Brev til Nikoline Werdelin: "Jeg er træt af kræsne gæster"

Kære Nikoline Werdelin

Jeg holdt fødselsdag i weekenden og havde inviteret familie og venner. Jeg nyder at kokkerere og stod selv for middagen. Bagefter kan jeg dog ikke lade være med at være lidt skuffet – og måske også forarget, for jeg synes efterhånden, at det er svært at servere for et større selskab.

Min svigerdatter er vegetar, men spiser dog fisk. Sådan har det været i mange år, og det indretter jeg menuen efter. Men nu er hendes teenagedatter, mit bonusbarnebarn, blevet veganer, og det er straks mere besværligt. Dertil kommer, at to andre børnebørn nu ikke længere spiser sauce, en veninde skal tabe sig, og at en anden veninde, der i mange år ikke kunne tåle mælk, nu også mener, at hun har glutenallergi. Endelig stak flere af de unge til desserten, for de skal jo holde vægten. Selvfølgelig kan man have allergi, og jeg respekterer bestemt, at overvægtige skal passe på, men derudover mener jeg godt, at der kaloriemæssigt kan være forskel på hverdag og fest. Men det er, som om indviklede madvaner er blevet en form for identitetsmarkør. Jeg får lyst til at minde om, at der altså er mennesker verden over, der ikke kan vælge og vrage sojamælk og glutenfri dessert, så skulle vi ikke sætte os til bords med større madglæde og taknemmelighed? Jeg læser med glæde din brevkasse og vil gerne kende din holdning. Med venlig hilsen Karen LÆS OGSÅ: Jeg er ked af min venindes opførelse

Kære Karen

Du rammer lige ned i noget, som også provokerer mig... den galopperende narcissisme, som man finder i et overflodssamfund som vores. Det er så trist, at vores privilegier har ført til, at vi er blevet endnu mere navlepillende og optagede af hver især at være en unik stjerne i vores eget lillebitte mikrokosmos. Man kunne have håbet, at mennesket, uden en daglig kamp for at overleve, ville blive større, mere ansvarligt over for helheden og dele ud af sit overskud. Og det er heldigvis tilfældet for nogle. Men de fleste ser ud til at være blevet mere selvoptagede, forkælede og på en endeløs jagt efter anerkendelse og identitet.

En anden typisk effekt er, at man kan gemme sig for verden i sine madvaner. Det er dejligt, at folk køber økologisk og er bevidste om dyrevelfærd – men det store fokus på mad tror jeg også er en måde at skubbe Brexit, klimaforandringerne og verdens absurde ulighed fra sig. Jeg bager lige en exorbitant lagkage med glutenfri bunde, mens ni syriske børn fryser ihjel i bjergene i Libanon. Mange hilsner Nikoline LÆS OGSÅ: Er det uhøfligt ikke at tage skoene af, når man er på besøg? Skriv til Nikoline Werdelin Skriv til SØNDAG, Postboks 420, 0900 København C, og mærk kuverten »Nikoline Werdelin«. Eller send en email til nikoline@soendag.dk Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte brevene, og kun spørgsmål, der bringes i bladet, kan forvente svar.