Fritid

3 kvinder: Derfor samler vi på miniature-ting, viskelædere og navne

Påklædningsdukker, porcelænskopper eller postkort. De fleste af os har på et tidspunkt samlet på noget, men vi stopper som regel, når vi bliver voksne. Men for nogle fortsætter legen hele livet, blandt andet for de tre kvinder, du kan møde her. De elsker alle spændingen ved jagten på den næste del til deres særlige samling.

Birthe samler på miniature-ting: Mere beroligende end nervepiller

Det er de bittesmå ting, der betyder noget for Birthe Knuth. Helt bogstaveligt talt. Nogle ting er endda så små, at det kræver en lup at studere dem nærmere. Som millimeter-små saltbøsser og skeer og musselmalet service, man kun kan ane med det blotte øje på et bord i et modelhus. For Birthe samler på miniature-ting. Hun har nu så mange, at det er Europas største samling. 
 
– Jeg har ikke lige talt efter for nylig, men der er mellem en halv og en hel million miniature-ting. Jeg kender hver eneste af dem og kan fortælle dig, præcis hvor de står, og hvem der har skabt dem. Det hele er håndlavet af kunsthåndværkere, der har den samme passion som mig.
 
 
– Jeg har altid været fascineret af miniaturer, som jeg har samlet på, siden jeg var barn. Som voksen har jeg købt en del, når jeg har fundet en smuk ting, jeg bare måtte eje, fortæller Birthe Knuth.
 
– I sin tid ville jeg gerne være indretningsarkitekt. Og så er jeg nok lidt et legebarn, så som voksen drømte jeg i mange år om at få et modelhus, jeg kunne få lov til at at indrette med mine miniature-ting. På et tidspunkt bad jeg min mand om at lave et hus. Han grinede lidt og sagde, at vi ikke havde tid til, at jeg skulle sidde og lege med dukker.

Dyr sølvbryllupsgave

Så det blev ved tanken, for Birthe og hendes mand havde mere end travlt som kroejere på Djursland. Hun arbejdede nærmest i døgndrift. Men i pauserne ladede hun batterierne op ved blandt andet at brodere betræk til minimøbler eller skabe dukketøj, sko og malerier til samlingen.
 
Først da ægteparret fejrede sølvbryllup for 25 år siden, fik Birthe endelig sit første miniaturehus. I stedet for en fest fik hun lokket sin mand til Møn, hvor hun havde læst om et par, der selv byggede og solgte modelhuse.
 
– Den dag købte jeg for 10.000 kroner, og min mand siger, at det er den dyreste gave, han nogen sinde har givet mig, for det udviklede sig jo derfra.
 
Det første hus er nu bare ét af mange i Birthes samling. Passionen er for længst vokset ud af de private gemakker. Derfor har hun åbnet et ”Miniseum” i en staldlænge på familiens ejendom, hvor hun udstiller de betagende modelhuse med miniature-tilbehør, som man kan få timer til at gå med at betragte. Her er sågar en nøjagtig kopi af slottet Gammel Estrup, bygget af en af Danmarks dygtigste møbelsnedkere, den i dag 85-årige Kurt Jensen, som en overgang boede på parrets kro.
 
 

En hel fransk miniby

Både manden og datteren er blevet smittet med interessen. Birthes mand har bl.a. bygget en hel gade i en fransk by med huse, et hyggeligt torv, café, bageri, slagter og pottemager. Birthe har selv sirligt malet 100 små potter til værkstedet. 
 
Året rundt triller biler og busser med turister ind på gårdspladsen i Mariager. Rygtet om Birthes samling er nemlig løbet verden rundt, og det har ført til mange gode venskaber. 
 
– Min miniatureverden har givet mig en stor omgangskreds og masser af gode oplevelser. Jeg bliver aldrig træt af at samle og vise mine fund frem. Jeg bliver nøjagtig lige så begejstret, som da jeg begyndte. Og jeg skal nok finde plads til mere – ellers må vi bare bygge til, lyder det med et grin fra storsamleren af småting. 
 

Stine samler på viskelædere: Mange synes, jeg er skør

Sanserne kommer med det samme på overarbejde, når man træder ind hos 41-årige Stine Hansen. Synet er overvældende, og duften helt særlig. Fra gulv til loft i størstedelen af huset er der store sættekasser med sjove, særprægede og smukke viskelædere i sarte pasteller og stærke farver. Her er drager og Disney-figurer, pandaer, pingviner og My little Pony. Balloner og basketstøvler, smølfer og sjældne nøgler til 1.000 kroner stykket. For bare at nævne nogle ganske få af de godt 27.000 viskelædere, der er i Stines unikke samling.
 
– Så sent som for fem minutter siden kom jeg til at bruge et par hundrede kroner på nettet, fordi jeg faldt over nogle virkelig fine viskelædere i England. De kaldte nærmest på mig, så selvfølgelig skal de da hjem og bo hos mig.
 
Nu kunne man måske tro, at der var dubletter imellem de tusindvis af viskelædere. Men alle er unikke, for Stine har omhyggeligt udvalgt og sorteret hvert enkelt. 
 
– Jeg ved ærlig talt ikke, om jeg har fotografisk hukommelse eller en smule OCD, for hvis jeg får øje på et viskelæder et sted, så kan jeg med det samme afgøre, om jeg allerede har det, og hvis jeg har, om det er 100 procent samme nuance. 
 
Det begyndte helt harmløst, da Stine i sin tid skulle begynde i børnehaveklasse. Hendes mor havde en butik, og her fik den vordende skolepige lov til at vælge et viskelæder til penalhuset. Hun bestemte sig for ét, der var formet som en cykel. I dag er det en særlig skat i samlingen.
 
– Det duftede dejligt, og der står ”Butik no. 28” bagpå, som min mors butik hed. Det er ikke engang specielt pænt, men det har en nostalgisk betydning for mig, så det vil jeg aldrig af med.
 
Det vildeste køb gjorde Stine for et par år siden. En annonce for en stor samling viskelædere fristede for meget, og hun kunne ikke få fred, før hun havde fået fingre i den.
 
– Jeg slæbte skraldesække og store kasser hjem. Og i 14 dage var hele stuen fyldt så meget op, at vi knap nok kunne gå rundt eller se fjernsyn, før jeg var nået igennem hvert eneste viskelæder i samlingen. 
 
 

Globalt fællesskab

Samlingen er efterhånden en pæn sum penge værd, men hvor meget tør Stine ikke give et præcist bud på.
 
– Men jeg kan afsløre, at alene min mindre kollektion af ­smølfe-viskelædere ville kunne betale en tur til Disneyland. Det kan godt være en dyr interesse, men så vælger jeg andre ting fra for at få råd. 
 
Det er stort set umuligt for Stine at pege på sin ultimative favorit. Men hun har en del ballon-viskelædere, som betyder meget for hende, fordi hun selv flyver luftballon.
 
Viskelæderne har også givet Stine nye venner ude i verden blandt andre samlere. 
 
– Det er så fedt, at jeg kan dele min interesse med folk i blandt andet Brasilien, Japan og Portugal. Vi chatter sammen, bytter og køber af hinanden. Det fællesskab nyder jeg. 
 
Men også i lokalområdet har de tusindvis af viskelædere givet hende nye bekendtskaber. Børnene er vilde med at besøge hendes slaraffenland. 
 
– De kalder mig viskelæder-pigen, og de smiler og vinker altid, når de ser mig på gaden. Jeg har flere gange holdt åbent hus, og jeg elsker at se, hvor begejstrede de bliver. 
 
Men ikke alle nikker anerkendende til Stines samling. Tværtimod har hun tit hørt nedladende kommentarer fra andre voksne.
 
– ”Du er for gammel til den slags” – lige dén bemærkning har jeg hørt mange gange. Der er helt sikkert mange, der synes, jeg er skør. Selvfølgelig kan jeg godt blive mega-irriteret, men for det meste er jeg ligeglad. Det er mit liv. Så længe det gør mig glad at samle, vil jeg ikke lade mig gå på af andre menneskers holdning til det.

LÆS OGSÅ: 2 kvinder i midten af fyrrerne: Derfor ser vi flest fordele ved at få børn i en sen alder

Birthe samler på navne: Jeg får mange gode grin ud af det

 
En samling behøver ikke at være stakkevis af fysiske ting; den kan også bestå af små finurligheder. En samling af den slags, som kan ligge i en skrivebordsskuffe. Sådan en har 63-årige Birthe Stensig Gronau. For snart 10 år siden begyndte hun at samle på navne. Men det er langtfra alle og enhver, der kan få æren af at komme på hendes liste.
 
– Jeg samler kun på efternavne, hvor personens erhverv passer sammen med hans eller hendes arbejde eller hobby på én eller anden måde.
 
Når Birthe ser fjernsyn eller læser aviser, stiller hun særligt skarpt på folks navne. Så det er ikke usædvanligt, at hun pludselig rejser sig for at skynde sig at skrive et nyt fund på listen. Som fertilitetslægen, der hedder Storck. Birthe har fisket sin håndskrevne liste frem og fniser fornøjet flere gange, mens hun forsøger at vælge nogle af de bedste eksempler ud. 
 
– Der er altså mange gode at vælge mellem. Men hvad med den her? Skovfogederne, der hedder Bøgeskov og Egeskov. Der er også hende her: Betty From, som selvfølgelig kun kan være præst. Og Søren Bro, der er brobygger hos en entreprenør. Du siger bare til, når du ikke vil have flere eksempler, for jeg kunne fortsætte længe, lyder det med et grin.
 

Alle leger med 

Og samlingen er da også kun for sjov. Eller snarere for sportens skyld. For efterhånden som flere og flere kender til Birthes samling af specielle navne, er de også blevet bidt af det. Derfor vokser samlingen med hjælp fra familie og venner. 
 
– Især min tvillingebror er flittig til at sende mig nye navne. Mine børn kan heller ikke lade være med at være på udkig hele tiden. For eksempel ringede min datter hjem fra en ferie, fordi hun havde passeret en cykelhandler ved navn P. Dahl. Den skulle jeg da også lige have med. 
 
Det var nok håndboldspilleren Joachim Boldsens fortjeneste, at Birthe begyndte at formalisere sine fund. Selvfølgelig måtte stjernespilleren da hedde noget med bold, tænkte Birthe, og da landskampen var slut, blev hans navn det første på hendes liste. Siden er 120 sammenfald skrevet sirligt ned. Der har været flere, men de er blevet slettet igen, fordi kravet til samlingen er, at det ikke må være købenavne. 
 
 

Forkærlighed for ord

Tidligere var det ikke en samling, som Birthe snakkede særlig højt om. For hun syntes, det var en smule fjollet. 
 
– Det er da ikke så traditionelt som at samle på frimærker eller fingerbøl. For jeg er egentlig slet ikke samlertypen. Jeg ville ikke have lige så meget fornøjelse ud af at samle på for eksempel servietter som på spøjse navne. Jeg har en forkærlighed for ord, og derfor opstod den her lille leg. Og den har givet mig rigtig mange gode grin undervejs. 
 
Læs mere om: