brev til Nikoline Werdelin
Nikolines brevkasse

Brev til Nikoline Werdelin: Jeg fortryder ferieplanerne

"For at være lidt empatisk sagde jeg til min kollega, at vi da kunne tage på en ferie sammen. Hun lyste helt op og svarede, at det ville hun vældig gerne. Og da havde jeg allerede fortrudt min impulsivitet". Læs ugens brev til Nikoline Werdelin her

Kære Nikoline Werdelin

Jeg er kommet i en gevaldig knibe. Sagen er, at jeg har fortrudt mit tilbud om at tage på ferie med min kollega, og jeg aner ikke, hvordan jeg skal få sagt det til hende. Lige meget hvad jeg gør, vil det ende med, at vi kommer på kant med hinanden.
Hun blev skilt for et halvt års tid siden og har været meget trist. En dag, da vi spiste frokost i vores kantine, begyndte hun at tale om, at det var så underligt at skulle alene på ferie. Jeg taler nogle gange, før jeg tænker, så for at være lidt empatisk sagde jeg, at vi da kunne tage på en ferie sammen. Hun lyste helt op og svarede, at det ville hun vældig gerne. Og da havde jeg allerede fortrudt min impulsivitet.
 
 
Vi kender ikke hinanden andet end fra kontoret, så nu er vi begyndt at mødes privat for at planlægge. Og nu fortryder jeg endnu mere mit tilbud. Vi vil slet ikke det samme, og selv om vores budget egentlig er ens, er vi uenige om, hvordan det skal bruges – på at bo godt eller spise godt. Vi kan godt nærme os hinanden, men underliggende har jeg en fornemmelse af, at det ikke er rejsemålet, der bliver et problem, men selskabet. Kort sagt: Hvis vi har så mange udfordringer med at planlægge rejsen, bliver det ulideligt at være sammen i en uge. Og så vil jeg hellere stoppe nu end at risikere et godt kollegaskab. Jeg aner bare ikke, hvordan jeg skal få det sagt, uden at hun bliver endnu mere trist – og tager det personligt. 
Hilsen Pia
 
LÆS OGSÅ: Hvordan får jeg sagt hun ikke skal flytte ind i min opgang?
 

Kære Pia

Jeg spekulerer ofte – både i brevkassen og i livet – på, hvorfor vi mener, at det at sige nej er lig med at komme på kant.
Jeg kan – i min ellers livlige fantasi – ikke se, hvorfor din kollega skulle blive vred på dig, hvis du i en fart og på en respektfuld måde fortæller hende, at du efter de indledende øvelser ikke tror, I egner jer til at rejse sammen – og om I ikke i stedet skal gå ud og spise. Hvis hun spørger ind til din beslutning, kan du sige det, som det er: at du har opdaget, hvor forskellige I er, at du allerede nu synes, der er for meget, I skal forhandle om – og at du tror, I vil rejse bedre med nogle andre.
 
KØB et abonnement på SØNDAG – lige nu kan du vælge imellem velkomstgaverne: 2 x Södahl sengesæt eller Clarins skønhedspleje
 
Lad hende endelig vide, at det at rejse er sårbart for dig – og at du synes, hun er en supersød kollega. Mere behøver du absolut ikke at sige – heller ikke, hvis hun presser dig. Hvis hun har det med at blive såret, vil hun selvfølgelig blive såret. Men det er, kære Pia, ikke dit bord. Du var lidt for ivrig, nu må du trække i land… og sorgen over skilsmissen, at finde nye måder at rejse på – og at håndtere idéer, der ikke bliver til noget – må din kollega selv klare. 
Mange hilsner 
Nikoline
 
LÆS OGSÅ: Hvordan får jeg sagt, at jeg ikke vil i sommerhus med en fremmed?
 
Vil di skrive til Nikoline Werdelin?
Skriv til SØNDAG, Postboks 420, 0900 København C, og mærk kuverten »Nikoline Werdelin«. Eller send en email til [email protected]
Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte brevene, og kun spørgsmål, der bringes i bladet, kan forvente svar.