https://imgix.femina.dk/storage_1/media/_x3a7626_2.jpg
Selvudvikling

Mette Blomsterberg: Jeg trives med hektisk aktivitet

16. november 2015
af Rikke Hast, redigeret af Anne Bruhn Jørgensen
foto All Over Press
Hun ejer og driver caféen ”Café Blomsterberg” i Lyngby, hun har udgivet en række koge - og bagebøger, og så er hun tv-vært og dommer i programmer som ”Den store bagedyst” og ”Price og Blomsterberg”. Ingen tvivl om at Mette Blomsterberg har nok at se til. Og hun kan bedst lide det sådan, fortæller hun i SØNDAG

Når vi ser konditor Mette Blomsterberg jonglere med cremer og fint pyntede kager på skærmen er det altid med et stort smil og et imponerende overskud. Men så harmonisk og idyllisk vil Mette ikke selv beskrive sin hverdag som selvstændig erhvervsdrivende. Det er nemlig benhårdt arbejde, og hun elsker det!

Kunne du tænke dig at julehygge med Mette Blomsterberg den 15. december? Læs mere her

Et hundrede procents menneske

Sådan beskriver Mette sig selv. Som et hundrede procents menneske. Hun kan nemlig ikke lade være med at engagere sig hundrede procent i det, hun foretager sig. Noget hun selv omtaler som en brist.

”Jeg har været selvstændig i 20 år nu, og et eller andet sted vidste jeg nok godt allerede som ung, at det var den retning, jeg gerne ville. Firmaet er efterhånden ved at være der, hvor jeg kan give mig selv flere fridage, men vi er stadig ikke i mål. Firmaet er hængt meget op på mig.”

Mette Blomsterberg om krise i forholdet: Det var 2 væmmelige år

Ud over kanten

Hun har mange bolde i luften, Mette Blomsterberg. Sådan er det hele tiden. For Mette elsker at have travlt, og hun kan lide at befinde sig i yderpunkterne, hvor man hænger i med neglene og nogle gange kører en anelse ud over kanten.

”Det har altid været en stor del af mig, at jeg trives med hektisk aktivitet. Jeg står altså ikke der på tv og bager kager hver dag. Jeg har ikke tal på alle de gange, jeg har vækket Henrik midt om natten, fordi der er en, som er blevet syg, og hvor jeg derfor måtte møde tidligere ind i stedet for.”

Vil du julehygge med Mette Blomsterberg? Vores hyggelige arrangement løber af stablen den 15. december 2015 fra kl. 16-18 på Havneholmen i København og der er stadig ledige pladser.

https://imgix.femina.dk/soe_300x250px_abo_1214_1kor.jpg

Mette Blomstrerberg har lært at give slip

Mette har lært at give ansvaret fra sig og føle sig tryg ved det. Hun har fundet sine grænser, og hun har lært, at når de overskrides, så betaler familien prisen. Derfor er Mette med årene blevet bedre til at give slip og få ladet batterierne op, så hun er klar til flere hårde dage.

”Jeg lader op omgivet af mine børn, min mand og vores hunde. Jeg er krebs med stort K. Og familiemenneske. Jeg elsker at være her i mit hjem. Det handler om, at det er vores hjem, vores ting, vores dufte osv.”

Mette Blomsterberg: Jeg slår tit et større brød op, end jeg kan bage

https://imgix.femina.dk/47-sd-smugkig.jpg

Mette Blomsterberg

Læs også