Lykke Friis: "Hvor er livet dog sårbart"

Lige efter nytår 2018 døde Lykke Friis' kusine Anne. De var nære. Anne og Annes søster har været som søstre for Lykke.

Lykke og hendes mand Peter var rejst væk i julen og befandt sig på Bali, da de blev ringet op og fik beskeden.
- Det er jo et fuldstændigt ubeskriveligt opkald at få, fortæller hun, som tidligere på året havde taget orlov fra Københavns Universitet, hvor hun var ansat som prorektor på det tidspunkt, for have friheden til at kunne følge og skrive om det tyske valg.

- Jeg har ikke børn og har ikke taget barselsorlov, så jeg tog orlov for at kunne følge valget med god samvittighed, forklarer hun og fortsætter:

- Jeg havde tilbragt fire måneder i Tyskland, og den sidste måned, hvor vores egen lejlighed stadig var fremlejet, boede vi netop hos min kusine og hendes familie. Den sidste gang, jeg ser hende, er hun stået op klokken fem om morgenen for at sige farvel, fordi vi skal flyve til Bali. Det næste er så – opkaldet. Hun var faldet om og havde fået en hjerneblødning.

Lykkes kusine efterlader sig mand og to børn. Og som Lykke siger:
- Det er klart, at det er helt ubærligt for hele familien. Og for mig vil 2018 altid være overskygget af Annes død. Det blev så også anledningen til, at jeg traf beslutningen om, at jeg skulle prøve noget nyt. For det slår jo én: Hvor er livet dog sårbart, og hvor kan det hurtigt være forbi

LÆS OGSÅ: Interview med Lykke Friis om forældrenes sygdom

Rigtig rækkefølge

Det var også sådan nogle tanker, hun gjorde sig efter forældrenes død.
- Jeg mistede dem for tidligt, ja. Ikke mindst min mor, som kun blev 58. Og ja, jeg mistede dem til den samme rædselsfulde demenssygdom, men det var dog den rigtige rækkefølge. Det med Anne, der dør fra to børn, mand og sine forældre, har jeg stadigvæk svært ved at fatte er sket, må jeg indrømme.

Det rene snit

Lige siden hun var helt ung, har Lykke drømt om engang at kunne få lejlighed til at fordybe sig i Tyskland, som er hendes mors fædreland. Og gerne som korrespondent.
– Jeg har altid spejdet med længsel over mod dem, der fuldtids kunne beskæftige sig med alle facetter af Tysklands udvikling, lige fra historie over politik til naturligvis fodbold.

Da hun så gik der i månederne efter Annes død og gjorde sig tanker, passede timingen tidsmæssigt med, at hendes kontrakt som prorektor på Københavns Universitet udløb, og en beslutning tog form.

– Det var ligesom at foretage det rene snit. At tillade sig selv at stoppe op og spørge: Er det lykkeligt nok, det liv, jeg fører? Bruger jeg det egentlig godt nok?

– Det var også en svær beslutning. Men sammenlagt havde jeg været der i ni år, og der er en grund til, at man har åremålsansættelser i den offentlige sektor. Det gør, at ens arbejdsgiver, men i høj grad også en selv, skal overveje: Er det stadig os to?

LÆS OGSÅ: Selvudvikling: Sådan træffer du en god beslutning

Maks. lykkelig

I dag er hun ”maks. lykkelig” for sin beslutning om at vinke farvel til universitetet og sige guten Tag til Berlin og et job som Tyskland-korrespondent for Berlingske Tidende.

– Der er ingen, der siger, at jeg skal være journalist fra nu af, og til jeg pensioneres. Jeg udelukker det ikke. Det kan godt være, jeg bliver så grebet af faget og livsstilen, men jeg kan lige så godt forestille mig, at jeg siger: ”Nu er det tid til at lede en biks igen!”.

– Det er faktisk også noget, jeg har lært af dét med Anne. Som præsten sagde så rammende i kirken: Man kan have levet et langt liv uden at have nået særlig meget på sin rejse, og omvendt kan man – som Anne – have levet et kort liv og alligevel have nået fantastisk meget. Dét skal man minde sig selv om hele tiden. For det er jo det, det gælder om. Og så ikke sidde og være sur og tvær. Hvis noget går én på, må man arbejde på at ændre det. Det er en del af min livsfilosofi.

Prøv måske: Ti genveje til at opnå, hvad du ønsker i det nye år

Planer for 2019

Lykkes 2019 vil "naturligvis", som hun siger, blive præget af valget til Europa-Parlamentet.
- Det ser jeg frem til at følge og formidle på den bedst tænkelige måde, ikke mindst ved at rejse rundt i Europa. Og så kommer 2019 også til at markere 30-året for Berlinmurens fald.

Så skulle et af hendes højdepunkter i 2019 have været VM i kvindefodbold i Frankrig. Det piner hende stadig, siger hun, at det ikke lykkedes Danmark at komme med.
- Som næstformand i DBU's Kvindekommission og selv gammel fodboldspiller fulgte jeg kvindernes kampe under EM tæt, og det var fantastisk at se, hvordan det rev hele nationen med. Desto mere skuffende var det, at det så blev en maveplasker, som endte i store stridigheder imellem DBU og Spillerforeningen. Det er jeg trist over. Men jeg tager nu nok alligevel til Frankrig og ser fodbold til sommer. Jeg er jo halvt tysk, og Tyskland skal spille, og jeg tror godt, jeg kan overtale min mand til at tage med.

Fylder 50

Lykke fylder 50 senere på året. Om det siger hun bare ret så cool:
- Helt ærligt, alder optager mig ikke rigtigt. Vi lever heldigvis i en tid, hvor der er normbrud på det felt. Før var der mange ting, man ikke kunne-agtigt, når man var blevet så og så gammel. Det gælder jo ikke mere. En af mine bedste veninders far på 82 har lige fået en ny kæreste, går nu i skinny jeans og rejser jorden rundt.