevet droppet af en sød mand. Vi mødte hinanden på Tinder for lidt over en måned siden. Vi har haft det fantastisk, og han var så sød og viste, hvor glad han var for mig. Han fik blandt andet passet sine børn, for at vi kunne være sammen, og han fortalte, at hans dreng spurgte ham, hvorfor han smilede sådan, mens han var ved at skrive til mig. Han er 43 år og har to børn.
 
 
I fredags skrev han så følgende: ”Jeg er rigtigt presset... føler, tingene måske går lidt for stærkt for mig... er lige nu i tvivl, om jeg overhovedet er klar til et forhold. Hvad siger du til, at vi lige ringes ved i morgen og snakker. Øv, er ked af det.”
Det kommer fuldstændig bag på mig, og jeg er fuldstændig knust. Vi snakker sammen lørdag. Han siger, at han er glad for mig, og han ved ikke, om det er ham, den er gal med, eller om det er kombinationen af os to. Han synes ellers, at alt var dejligt. Han vil gerne snakke med mig igen om en uge, hvor han har haft lidt tid for sig selv.
 
Jeg har aldrig oplevet noget komme så naturligt med en mand. Jeg skulle ikke engang kæmpe for det, og det var dejligt endelig at prøve det. Vi var sammen så meget som muligt, men måske det er blevet for meget for ham.
Jeg er 34 år, og jeg har aldrig rigtig haft et seriøst forhold. Jeg føler, at jeg har været meget uheldig i forhold til kærlighed. Jeg har haft mange forliste forsøg på forhold – enten er manden interesseret, eller også er jeg, eller også er der kommet noget i vejen (ophold i udlandet/børn), men her var vi på samme side – indtil i fredags. Jeg forstår ikke, hvad det er, der går galt gang på gang, og jeg er også knust over, at jeg kan tage så meget fejl. Jeg troede, at jeg havde fat i noget godt.
 
Jeg fortalte en del af mine veninder om ham, og mine forældre fandt ud af det ved en fejl – det har jeg fortalt ham, og han virkede helt okay med det, men kan det spille en rolle, i forhold til at han føler sig presset? Jeg har overhovedet ikke presset på, i forhold til at vi skal møde hinandens venner og familie.
Vi har kun set hinanden i en måned – hvordan kan det gå fra perfekt til galt på så kort tid?
Med venlig hilsen MH
 
LÆS OGSÅ: Jeg savner en kæreste
 

Kære MH

Sikke en skuffelse. Man bliver så forskrækket og desillusioneret, når jorden åbner sig under én... jeg kan godt forstå, at du er ked af det. Og du er i den alder, hvor en del af dine veninder formentlig er ved at slå sig ned og få børn – da er det ekstra sårbart. En mere eller mindre bevidst del af dig har måske følt, at du lige var ved at komme med på vognen – kærlighed, hus, hverdag, ægteskab, børn, mening, anseelse, samtalekøkkener – det hele kunne skimtes i horisonten. Og så... pffft. Tilbage til nul.
 
Det første, jeg har lyst til at sige til dig, er, at det ikke har noget med dig at gøre. Det er selvfølgelig også trist – når nu det er dig, der har rakt dit hjerte frem. Men som den italienske filosof Francesco Alberoni skriver: ”Man forelsker sig ikke, hvis man bare er nogenlunde tilfreds med sin tilværelse. Forelskelsen udspringer af en depressiv overbelastning, som igen skyldes manglende mulighed for at finde noget af værdi i den daglige tilværelse”. Den mand, du mødte, var i en bølgedal – du stillede dig til rådighed for hans forelskelse, og han fik løftet sig op på en bjergtop af eufori, glæde og erotisk adrenalin. Det varer et par utrolige uger. Det samme har sikkert været tilfældet for dig – du gik og ledte efter pointen med livet, og tænk, så kom den!
 
KØB et abonnement på SØNDAG – lige nu kan du vælge imellem velkomstgaverne: 2 x Södahl sengesæt eller Clarins skønhedspleje
 
Prøv at sluge den ret jordbundne tanke, at der kun er en mikroskopisk del af alle forelskelser, der fører til langvarig kærlighed. Og at langvarig kærlighed kan komme stille og roligt, den kan se lidt hverdagsagtig ud, snige sig ind på en... og hvis den endelig kommer brasende gennem buskene på en hvid hest, kan man tvinge sig til at tage det med ro. Holde fast på sit liv med en god portion afventen. Violiner og palmer i den røde solnedgang hører til på film. Kærligheden tager tid. Den kan være besværlig, man skal vænne sig til den, den kræver forhandlinger, og den trækker gamle trolde med ind i stuen.
 
Hvis du gerne vil undgå stormende, korte forelskelser i fremtiden, er mit allerbedste råd at fylde dit liv med varme og mening – alene. Sørg for, at dit arbejde og dine venner engagerer dig, at dine fritidsinteresser opsluger dig, og at du hver uge gør noget for andre eller for planeten. Hvis du vil have et barn, kan du begynde en langsom, grundig undersøgelse af, hvad der skulle til, for at du kunne give et barn et godt liv alene. Eller find ud af, hvem der har et barn, der har brug for en fantastisk tante. Lev, som om du er din egen for evigt – og vent med at date, til alt dette er på plads. Så vil du ikke sende længselsfulde stråler til dem, der har brug for et hurtigt fix.
De varmeste hilsner Nikoline
 
Skriv til Nikoline Werdelin
Skriv til SØNDAG, Postboks 420, 0900 København C, og mærk kuverten »Nikoline Werdelin«. Eller send en email til [email protected] 
Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte brevene, og kun spørgsmål, der bringes i bladet, kan forvente svar.