https://imgix.femina.dk/media/sondag/2014/01/05/lise-baastrup/lise-baastrup-prim.jpg
Selvudvikling

Lise Baastrup om Rita: Mange tror jeg er ligesom Hjørdis

27. januar 2014
af Britta Bjerre, redigeret af Trine Fisker
foto Nellie Møberg
I tv-serien med Mille Dinesen i hovedrollen spiller Lise Baatsrup den kiksede lærer Hjørdis. Det har betydet at Lise Baastrup møder mange, der tror hun er ligesom Hjørdis

Rigtig mange danskere har fulgt med i TV 2s tv-serie Rita, hvor man følger skolelæreren Rita, der bliver spillet af Mille Dinesen, og hendes hverdag - både i privaten og på skolen.

Og når man kender Rita, så kender man også den unge, lidt naive og en smule kiksede folkeskolelærer Hjørdis, der bliver spillet af skuespiller Lise Baastrup.

Hun har både været tilknyttet Grønnegårds Teatret, Husets Teater og nu er hun på tredje år ansat på Aalborg Teater.

Men hvad har rollen som Hjørdis betydet for hende - og det at blive kendt som en kikset figur?

- Jeg går ikke specielt meget op i, om jeg bliver kendt for den ene eller anden karakter. Men der var virkelig mange mennesker, der troede, at jeg var ligesom Hjørdis, fortæller Lise Baastrup til SØNDAG.

En anden skuespiller der også bliver knyttet til en bestemt rolle er Kirsten Olesen. Mange forbinder hende stadig med rollen som Agnes i Matador. På søndag.dk fortæller hun, hvordan hun har det med det

Hvor ser du godt ud med makeup

Og reaktionerne har ikke kun gået på Hjørdis' personlighed. Også hendes udseende, har Lise Baastrup skulle høre om.

- Er du gal, hvor har jeg tit oplevet at få at vide: Hvor ser du godt ud med makeup på, underforstået: Uden makeup ligner jeg sikkert Hjørdis. Eller: Du er jo slet ikke dum i virkeligheden, underforstået: Det troede de ellers, siger hun og tilføjer:

- Jeg har da også stået ved en bar og hørt folk hviske til hinanden lige ved siden af: Se, det er hende, der spiller Hjørdis! Nej, nej, Hjørdis, hun er sådan en kikset én, fortæller Lise Baastrup.

Seerne er vilde med DRs tv-serie Arvingerne. Her fortæller instruktør Pernilla Agust, hvorfor hun valgte at sige ja til at lave Arvingerne

Folk må tænke, hvad de tænker

Men hvordan påvirker det hende, at folk tror hun - Lise Baastrup - er ligesom Hjørdis i Rita.

- Som sagt gør det mig ikke spor. Folk må tænkte, hvad de tænker. Det er nok den måde, jeg er stærk på. Jeg er ret sort-hvid som person. Lige så følsom jeg er, lige så bomstærk er jeg også. Jeg sidder gerne og tuder over de mest romantiske og håbløst sentimentale film. Men det dér med at få nogle over næsen, fordi jeg har stillet mig frem på en scene, det kan ikke slå mig ud, siger hun og fortsætter:

- Alligevel synes jeg, at den reaktion, jeg har oplevet på rollen som Hjørdis, har været interessant. Også lidt skræmmende, og den kom i hvert fald helt bag på mig, siger hun.

Skuespiller Vicki Berlin er kendt for de sjove roller. Nu vil hun gerne prøve kræfter med noget andet. Hvad det er, løfter hun sløret for på søndag.dk

Jeg har et ligeså positivt livssyn som Hjørdis

Der er dog et enkelt punkt, hvor Lise Baastrup selv synes hun har noget tilfælles med Hjørdis.

- Jeg synes da selv, jeg har et lige så positivt syn på livet som Hjørdis, og så ville jeg gerne være lige så idealistisk, som hun er, siger hun.

Læs også