Mette Horn: Man kan godt føle sig som en vred hveps bag en rude

Mette Horn om overgangsalder og om at miste

Hun ser godt ud Mette Horn. Hun har det også godt, forsikrer hun mig. Mette har ellers både været igennem en masse knas med overgangsalderen, og hun har oplevet sorgen over at miste sin eksmand Ivan Horn, som var far til hendes to børn.

-Det har været et hårdt år. Da Ivan blev syg, vidste jeg, at nu skulle jeg bruge alle de kræfter, jeg kunne mønstre. Jeg kæmpede med overgangsalderen, hvilket for mit vedkommende ikke mindst ville sige søvnløse nætter, som gjorde mig hudløs og grådlabil om dagen. Hver dag kan godt blive lidt et bjerg, når man står op og ikke er udhvilet. Man kan føle sig som en vred hveps bag en rude, og man er absolut ikke den udgave af sig selv, man gerne vil være, forklarer Mette med et suk.

Det var Mettes kollega og veninde Helle Dolleris, der foreslog hende at tage på bootcamp hos Arndal. Et ti ugers forløb med målrettet træning og fokus på sund kost.

-Jeg havde ikke noget behov for at kunne stå i en stram bikini, men jeg havde brug for at føle mig stærkere. At få styr på den der indre vandmand og få noget rygrad. Jeg kan tydeligt mærke, at træningen har gjort en forskel. Jeg har tabt nogle kilo siden sidst og på trods af sorg og spekulationer, så føler jeg mig stærkere – både fysisk og mentalt. Der er jo også det med motion, at den vasker sludderet væk, siger Mette, der stort set samtidig gik til sin læge og bad om at få hormoner imod sin overgangsalder.

-Jeg læste lidt på det, og i forhold til de gener, jeg havde og de bivirkninger, man kan få af at spise hormoner, så valgte jeg efter at have talt med min læge at begynde. Og det har jeg ikke fortrudt, for de virker. En uge efter, jeg begyndte på dem, sov jeg som en sten om natten, og jeg havde ikke længere ondt i mine led.

LÆS OGSÅ: Mette Horn: Overgangsalderen er vores anden pubertet

Familegodstoget er kørt

Mettes to børn er voksne, og det er kun et år siden, at hendes datter, som er den yngste, flyttede hjemmefra. Noget Mette har brugt år af sit liv på at frygte.

-Det var nu ikke så slemt, som jeg havde forestillet mig. Jeg har så også sørget forlods i mange år. Nu er der blevet dejligt stille derhjemme, for det er kun hunden og manden, der skal have opmærksomhed. Vi er stadig på vores første år med fraflyttede børn, og vi må indrømme, at vi nok stadig ikke har fundet formlen. Hvis vi havde, ville vi skrive en lille pamflet, for jeg tror, vi er mange i samme situation. Når man står der på perronen med støvet hvirvlende om håret, og familiegodstoget er kørt, så skal man lige finde ud af, hvilken vej man skal gå og hvordan. Men vi har det godt, og det er jo også ret fedt, at vi nu har fået bedre tid, og vi ikke længere behøver at tænke på faste spisetider.

Noget af det, Mette tænker meget over for tiden er, hvordan man har samtaler med sine voksne børn om livet og om deres tvivl og drømme.

-Man vil jo gerne stille sig til rådighed i den forbindelse også selvom, jeg godt ved, at det ikke nødvendigvis er mig, de vil have de samtaler med. Jeg har nok en tendens til at blive lidt urolig. Jeg ville ti gange hellere have været sådan en "skøn" mor, der bare kunne være afslappet og sige: Jeg stoler 100 procent på jer og jeres valg. Være helt rolig i stedet for at ligge i min seng om natten og rotere som en grillkylling, mens jeg spekulerer over, hvordan det nu skal gå…

Mette er i en fase af livet, hvor hun tænker meget over, at hun skal du og helst længe. Og på hvor meget det betyder med livskvalitet. At man skal beskæftige sig med noget, man virkelig har lyst til, og at man skal fjerne sig fra de miljøer og sammenhænge, hvor man bliver drænet og ikke set.

-Det gode ved den alder jeg har nu er, at jeg er blevet bedre til at beslutte, hvad jeg vil bruge min tid på og hvad, der giver mig energi. Jeg gider ikke løbe efter alle bolde og halse efter anerkendelse. Med alderen bliver man selv createur på, hvad man vil ses og anerkendes for.

LÆS OGSÅ: Mette Horn: Jeg kunne da ikke sige højt, at jeg ingen steder var kommet

Tomme æggeskaller

Som mange andre kvinder har Mette Horn erfaret, at overgangsalderen på flere måder er en forvirrende og oprivende tid.

- Man kan føle, at man roder lidt rundt der i tågernes dal. Det er også en tid forbundet med tab, børnene flytter hjemmefra og sender ikke ligefrem takkebreve hver dag, og som kvinde bliver man usynlig i det offentlige rum. Det med udseendet synes jeg nu affødte nogle meget fede spørgsmål til mig selv. For jeg var jo også blevet lidt doven, så måske skulle jeg bare skridte skoene lidt. Men var og er det nu også vigtigt for mig? Jeg skal jo ikke ud og reproducere mig selv mere. Min datter sagde det meget sødt. Hun sagde: Mor, tænk engang du har underlivet fuld af tomme æggeskaller. Det billede har så aldrig sluppet mig..!