2 kvinder: Fyret i en sen alder - hvad gør man så?
Karriere og penge

2 kvinder: Fyret i en moden alder - hvad gør man så?

5. marts 2020
af Annette Aggerbeck
foto: Hanne Loop
Det kan ikke undgås, at vi bliver ramt på selvværd og selvtillid, når vi bliver afskediget. Men hvordan er det at miste sit arbejde, når man er oppe i årene? Mød Lotte, der mistede sit job i en alder af 62 år og slet ikke følte sig som det ’grå guld’ – og Betina, der kastede sig ud i jobsøgning uden at vide, hvad hun ville som 49-årig. Få også erhvervspsykologens bud på, hvordan du bedst hjælper dig selv videre i job.

"Jeg følte mig ikke som 'det grå guld'"

At blive fyret i en alder af 62 år var et chok for Lotte Thorup. I mange år havde hun arbejdet som leder og de sidste 11 år som produktionschef på et vaskeri med ansvar for 60 ansatte. Forklaringen lød på, at stillingen, efter at virksomheden var blevet opkøbt, fremover ville forudsætte indgående erfaring med it-systemer og automatisering, og at Lottes kompetencer ikke matchede de behov. Ledelsen havde kort forinden ansat en mere kvalificeret medarbejder.

– Jeg følte mig dårligt behandlet og blev ked af det. Jeg havde regnet med, at jeg skulle slutte min karriere i vaskeriet. Fordi jeg var 62, da jeg blev fyret, tænkte jeg, at nu var løbet kørt, og at det ville blive svært at få et nyt job. Men jeg ville ikke på efterløn, som nogle af mine venner foreslog, for jeg havde stadig masser af energi og meget at byde på, fortæller Lotte, der efter sin fyring gik i gang med at søge nyt arbejde. Efterhånden som det ene afslag efter det andet kom, følte hun sig stadigt mere trist og opgivet.

– Alle taler om det ”grå guld”, der ikke kan undværes på arbejdsmarkedet, men det oplevede jeg bestemt ikke, var tilfældet i min jobsøgningsfase. Jeg fik ofte afslag, før ansøgningsfristen var udløbet. Efter tre måneder med mange afslag begyndte jeg at spørge, hvorfor jeg fik afslag. De var altid diplomatiske, men jeg forstod, at det handlede om min alder, fortæller Lotte.

Lotte Thorup

Alene det at skrive ansøgning og cv var meget svært for Lotte, fordi hun ikke var vant til det. Da hun på et tidspunkt kom til en jobsamtale, var hun bagefter sikker på, at hun ville få jobbet. Men det fik hun ikke.

– Jeg følte mig kasseret – ikke kun fra det job, jeg blev fyret fra, men også fra arbejdsmarkedet – på grund af min alder. Jeg var ved at grave mig ned i et hul, der blev dybere og dybere. Jeg følte mig alene med mine frustrationer og usikker på, hvordan jeg skulle gribe min jobsøgning an. Jeg havde brug for sparring med andre i samme situation.

Nye konstruktive tanker

Lotte gik på nettet for at lede efter jobsøgningsnetværk. Her fandt hun Powerjobsøgerne, et netværk, hvor man for et symbolsk beløb kan mødes med andre jobsøgende for at få sparring, og hvor man kan komme til foredrag om, hvordan man får succes med sin jobsøgning.

– Vi var nogle stykker oppe i alderen, og jeg fik en masse god sparring. Jeg holdt op med at tænke, at der ikke var brug for mig længere på arbejdsmarkedet, og begyndte at kigge i andre retninger end lederjob. Jeg lærte, at jeg skulle fokusere på, hvor god jeg er til forskellige ting i stedet for min alder i ansøgningerne, siger Lotte.

En dag fik Lotte at vide fra de andre powerjobsøgere, at der var et ledigt job i Security i Københavns lufthavn. Hun fik hjælp til at lave en god ansøgning. Hendes første tanke var, at det nok ville gå som med de 200 andre ansøgninger, hun havde sendt i det forgangne år. Men hun fik ikke afslag, og efter en jobsamtale fik hun besked om, at hun havde fået jobbet. De kunne ikke fortælle, hvornår Lotte kunne starte, da de skulle have samlet et helt hold først. Da Lotte gav den besked videre til sin fagforening, bad de hende fortsætte med at søge to job om ugen. Der gik tre måneder, fra Lotte fik jobbet i lufthavnen, til hun kunne starte.

– Hele forløbet med fagforening og jobcenter var ganske forfærdeligt. Der var hele tiden løftede pegefingre. Jeg fik ofte at vide, at hvis jeg ikke udfyldte dagpengekort eller søgte to job om ugen, ville jeg blive trukket i dagpenge. Når man som jeg altid har passet sine ting i hele sit arbejdsliv og så bliver sat i bås med andre, der ikke kan, er det meget ubehageligt.

– Under jobsøgningen fik jeg gjort mig klart, at det er vigtigt for mig at gøre en forskel, og at jeg gerne vil have mange kolleger. Det har jeg fået. Vi er omkring 1.100 ansatte, og jeg føler, at jeg gør en forskel, når folk går glade væk efter at have haft kontakt med mig. Og fordi jeg ikke er leder længere, har jeg fri, når jeg går fra arbejde. Det er så dejligt, og jeg er meget glad for mit arbejde.

LÆS OGSÅ: "Brev til Nikoline: Min veninde gennem 20 år har "fyret" mig"

"En fyring kan vendes til noget positivt"

Betina Skytte tilbragte hver dag mange timer på sit arbejde i en salgsafdeling. Hun var glad for arbejdet, men kunne mærke, at travlheden gik hende på. Som den pligtopfyldende medarbejder hun var, tænkte hun, at hun bare var nødt til at holde ud, og hun forsøgte at trøste sig med, at det nok skulle blive bedre. Det kom som et lyn fra en klar himmel, da hun en dag blev afskediget som 49-årig.

Betina Skytte

– Det var en meget voldsom oplevelse. Jeg brugte nogle måneder på at sunde mig. Min selvtillid havde fået et knæk. Den første måned var jeg slet ikke i stand til at søge nyt arbejde, fordi jeg var så langt nede. Det fyldte meget, at jeg følte mig uretfærdigt behandlet. Da jeg havde sundet mig, kastede jeg mig ud i jobsøgning, for jeg havde stort behov for at komme videre – det kunne kun gå for langsomt. Så jeg lyttede ikke til mig selv, men fokuserede kun på, at jeg skulle have arbejde, fortæller Betina, der i perioder var bange for ikke at kunne få job igen, når hun fik afslag på sine ansøgninger.

Dog gik der ikke mange måneder, før Betina fik kortvarige vikariater, men det var ikke arbejde, hun brændte for. Der gik et år med korte vikariater og arbejdsløshed, før det gik op for Betina, at hun var nødt til at stoppe op og for alvor finde ud af, hvad hun ønskede at bruge resten af sit arbejdsliv på. Betina benyttede sig af sin a-kasse for at blive klogere på sig selv og sit arbejdsliv. Hun kom på et kompetenceafklaringskursus, tog en personlighedstest og blev coachet af en karriererådgiver.

LÆS OGSÅ: Sådan finder du modet til at få det arbejdsliv, du drømmer om

Fik min selvtillid tilbage

– Det var et virkelig godt forløb, hvor jeg fik min selvtillid tilbage. På kurset lavede vi en øvelse, hvor vi hver især skulle skrive post-it-sedler med positive ting om hinanden. Jeg blev så glad af de ord, jeg fik om mig selv.

Forløbet gjorde, at Betina begyndte at tænke i alternative baner og ikke kun inden for salgsbranchen.

– Jeg fandt ud af, at jeg er god til at læse andre mennesker, især fordi jeg er særligt sensitiv. Den evne tænkte jeg, at jeg kunne bruge i et fremtidigt arbejde. Samtidig var jeg tiltalt af tanken om at koble medarbejdere med virksomheder.

Betina, der i mellemtiden var blevet 50, fik mulighed for at komme i praktik. Hun fandt selv pladsen i et vikarbureau, hvor hendes arbejde gik ud på at ansætte vikarer inden for kontorområdet. Efter 12 ugers praktik fortsatte hun samme sted i en tidsbegrænset ansættelse, der blev forlænget flere gange. På grund af ansættelsesstop søgte Betina videre til et andet vikarbureau, hvor hun nu har været i snart tre år.

– Det er fantastisk. Jeg har fået de udviklingsmuligheder, som jeg altid har drømt om, og jeg har frihed. Desuden er det skønt at få anerkendelse for mit arbejde. Jeg har aldrig haft det bedre, siger Betina.

LÆS OGSÅ: Brev til Nikoline Werdelin: "Chefen gør forskel på os medarbejdere"

Alt for pligtopfyldende

Nu hvor Betina er med til at ansætte vikarer, har hun oplevet, at det kan være sværere at komme ud i en virksomhed som vikar, når man er oppe i årene. Men Betina er fortaler for at ansætte ældre, fordi de har mere erfaring, og det giver en god ballast. Samtidig mener hun, at det er vigtigt, at man er åben for at lære nyt, uanset hvor gammel man er.

– Man skal jo lære, så længe man lever. Jeg er derfor selv gået i gang med mere uddannelse, for der er altid noget, jeg kan lære.

Betina har lært, at det at miste sit job sagtens kan vendes til noget positivt, selv om man synes, at det ser sort ud. Og at det er vigtigt, at man giver sig selv tid til at finde ud af, hvad man vil. Ved at være åben over for, at der også er andet, man kan arbejde med, får man mulighed for at prøve noget spændende, som man ellers ikke ville have tænkt på.

– Hvis jeg skulle have gjort noget anderledes, ville jeg ikke have været så arbejdsom og pligtopfyldende. Jeg skulle selv have sagt op, for det var hårdt for mig at blive afskediget. Det hjalp dog at sige til mig selv: ”Pyt, du er ikke den eneste, der er blevet afskediget. Der er nogen, der bliver afskediget hver eneste dag.” Jeg holdt mit håb oppe ved at fortælle mig selv, at der også nok skulle komme et job til mig. I dag anbefaler jeg de kandidater, jeg har til samtale, at sige det samme til sig selv, for det hjælper.

https://imgix.femina.dk/call_to_action/abbo_banner_qlinique_940x200_0.jpg

Læs også