Kendte kvinder

Ulla Essendrop: Jeg kan hverken svømme eller lave mad

Hun er ny vært på Aftenshowet og udstråler altid karisma og professionalisme. Men Ulla Essendrop er ikke verdensmester i alt – og det fortæller hun åbent om her til SØNDAG.

Sisse Fisker efter to år i smertehelvede: Troede jeg var hypokonder!

Havde været hele vejen rundt

Tilbuddet om at blive vært på »Aftenshowet« kom til hende på et tidspunkt, hvor hun havde prøvet det meste inden for den cyklus, sportsjournalistikken følger med VM og OL og lignende med faste mellemrum.

– Jeg var sindssygt glad for at lave sport, men efter næsten otte år havde jeg prøvet stort set det hele. Jeg havde været til VM i fodbold i Rio, VM i atletik i Moskva, OL i London, og jeg havde fået lov til at lave programserien »Essendrop & Eliten« og bl.a. lavet et program om tennisstjernen Serena Williams, der vel nok er verdens største kvindelige sportsstjerne. Jeg følte, at jeg havde været hele vejen rundt, siger hun til SØNDAG.

Louise Wolff er ikke til offerrollen – læs hvorfor i SØNDAGs interview

Aftenshowet er en udfordring

I »Aftenshowet« nyder hun at lære at finde balancen mellem alvor og underholdning, indlevelse og professionalisme i et tv-format, der sendes live og konstant kræver værtens fulde opmærksomhed.

Hendes egen personlighed skal være en del af værtsrollen, men den må ikke fylde for meget.

Når hun har fri, kan hun være sig selv og er med årene blevet bedre til at holde pause fra ambitionerne, når arbejdsdagen er forbi:

– Jeg bliver nok mere og mere bevidst om at få skabt en balance mellem den intense del af mig og den anden del. Da jeg var yngre – ja, faktisk indtil for et års tid siden – kløede jeg bare på hele tiden. På et tidspunkt blev jeg nødt til at indse, at det intensitetsniveau kunne jeg ikke blive ved med at køre på 24 timer i døgnet. Jeg er nødt til også at have den anden del af mig med for at få skabt en balance, siger hun til SØNDAG.

Susanne Bier mener at hun er verdens dårligste husmor – læs hvorfor her

Ikke verdensmester i alt

Ulla Essendrop kalder sig selv perfektionistisk med det, hun gerne vil være god til. Helt ned i detaljerne. Når hun interviewer folk live på tv, prøver hun på at undgå at lave grammatiske fejl, og i dag takker hun en dansklærer fra folkeskolen for, at hun blev undervist i god sproghygiejne.

Selv om hun er god til mange ting, har hun nemt ved at komme i tanke om noget, hun overhovedet ikke kan finde ud af:

– Jeg kan ikke svømme. Jeg er decideret bange for det. Og jeg er også utrolig dårlig til at lave mad. Men man kan ikke være verdensmester i alt, og jeg har det fint med, at der er masser, jeg ikke kan finde ud af. De ting er jeg ligeglad med. Det er man nødt til at være, tror jeg. Ellers bliver det bare mellemvare det hele. Og er der en ting, jeg ikke gider være, så er det mellemvare, siger hun til SØNDAG.

 

 
Læs mere om: